Aleksandr Sergejevitj Pusjkin

De tidlige år

Pusjkins far kom fra en gammel aristokratisk familie. På sin mors side havde Pushkin afrikanske forfædre. Hans tipoldefar Abram Gannibal var en abessinier, der boede i den tyrkiske sultans palads i Istanbul. Den russiske ambassadør købte ham som en gave til Peter den Store, Ruslands zar. Gannibal blev Peter den Stores favorit, og han blev sendt til Paris for at studere. Han blev meget rig. Pushkin var stolt af sin oldefar og skrev om ham i en roman kaldet Peter den Stores neger.

I det 19. århundredes Rusland lærte alle aristokratiske familier at tale fransk, så Pusjkin og hans bror og søster talte og skrev mere på fransk end på russisk. Børnene blev passet af en sygeplejerske, Arina Rodionovna Yakovleva. Det var sygeplejersken, der lærte dem at elske det russiske sprog. Hun fortalte børnene russiske folkeeventyr. Pushkin talte også russisk til bønderne, og han læste mange bøger i sin fars bibliotek.

Da han var 12 år gammel, gik han på en ny skole kaldet Imperial Lyceum i Tsarskoye Selo. År senere blev skolen omdøbt til Pushkin efter deres berømte elev. Han begyndte snart at skrive romantiske digte på russisk ved hjælp af russiske fortællinger om helte og eventyr. Ruslan og Ludmila var et digt, som senere blev lavet til en opera af Mikhael Glinka.

Voksenliv

I 1817 fik Pusjkin et job i udenrigskontoret i Sankt Petersborg. Han blev hurtigt interesseret i politik og støttede det decembriske oprør i 1825, da en gruppe adelsmænd og hærofficerer forsøgte at sætte en anden zar ved magten og gøre ham mindre magtfuld. Pushkin skrev nogle politiske digte. Resultatet blev, at han fik at vide, at han måtte forlade Sankt Petersborg. Han måtte tilbringe seks år i eksil i den sydlige del af landet: i Kaukasus og på Krim. Han skrev om sine oplevelser i syden i flere romantiske fortællende digte (lange digte, der fortæller en historie). Han begyndte at arbejde på en roman på vers kaldet Jevgenij Onegin (eller Eugen Onegin). Han færdiggjorde den først i 1833. Det skulle blive hans mest berømte værk. Det blev brugt af mange musikere, herunder Pjotr Iljitj Tjajkovskij, som gjorde det til en opera. Digtet viser typiske russiske mennesker i hans tids samfund.

Pusjkin var vred over, at han stadig var i eksil, og han skrev mange breve til sine venner. Mange af disse breve blev senere udgivet. Han brugte meget tid på at drikke, spille og slås med sværd. Han blev forelsket i datteren af en greve, som han arbejdede for. Det lykkedes greven at få Pusjkin sendt i eksil til sin mors gods nær Pskov i den anden ende af Rusland. Her tilbragte Pushkin to år. Han var ensom, men han studerede russisk historie og talte med bønderne. De digte, han skrev, var fulde af ideer fra den russiske kultur. Han skrev et af sine hovedværker: Boris Godunov, et drama om en historie fra den russiske historie. Komponisten Modest Mussorgskij lavede senere en opera ud fra det. Boris Godunov var en grusom zar i det 17. århundrede. Pusjkins skuespil viser, at de almindelige mennesker havde meget magt. Det gjorde det svært for Pusjkin at få det udgivet.

Tilbagevenden fra eksil

Efter oprøret i 1825 indså den nye zar Nikolaus I, at Pusjkin nu var meget berømt. Han indså også, at han ikke havde deltaget i oprøret, så han tillod ham at vende tilbage. Zaren sagde, at han selv ville censurere Pusjkins værker, før de fik lov til at blive udgivet. Han sagde, at han ville være en god zar og hjælpe de fattige mennesker (de livegne) med at blive frie. Pushkin var i en vanskelig situation, fordi han ikke kunne skrive noget, som zaren ikke ville kunne lide.

Han måtte være meget forsigtig med ikke at sige dårlige ting om landets ledere. Politiet overvågede ham meget nøje. Alligevel skrev Pusjkin på denne tid en lang række store værker, som næsten alle var de første af deres slags i russisk litteratur. Et eksempel er novellen Spar dame, som Tjajkovskij lavede en opera af, og som skulle få stor indflydelse på Fjodor Dostojevskijs romaner.

Sidste år

I sine sidste år var Pusjkin igen i regeringstjeneste i Sankt Petersborg. Han blev gift i 1831 og måtte tilbringe meget tid i selskab ved hoffet. Han skrev mere og mere prosa. Han skrev en historie om Peter den Store og en historisk roman Kaptajnens datter. Han blev ved med at bede zaren om at lade ham sige op fra sit job og tage på landet for at bruge sin tid på at skrive. Det ville zaren ikke tillade. I 1837 blev Pusjkin dræbt i en duel. Han var blevet tvunget til at udkæmpe duellen for at forsvare sin kones ære.

Pushkin's bedrifter

Det russiske sprog ville se meget anderledes ud i dag, hvis det ikke havde været for Pusjkin. Ved at bruge sproget, som det blev talt af folket, gjorde han det til et sprog, som var enkelt, men som også kunne udtrykke dybe følelser. Hans værker havde stor indflydelse på senere forfattere som Ivan Turgenev, Ivan Goncharov og Leo Tolstoj. Jevgenij Onegin var den første russiske roman, som fortalte en historie om datidens samfund. Hans værker er blevet oversat til alle de store sprog