Præsidentvalget i USA i 1944 blev afholdt tirsdag den 7. november 1944. Den siddende præsident Franklin D. Roosevelt (FDR) vandt over republikaneren Thomas E. Dewey i det almindelige valg. I valgkollegiet fik Roosevelt 432 stemmer, mens Dewey fik 99 stemmer. Roosevelt, der var demokrat, vandt en hidtil uset fjerde periode som præsident.

Valget blev afholdt i den sidste del af Anden Verdenskrig. På dette tidspunkt gik krigen godt for USA og dets allierede. Roosevelt havde allerede siddet længere tid i embedet end nogen anden præsident, men var stadig populær. I modsætning til i 1940 var der ikke megen tvivl om, at han ville stille op til endnu en periode som Demokraternes kandidat. Dewey, guvernør i New York, førte kampagne mod New Deal og for en mindre regering. Men han kunne ikke overbevise landet om, at det skulle ændre kurs. Roosevelts hjælpere dækkede over, at præsidenten var ved dårligt helbred. Roosevelt skulle dø i embedet tre måneder efter at have påbegyndt sin fjerde embedsperiode. Hans vicepræsident, Harry S. Truman, skulle sidde resten af hans embedsperiode ud.

Kandidater, partier og vicepræsidentkandidater

Demokraterne genopstillede Franklin D. Roosevelt som præsidentkandidat, men partiet valgte at udskifte hans siddende vicepræsident Henry A. Wallace til fordel for Harry S. Truman som vicepræsidentkandidat. Beslutningen skyldtes blandt andet bekymringer i partiets ledelse over Wallaces politiske holdninger og ønsket om en bredere appel til vælgerne.

Republikanerne stillede Thomas E. Dewey, guvernør i New York, som deres præsidentkandidat. Hans vicepræsidentkandidat var John W. Bricker fra Ohio. Deweys kampagne lagde vægt på kritik af visse elementer af New Deal og på et løfte om en mere konservativ økonomisk politik efter krigen.

Kampagnetemaer og valgforhold

Kampagnen i 1944 var stærkt præget af krigen: vælgerne vurderede lederes evne til at føre landet gennem en global konflikt og planlægge fredstidens genopbygning. Roosevelt fremhævede sin erfaring og krigsledelse, mens Dewey appellerede til ønske om fornyelse og mindre statslig intervention. Debatten om præsidentens helbred og magtfuldkommenhed var også et underliggende tema; detaljer om Roosevelts helbred blev i vid udstrækning holdt tilbage fra offentligheden.

Valgresultat

Roosevelt vandt både i valgkollegiet og i folkelig opbakning. Valgkollegiet fordelte sig med 432 valgmandstemmer til Roosevelt og 99 til Dewey. I det samlede folketingsvalg fik Roosevelt cirka 25,6 millioner stemmer (ca. 53,4 %), mens Dewey fik omkring 22,0 millioner stemmer (ca. 45,9 %). Der var også mindre stemmeandele til tredjepartskandidater, men de spillede ingen afgørende rolle i udfaldet.

Efterspil og historisk betydning

Roosevelt tiltrådte sin fjerde embedsperiode i januar 1945, men døde pludseligt den 12. april 1945 — omtrent tre måneder efter indtrædelsen — hvorefter Harry S. Truman overtog præsidentembedet og førte USA gennem afslutningen af Anden Verdenskrig og begyndelsen af efterkrigstidens politik. Trumans efterfølgende beslutninger, herunder brugen af atomvåben over Japan og håndteringen af de første år af den kolde krig, blev derfor direkte knyttet til valget i 1944.

Roosevelts valg til en fjerde periode var enestående i amerikansk historie og førte senere til en bredere debat om embedsperioders længde og magtfordelingen i forfatningen. Som følge heraf blev den 22. forfatningsændring (ratificeret i 1951) vedtaget for at begrænse præsidentens antal af valgperioder til to.

Nøglefakta

  • Valgdag: 7. november 1944
  • Vindende kandidat: Franklin D. Roosevelt (Demokrat)
  • Modstander: Thomas E. Dewey (Republikaner)
  • Valgmandsfordeling: Roosevelt 432 – Dewey 99
  • Betydning: FDRs fjerde periode, hans død i april 1945, og senere vedtagelse af 22. ændring