Velociraptor var en lille theropod dromaeosaur fra den øvre kridttid for ca. 75-71 millioner år siden. Den tilhørte en gruppe rovdinosaurer kendt for deres smidighed, lange haler og specialiserede fødder.

Det var et slankt, letbygget kødædende dyr. Den var ca. to meter lang og 0,62 meter høj ved hoften, længere end den almindelige chimpanse, men langt lettere i bygningen; vægtanslag ligger typisk omkring 10–20 kg afhængig af individet.

Udseende, fjer og klør

Velociraptor havde en seglformet klo på foden, som målte 6,5 centimeter i længden, og en mindre klo på hver hånd. Den lange, stive hale fungerede som balancestang ved hurtige bevægelser. Velociraptor var formodentlig varmblodet (højt stofskifte) og havde fjer, hvilket understøtter ideen om, at mange dromaeosaurer var dækket af fjer til isolering, visuel kommunikation eller display. Fjerbeklædningen er især godt dokumenteret i beslægtede slægter fra Kina.

Funktionen af den karakteristiske seglformede klo er blevet diskuteret; ældre hypoteser forestillede sig store slag med kloen, mens nyere studier peger på, at den sandsynligvis blev brugt til at gribe og fastholde bytte, mens dyret bet sig fast med tænderne.

Fossiler og opdagelse

Fossiler af Velociraptor blev først fundet i Gobiørkenen i Mongoliet i 1922, og arten blev senere beskrevet og navngivet i begyndelsen af 1920'erne. I 1988 fandt forskere fra Kina Velociraptor-skeletter i det nordlige Kina, og især fund af fjerklædte dromaeosaurer i Kina har bekræftet, at hele kladen ofte havde lignende træk.

En berømt Velociraptor, der blev opdaget i 1971, blev fundet i et fossil fra Mongoliet, hvor den angreb en Protoceratops. Dette såkaldte "Fighting Dinosaurs"-fossil viser et Velociraptor-eksemplar låst i kamp med et Protoceratops-individ og er et af de mest ikoniske fund, fordi det dokumenterer direkte interaktion og kampadfærd mellem to dinosaurarter.

Adfærd og økologi

Velociraptor levede i tørre, sandede miljøer med andre dinosaurarter og små vertebrater. Som kødæder jagede eller tilegnede den sig små til mellemstore byttedyr; den var sandsynligvis en aktiv, hurtig jæger med god følesans og syn. Diskussioner eksisterer stadig om, hvorvidt dromaeosaurer jagede i grupper, men konkrete beviser for systematisk flokjagt hos Velociraptor er sparsomme.

Den relativt høje hjerne-til-krop-ratio antyder, at dyret havde god problemløsningsevne og sansekoordination sammenlignet med mange andre dinosaurer, selvom filmiske fremstillinger ofte overdriver intelligens og samarbejdsevner.

I populærkulturen og misforståelser

Filmen Jurassic Park populariserede navnet "Velociraptor", men viste dem meget større, uden fjer og med adfærd trukket fra andre dromaeosaurider. Faktisk var Velociraptor mindre og fjerklædt — filmens raptor-lignende væsener ligner mere slægtskrævende arter som Deinonychus. Populærkulturen har derfor både øget interessen for dyret og indført nogle vedholdende misforståelser.

Hvad vi stadig lærer

Forskningen fortsætter med at forbedre vores viden om Velociraptor gennem nye fund, analyser af fossilt blødt væv, fjerstrukturer og biomekaniske studier. Hvert nyt fund giver bedre indblik i, hvordan disse smidige rovdyr levede, bevægede sig og interagerede i deres økosystem i den sene kridttid.