Hiragana
Hiragana er en del af det japanske skriftsystem. Japansk skrift består normalt af kanji, som bruges til hovedordene i en sætning, normalt indholdsord, og hiragana, som bruges til de små ord, der udgør grammatikken (på engelsk ville det være ord som "from" og "his"), kaldet partikler. Hiragana bruges også til endelserne på nogle af ordene.
Hiragana er en stavelsesbogstav, hvilket betyder, at hvert hiragana-tegn står for en stavelse. Det adskiller sig derfor fra et sprog som engelsk, der bruger et alfabet, hvor de fleste bogstaver står for en enkelt lydbit (fonem). Der findes også et andet stavelsesbogstav kaldet katakana, som hovedsagelig bruges til fremmedord og navne. De to kana-systemer er ret nemme at lære, men kanji kræver mange års øvelse. I modsætning hertil kan kana-systemerne læres på to uger.
Tidligere blev hiragana anset for at være kvinders skrift, mens mænd skrev med kanji. Da kanji passer godt på kinesisk, men dårligt på japansk, var det kvinderne, der skrev de første japanske bøger, digte og sange. Senere skrev buddhistiske gejstlige som Rennyo (død 1498) på hiragana for at gøre det religiøse budskab letforståeligt, så alle kunne læse det.
Nogle gange kan hele teksten skrives på hiragana for at gøre det nemt. Dette kan bruges i bøger til små børn eller til studerende, der er begyndt at lære japansk, eller når man skriver sangtekster under musikken, hvor det er vigtigt at vise, hvordan ordene passer til musikken. Nogle sjældne eller mærkelige kanji kan også have såkaldte furigana-tegn over sig. Det er hiragana, der viser, hvordan kanji'en skal udtales.
I Hiragana er hvert tegn (kana) enten en vokal (f.eks. "a": あ); en konsonant efterfulgt af en vokal (f.eks. "ka": か); eller, i slutningen af en stavelse, et "n": (ん), selv om det nogle gange lyder mere som et "m" eller et "ng".
Som et eksempel på, hvordan de grammatiske endelser bruges, kan vi tage verbet "at spise", som er 食べべる (taberu). Her er hoveddelen af ordet "spise" (udtales "ta" i dette tilfælde) kanji'en 食. De to andre stavelser: "be-ru" er på hiragana (べる). For at sige "jeg spiste" eller "du spiste" osv. ville man sige "tabemashita", skrevet食べべました ("be-ma-shi-ta" er skrevet på hiragana).
Tabel over hiragana
De vigtigste hiragana-tegn er vist i denne tabel.
| vokaler | yōon | ||||||
| あ a | い i | う u | え e | お o | (ya) | (yu) | (yo) |
| か ka | き ki | く ku | け ke | こ ko | きゃ kya | きゅ kyu | きょ kyo |
| さ sa | し shi | す su | せ se | そ så | しゃ sha | しゅ shu | しょ sho |
| た ta | ち chi | つ tsu | て te | と til | ちゃ cha | ちゅ chu | ちょ cho |
| な na | に ni | ぬ nu | ね ne | の nej | にゃ nya | にゅ nyu | にょ nyo |
| は ha | ひ hi | ふ fu | へ han | ほ ho | ひゃ hya | ひゅ hyu | ひょ hyo |
| ま ma | み mi | む mu | め mig | も mo | みゃ mya | みゅ myu | みょ myo |
| や ya | ゆ yu | よ yo | |||||
| ら ra | り ri | る ru | れ re | ろ ro | りゃ rya | りゅ ryu | りょ ryo |
| わ wa | ゐ wi | ゑ vi | を wo | ||||
| ん n | |||||||
| が ga | ぎ gi | ぐ gu | げ ge | ご gå | ぎゃ gya | ぎゅ gyu | ぎょ gyo |
| ざ za | じ ji | ず zu | ぜ ze | ぞ zo | じゃ ja | じゅ ju | じょ jo |
| だ da | ぢ (ji) | づ (zu) | で de | ど do | ぢゃ (ja) | ぢゅ (ju) | ぢょ (jo) |
| ば ba | び bi | ぶ bu | べ være | ぼ bo | びゃ bya | びゅ byu | びょ byo |
| ぱ pa | ぴ pi | ぷ pu | ぺ pe | ぽ po | ぴゃ pya | ぴゅ pyu | ぴょ pyo |
Bemærk, at lyden "hu" er ukendt på japansk, så ふ udtales "fu" med et "f", der blæses let, som hvis man blæser et lys ud.
