Deinonychus var en mellemstor theropod dinosaur. Det var en dromaeosaurus og også en større slægtning til den berømte Velociraptor. Denne 3,4 meter lange Deinonychus levede i den nedre kridttid for ca. 115-108 millioner år siden. Der er fundet fossiler i de amerikanske stater Montana, Wyoming og Oklahoma.

Deinonychus er måske den vigtigste dinosaurie, der blev opdaget i midten af det 20. århundrede.

 

Navn og klassifikation

Deinonychus betyder "frygtelig klo" (græsk: deinos = "frygtelig", onyx = "klo"). Arten der oftest omtales er Deinonychus antirrhopus, beskrevet af John H. Ostrom i 1969. Den hører til familien Dromaeosauridae, en gruppe af små til mellemstore, hurtigtgående rovdinosaurer, som står tæt på fuglenes evolutionære forfædre.

Bygning og særtræk

  • Størrelse: omkring 3–3,5 meter lang og estimeret til omtrent 50–100 kg afhængig af metode og individ.
  • Kloen: et af de mest karakteristiske træk er den store, negleformede og krumme klo på anden tå, som kunne løftes fra jorden når dyret gik. Kloen var et effektivt angrebs- eller fastholdelsesredskab.
  • Skelet: lang, stiv hale som fungerede som modvægt; veludviklede bagben til løb; kortere, men stærke forlemmer med tre fingre og krumme klæderegnet til at gribe bytte.
  • Skalle og sanser: skallen havde skarpe, savtakkede tænder til at rive kød; de fremadrettede øjne antyder delvis binokulært syn og god dybdeopfattelse.

Fjer og fysiologi

Der er ingen velbegrundede fund af komplette fjerbeværinger direkte knyttet til Deinonychus, men mange nært beslægtede dromaeosaurider (f.eks. Velociraptor) har vist tydelige spor af fjer. Derfor vurderer forskere, at Deinonychus sandsynligvis også bar fjer, især på arme og krop. Andre anatomiske træk peger på en aktiv, højtsvulmet livsstil og muligvis en forholdsvis høj stofskifte sammenlignet med krybdyr.

Føde, jagt og adfærd

Deinonychus var en kødæder (mesopredator). Fossilassociationer fra de samme forekomster viser, at små til mellemstore planteædere som Tenontosaurus ofte findes sammen med Deinonychus-fossiler, og tænder/skrabe-mærker på knogler tyder på, at Deinonychus jagtede eller åd sådanne dyr. Der har været debat om hvorvidt dromaeosaurider jagtede i flok, men det er ikke entydigt bevist; individer kan både have jagtet alene og i grupper afhængigt af situationen.

Opdagelse og betydning

Forskeren John H. Ostroms beskrivelser i slutningen af 1960'erne satte gang i det, der ofte kaldes "dinosaur-renæssancen": en omvurdering af dinosaurer fra sløve, koldblodige krybdyr til aktive, dynamiske dyr tættere beslægtet med fugle. Deinonychus spillede en central rolle i denne ændring i synet på dinosaurers fysiologi, adfærd og evolutionære forbindelse til fuglene.

Paleo-miljø og fossilfund

De fossile forekomster af Deinonychus stammer fra lag fra nedre Kridt i det vestlige Nordamerika (bl.a. Montana, Wyoming og Oklahoma). Dele af landskabet på den tid bestod af flodsletter, søer og skovområder, som rummede både store planteædere, små pattedyr, andre dinosaurgrupper og rige plantefællesskaber.

Hvorfor Deinonychus stadig er vigtig

Ud over at være en fascinerende jæger er Deinonychus vigtig for forståelsen af dinosaurers biologi og fuglenes evolution. Dens opdagelse og fortolkning ændrede grundlæggende paleontologernes opfattelse af, hvordan dinosaurer levede, reagerede og udviklede sig over millioner af år.