Yamato kotoba

Hvordan man skriver yamato kotoba

Normalt er ord med kun én kanji yamato kotoba, som f.eks. katana (kanji: 刀, hiragana: かたな, som betyder sværd), sakana (kanji: 魚, hiragana: さかな, som betyder fisk), kami (kanji: 紙, hiragana: かみ, som betyder papir), yama (kanji: 山, hiragana: やま, som betyder bjerg), te (kanji: 手, hiragana: て, som betyder hånd) og oyogu (kanji og hiragana: 泳ぐ, kun hiragana: およぐ, som betyder svømme). De fleste kanji (den japanske udgave af kinesiske tegn) har to forskellige former for udtale, on'yomi (udtale af de kanji, der er lånt fra kinesisk) og kun'yomi (den oprindelige udtale af japanske ord, der bruger kanji). Yamato kotoba-ord bruger kanji'ernes kun'yomi.

Da on'yomi stammer fra kinesiske monosyllaber (ord med kun én stavelse), er de også selv kun én stavelse, og ligesom kinesisk kan de have en CVC- eller CVC-struktur. F.eks. er on'yomi'erne for følgende kanji 刀, 魚, 紙, 山, 手 og 泳 tō, shi, san, shu og ei. Kun'yomi kan dog have en eller flere stavelser, og disse stavelser er som regel en CV-struktur, som de eksempler, der er givet ovenfor.

Da japansk bruger tre forskellige skriftsystemer i flæng, kan selv yamato kotoba skrives på flere forskellige måder. For eksempel kan ordet sushi skrives helt på hiragana som すし, helt på katakana som スシ, på kanji som 鮨 eller 鮓, eller på ateji (kanji, der kun bruges til at vise et ords udtale og ikke dets betydning) som 寿司 eller 壽司.

Kanji viser normalt ordets grundbetydning. Selv om navneord normalt kun skrives med kanji, kan de også skrives med kana, hvis de er meget almindelige ord, som f.eks. sushi, eller hvis deres kanji ikke er velkendt, ikke er en del af jōyō kanji (en standardliste med 1 945 kanji, som alle voksne japanere forventes at kende) eller er for vanskelige at huske at skrive, som f.eks. bara, hvis kanji er 薔薇, men som normalt kun skrives som ばら på hiragana eller som バラ på katakana.

Japanerne opfandt også mange af deres egne kanji til at benævne ting, der kunne findes i Japan, men ikke i Kina (som regel planter og dyr). Disse kaldes kokuji (kanji: 国字, hiragana: こくじ), der betyder "nationale tegn", eller wasei-kanji (kanji: 和製漢字, hiragana: わせいかんじ), der betyder "japansk fremstillede kinesiske tegn". Kokuji omfatter navne på fisk som iwashi (kanji: 鰯, hiragana: いわし, betydning: sardin), tara (kanji: 鱈, hiragana: たら, betydning: torsk) og kisu (kanji: 鱚, hiragana: きす, betydning: torsk): sillago), og træer som kashi (kanji: 樫, hiragana: かし, som betyder: stedsegrøn eg), sugi (kanji: 椙, hiragana: 椙, hiragana: すぎ, der betyder: japansk cedertræ) og kaba eller momiji (kanji: 椛, hiragana: かば/もみじ, der betyder: birk/ ahorn). De fleste kokuji har kun'yomi kun'yomi, fordi de er yamato kotoba, men nogle kanji har også on'yomi, som 働 (on'yomi: dō どう, kun'yomi: hatara(ku) はたら(く), som betyder: arbejde), og nogle har kun on'yomi, som 腺 (on'yomi: sen せん, som betyder: kirtel).

Yamato kotoba dele af talen

Andre indholdsord som verber, adjektiver og adverbier skrives normalt i en kombination af kanji og hiragana, hvor ordets rod skrives i kanji og bøjningsmorfemer (de dele af ordet, der ikke ændrer den centrale betydning af ordets rod) skrives i hiragana. F.eks. er det japanske verbum, der betyder "at svømme", oyogu i sin simple form, hvor det skrives som 泳ぐ i kanji og hiragana. Kanji 泳 viser verbets betydning, mens ぐ (gu) som i oyo-gu viser, at ordet er i sin simple form. Den høflige form af "at svømme" er oyogimasu, som skrives som 泳ぎぎます i kanji og hiragana. Igen har det samme kanji, men det slutter med forskellige stavelser ぎます (gi-ma-su) som i oyo-gimasu for at vise, at ordet er i høflighedsform. Indfødte japanske adjektiver ender normalt med stavelsen い (-i), som f.eks. ordet hayai (kanji og hiragana: 速い, kun hiragana: はやい, der betyder: hurtig), takai (kanji og hiragana: 高い, kun hiragana: たかい, der betyder: høj, høj) og ookii (kanji og hiragana: 大きい, kun hiragana: おおきい, som betyder: stor eller stor), mens japanske adverbier, der er indfødte, blot er adjektiver, der ender på く (-ku) i stedet for い, som hayaku (kanji og hiragana: 速く, kun hiragana: はやく, som betyder: hurtigt).

Navneord baseret på adjektiver ender på stavelsen さ (-sa), som i hayasa (kanji og hiragana: 速さ, kun hiragana: はやさ, som betyder: hastighed), takasa (kanji og hiragana: 高さ, kun hiragana: たかさ, betydning: højde), og ookisa (kanji og hiragana: 大きさ, kun hiragana: おおきさ, betydning: størrelse/størrelse).

Nogle gange kan indfødte japanske navneord skrives med flere kanji. Det drejer sig normalt om navneord som f.eks. familie- eller stednavne. Japanske familienavne er normalt yamato kotoba, som f.eks. Tanaka (kanji: 田中, hiragana: たなか), Yamamoto (kanji: 山本, hiragana: やまもと) og Kobayashi (kanji: 小林, hiragana: こばやし). De fleste japanske stednavne er også yamoto kotoba, som Ōsaka (kanji: 大阪, hiragana: おおさか), Ehime (kanji: 愛媛, hiragana: えひめ), og Hiroshima (kanji: 広島, hiragana: ひろしま), selv om der også er masser af japanske steder med kinesisk-baserede navne, som Tōkyō (kanji: 東京, hiragana: とうきょう), Mt. Fuji eller Fuji-san (kanji: 富士山, hiragana:ふじじさん) og Honshū (kanji: 本州, hiragana: ほんしゅう).

Mens kardinaltal (tal til at måle ting) på japansk normalt er baseret på kinesiske ord, bruger de fleste ordinaltal (tal til at ordne ting) og selv visse måleord japanske ord. I følgende tabel er der kinesisk-japanske tal (japanske tal, der er baseret på kinesisk) til venstre og japanske tal til højre.