For at skrive de stemmede lyde for "g", "d", "z" og "b" tilføjes to små linjer kaldet dakuten (゛) efter et tegn, der begynder med de stemmeløse lyde "k", "t", "s" og "h". En cirkel, (゜), tilføjes efter et "h" for lyden "p". For eksempel: は giver lyden "ha"; ば giver lyden "ba"; ぱ giver lyden "pa".
Nogle gange, når ord sættes sammen til sammensatte ord, ændres den første lyd i den anden del fra stemmeløs til stemmeløs. For eksempel: "hana": はな (næse) + ち "chi" (blod) bliver til はなぢ "hanaji" (næseblod)
Nogle japanske stavelser, som har glidende lyde, tilføjer en lille version af hiraganaen for ya, yu eller yo (ゃ, ゅ og ょ) Dette kaldes "yōon". For eksempel: "sha" lyder som "shi "+"ya", så "densha" (en sporvogn) skrives でんしゃ. Et lille "tsu" っ kaldet en "sokuon" viser en fordoblet konsonant: "Nippon" (Japan) skrives にっっぽん. Uden det lille "tsu" ville den første stavelse lyde som ordet "knee".
En elev, der begynder at lære at skrive japansk, kan starte med hiragana eller katakana. Hiragana er grundlaget for at lære japansk skrift. Men for en person, der skal til Japan og blot ønsker at kunne genkende nogle få ord, vil katakana være mere nyttigt, da det vil hjælpe med at læse mange af vejskiltene, butiksnavne og navnene på ting på restaurantmenuer.
Relaterede sider
- Katakana
- Kanji
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er hiragana?
A: Hiragana er en del af det japanske skriftsystem. Det er et syllabarium, hvilket betyder, at hvert hiragana-tegn står for en stavelse. Det bruges til de små ord, der udgør grammatikken, og også til endelserne på nogle ord.
Spørgsmål: Hvordan adskiller det sig fra et alfabet som det engelske?
A: I et alfabet som det engelske står de fleste bogstaver for en lydbit (fonem). Men i hiragana står hvert tegn i stedet for en stavelse.
Sp: Hvem skrev traditionelt med hiragana?
Svar: Traditionelt skrev kvinder hiragana, mens mænd skrev kanji. Murasaki Shikibu var et eksempel, som skrev bøger, digte og sange med hiragana. Senere begyndte buddhistiske gejstlige som Rennyo (død 1498) også at skrive religiøse budskaber på hiragana, så flere mennesker kunne læse dem.
Spørgsmål: Er det let at lære?
A: De to kanasystemer (hiragana og katakana) er ret nemme at lære sammenlignet med kanji, som kræver mange års øvelse - normalt kan man lære begge kanas på to uger eller mindre!
Spørgsmål: Er der særlige anvendelsesmuligheder for hiragana?
A: Nogle gange kan hele tekster skrives i hiragama for at gøre dem lettere at læse - det bruges ofte i bøger, der henvender sig til små børn eller studerende, der er begyndt at lære japansk, eller når man skriver tekster under musik, hvor det er vigtigt at vise, hvordan de passer til musikken. Sjældne eller mærkelige kanji kan også have furigama-tegn over dem, som er skrevet i hirgana og viser, hvordan de skal udtales.
Spørgsmål: Kan du give et eksempel på, hvordan grammatiske endelser bruges med Hirgana?
A: Ja! Hvis vi f.eks. tager verbet "at spise", som er 食べる (taberu), så vil hoveddelen af dette ord "spise" (udtales "ta") blive skrevet som kanji 食 , mens de to andre stavelser "be-ru" vil blive skrevet som hirgana べる . For at sige "jeg spiste" eller "du spiste" osv. ville man sige tabemashita, som ville blive skrevet 食べべました med "be-ma-shi-ta", der skrives som Hirgana べました。
