Viverrider (Viverridae): Kattelignende tropiske pattedyr og kødædere
Viverrider (Viverridae): Kattelignende tropiske pattedyr og kødædere – opdag 33 arter, deres udbredelse i Afrika, Asien og Sydeuropa samt levesteder fra regnskov til savanne.
Viverridae er en familie af små til mellemstore pattedyr, viverriderne. De hører til Feliformia, de kattelignende kødædere.
Familien består af 15 slægter og 33 arter. Den blev navngivet af John Edward Gray i 1821. De findes i hele det orientalske område, i hele Afrika og i Sydeuropa.
Da de lever på Madagaskar og Celebes, viser det, at de også levede i troperne i den gamle verden, og også hinsides den, over Wallace's linje.
Viverrider lever for det meste i tropisk regnskov. De lever også i skovområder, savanner og bjerge.
Udseende og anatomi
Viverrider har typisk en langstrakt krop med korte ben og en forholdsvis lang hale. Pelsen varierer meget mellem arterne: nogle har pletter eller striber, andre ensfarvet pels. Flere arter (fx civetter og palme- civetter) har tydelige anal- eller duftkirtler, som bruges til at markere territorium og kommunikere. Størrelsen spænder fra små, slanke genetter på få kilo til kraftige arter som binturong, der kan veje et tocifret antal kilo.
Levevis og adfærd
De fleste viverrider er nattaktive og ensomme. Mange er dygtige klatrere og opholder sig meget i træerne, mens andre er mere jordlevende. Adfærden omfatter markering med duftstoffer, territorieovervågning og en række vokaliseringer ved social kontakt eller forsvar. Viverrider jager ofte ved snigende og antilignende bevægelser, og flere arter udviser større aktivitetsvariation afhængigt af fødeudbud og årstid.
Føde
- Primært kødædere: små pattedyr, fugle, krybdyr og insekter.
- Omnivore arter: mange viverrider spiser også frugt, bær og andre plantedele — især palme- og frugtcivetter spiller en rolle som frøspredere.
- Nogle arter er specialiserede eller opportunistiske og udnytter tilgængelige ressourcer som ådsler eller menneskelig føde i kulturlandskaber.
Reproduktion
Parringsadfærden og reproduktionscyklus varierer mellem arter, men generelt får viverrider én kuld om året med 1–4 unger. Drægtighedstiden varierer, typisk fra omkring to til tre måneder afhængigt af arten. Ungerne fødes blinde eller med lukkede øjne hos nogle arter og vokser relativt hurtigt til at følge moderen i jagt og klatring.
Systematik og taksonomi
Familien Viverridae er inddelt i flere undergrupper, ofte omtalt som underfamilier som fx Viverrinae, Genettinae, Paradoxurinae og Hemigalinae, men den præcise taksonomi er genstand for forskning og revisioner. Typiske grupper inden for viverriderne er civetter, palme- og frugtcivetter, genetter, linsanger og binturong. Moderne genetiske studier har ændret forståelsen af slægtskaberne, men familien omfatter stadig en række nært beslægtede, kattelignende rovdyr i den ældre verdens tropiske områder.
Udbredelse og habitat
Som nævnt findes viverrider i store dele af det orientalske område, Afrika og dele af Sydeuropa. At nogle arter lever på Madagaskar og Celebes dokumenterer, at gruppen havde en historisk spredning i tropiske områder på tværs af gamle biogeografiske grænser, herunder over Wallace's linje. Levestederne omfatter tropisk regnskov, åbne savanner, skovbælter og bjergrige områder; enkelte arter trives også i sekundære skove og plantageområder tæt på mennesker.
Økologi og betydning for mennesker
Viverrider spiller vigtige roller i økosystemer som både rovdyr på smådyr og som frøspredere for frugtspisende arter. Nogle arter er bemærkelsesværdige i menneskelig kultur og økonomi: asiatisk palme- civet er for eksempel forbundet med produktion af kopi luwak (kaffe lavet af bær, der er passet gennem civettens fordøjelsessystem). Samtidig fanges og jages enkelte arter for musklerstoffer (duftkirtelsekret), pels, kød og handel som kæledyr.
