Deinonychus: dromaeosaurisk dinosaur fra nedre Kridt (115–108 mio år)
Deinonychus — mellemstor dromaeosaur fra nedre Kridt (115–108 mio år). Læs om fossiler i Montana, Wyoming og Oklahoma og dens betydning for moderne dinosaurforskning.
Deinonychus var en mellemstor theropod dinosaur. Det var en dromaeosaurus og også en større slægtning til den berømte Velociraptor. Denne 3,4 meter lange Deinonychus levede i den nedre kridttid for ca. 115-108 millioner år siden. Der er fundet fossiler i de amerikanske stater Montana, Wyoming og Oklahoma.
Deinonychus er måske den vigtigste dinosaurie, der blev opdaget i midten af det 20. århundrede.
Navn og klassifikation
Deinonychus betyder "frygtelig klo" (græsk: deinos = "frygtelig", onyx = "klo"). Arten der oftest omtales er Deinonychus antirrhopus, beskrevet af John H. Ostrom i 1969. Den hører til familien Dromaeosauridae, en gruppe af små til mellemstore, hurtigtgående rovdinosaurer, som står tæt på fuglenes evolutionære forfædre.
Bygning og særtræk
- Størrelse: omkring 3–3,5 meter lang og estimeret til omtrent 50–100 kg afhængig af metode og individ.
- Kloen: et af de mest karakteristiske træk er den store, negleformede og krumme klo på anden tå, som kunne løftes fra jorden når dyret gik. Kloen var et effektivt angrebs- eller fastholdelsesredskab.
- Skelet: lang, stiv hale som fungerede som modvægt; veludviklede bagben til løb; kortere, men stærke forlemmer med tre fingre og krumme klæderegnet til at gribe bytte.
- Skalle og sanser: skallen havde skarpe, savtakkede tænder til at rive kød; de fremadrettede øjne antyder delvis binokulært syn og god dybdeopfattelse.
Fjer og fysiologi
Der er ingen velbegrundede fund af komplette fjerbeværinger direkte knyttet til Deinonychus, men mange nært beslægtede dromaeosaurider (f.eks. Velociraptor) har vist tydelige spor af fjer. Derfor vurderer forskere, at Deinonychus sandsynligvis også bar fjer, især på arme og krop. Andre anatomiske træk peger på en aktiv, højtsvulmet livsstil og muligvis en forholdsvis høj stofskifte sammenlignet med krybdyr.
Føde, jagt og adfærd
Deinonychus var en kødæder (mesopredator). Fossilassociationer fra de samme forekomster viser, at små til mellemstore planteædere som Tenontosaurus ofte findes sammen med Deinonychus-fossiler, og tænder/skrabe-mærker på knogler tyder på, at Deinonychus jagtede eller åd sådanne dyr. Der har været debat om hvorvidt dromaeosaurider jagtede i flok, men det er ikke entydigt bevist; individer kan både have jagtet alene og i grupper afhængigt af situationen.
Opdagelse og betydning
Forskeren John H. Ostroms beskrivelser i slutningen af 1960'erne satte gang i det, der ofte kaldes "dinosaur-renæssancen": en omvurdering af dinosaurer fra sløve, koldblodige krybdyr til aktive, dynamiske dyr tættere beslægtet med fugle. Deinonychus spillede en central rolle i denne ændring i synet på dinosaurers fysiologi, adfærd og evolutionære forbindelse til fuglene.
Paleo-miljø og fossilfund
De fossile forekomster af Deinonychus stammer fra lag fra nedre Kridt i det vestlige Nordamerika (bl.a. Montana, Wyoming og Oklahoma). Dele af landskabet på den tid bestod af flodsletter, søer og skovområder, som rummede både store planteædere, små pattedyr, andre dinosaurgrupper og rige plantefællesskaber.
Hvorfor Deinonychus stadig er vigtig
Ud over at være en fascinerende jæger er Deinonychus vigtig for forståelsen af dinosaurers biologi og fuglenes evolution. Dens opdagelse og fortolkning ændrede grundlæggende paleontologernes opfattelse af, hvordan dinosaurer levede, reagerede og udviklede sig over millioner af år.
Restaurering
Rekonstruerede fodknogler, der viser seglkloen
Ostrom's analyse
Palæontologen John Ostroms undersøgelse af Deinonychus i slutningen af 1960'erne satte gang i debatten om, hvorvidt dinosaurer var varmblodede. Det er nu accepteret, at alle eller de fleste mindre theropoder havde fjer, hvis funktion var temperaturregulering. Ostrom bemærkede den lille krop, den slanke, vandrette kropsholdning og de forstørrede kløer på fødderne, hvilket tydede på, at dyret var et aktivt og adræt rovdyr. Før dette havde den populære opfattelse af dinosaurer været en forestilling om slæbende, krybdyragtige giganter.
Deinonychus betyder "frygtelig klo". Dette henviser til den store, seglformede klo-knogle på den anden tå på hver bagfod. I levende live var denne knogle forsynet med en hornagtig kappe, der forlænger den i længden. Ostrom rekonstruerede kløen som værende over 120 millimeter lang.
Artsnavnet antirrhopus betyder "modvægt". Dette henviser til Ostrom's idé om, at halen balancerer kroppens forreste del. Som hos andre dromaeosaurer har halehvirvlerne forbenede (benede) sener og superlange knoglefremspring. Disse træk syntes at gøre halen til en stiv modvægt. Et fossil af den nært beslægtede Velociraptor har et sammenhængende haleskelet, der er bøjet fra side til side i en lang S-form. Dette tyder på, at halen i levende live kunne svinge til siderne med en vis fleksibilitet.
Palæoøkologi
Deinonychus-rester er blevet fundet i nærheden af ornitopoden Tenontosaurus' rester. Tænder, der er fundet i nærheden af Tenontosaurus-eksemplarer, tyder på, at Deinonychus jagede den eller i det mindste spiste den.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Deinonychus?
A: Deinonychus var en mellemstor theropod-dinosaur.
Q: Hvilken slags dinosaur var Deinonychus?
A: Deinonychus var en dromaeosaur og en større slægtning til den berømte Velociraptor.
Q: Hvor lang var Deinonychus?
A: Deinonychus var 3,4 meter (11 ft) lang.
Q: Hvornår levede Deinonychus?
A: Deinonychus levede i den nedre kridttid for omkring 115-108 millioner år siden.
Q: Hvor har man fundet fossiler af Deinonychus?
A: Fossiler af Deinonychus er blevet fundet i de amerikanske stater Montana, Wyoming og Oklahoma.
Q: Hvorfor er Deinonychus vigtig?
A: Deinonychus er måske den vigtigste enkeltstående dinosaur, der blev opdaget i midten af det 20. århundrede.
Q: Hvad er den nedre kridtperiode?
A: Nedre kridttid refererer til en tidsperiode i Mesozoikum for mellem 145-100 millioner år siden.
Søge