Trusler og bevaring
- Habitatødelæggelse og fragmentering på grund af skovrydning og landbrugsomdannelse.
- Jag og indfangning til handel, traditionel medicin og forbrug (fx bushmeat eller civetprodukter).
- Konflikter med mennesker i områder, hvor viverrider opsøger afgrøder eller foder.
Nogle arter er almindelige og vurderes som least concern, mens andre, såsom binturong og enkelte trange-endemiske arter, er truede eller sårbare. Bevaringsindsatser omfatter habitatbeskyttelse, anti‑dyrehandelsforanstaltninger og oplysning om bæredygtig sameksistens mellem mennesker og vilde rovdyr.
Fossilhistorie
Fossile fund viser, at viverrider har en lang udviklingshistorie i den gamle verden og var allerede velrepræsenterede i tidligere geologiske perioder. Fossilmateriale bruges løbende til at afklare familiens oprindelse, spredning og de evolutionære forbindelser med andre feliforme grupper.
Yderligere bemærkninger
Der foregår stadig forskning i viverridernes taksonomi, økologi og adfærd, og nye genetiske studier kan ændre opfattelsen af slægtskaber og artsantallet. På grund af deres diskrete natteliv er mange arter vanskelig at studere i naturen, og opdaterede oplysninger om fordeling og populationsstatus er ofte afhængige af feltrapporteringer, kameraovervågning og genetiske analyser.
"Civet kat"
Mange viverrider er civetkatte, f.eks. slægterne Vivera, Civettictis og Viverricula. Betegnelsen henviser til deres mærkbare og (for os) ubehagelige duft. Det bruges undertiden om andre katte, som tilfældigvis lugter ret godt.
Vivverrider af slægten Genetta er kendt som "genets", og der findes en anden slægt, Poiana, som kaldes "linsangs". Genet Genetta genetta genetta er den eneste viverid, der lever i Europa. Det er den stribede hale øverst til højre i illustrationen ovenfor.
Egenskaber
Viverriderne er de mest basale ("primitive") af alle familier af kattelignende dyr og mindre specialiserede end Felidae-familien. Deres skeletter ligner dem fra fossiler fra Eocæn, dvs. op til 50 millioner år siden.
Med hensyn til ydre kendetegn adskiller de sig fra Felidae ved, at bagfoden er femtået, og typisk ved den længere snude og kortere lemmer. Kraniet adskiller sig fra kraniet, og det samme gør tandformlen. De har analkirtler, som kan udskille en stærk lugt. Mange arter har en stribet hale.
Viverrider, der hører til Carnivora-ordenen, er for det meste altædende. De arter, der populært kaldes "palm civets", er udelukkende planteædere.
Civets og SARS
Den 13. januar 2004 udstedte det amerikanske Center for Disease Control and Prevention (CDC) en embargo på import af Civets til USA. De oplyste, at man havde fundet SARS-virus (Severe Acute Respiratory Syndrome) hos Civets fra Kina.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Viverridae-familien?
A: Viverridae-familien er en gruppe af små til mellemstore pattedyr, også kendt som viverriderne.
Q: Hvilken kategori tilhører viverriderne?
A: Viverriderne hører til Feliformia, en gruppe af kattelignende rovdyr.
Q: Hvor mange slægter og arter er der i Viverridae-familien?
A: Der er 15 slægter og 33 arter i Viverridae-familien.
Q: Hvem har navngivet Viverridae-familien?
A: Viverridae-familien blev navngivet af John Edward Gray i 1821.
Q: Hvor findes viverriderne?
A: Viverrider findes over hele den orientalske region, over hele Afrika og i Sydeuropa. De lever også på Madagaskar og Celebes, hvilket tyder på, at de levede i troperne i den gamle verden og videre end det, over Wallaces linje.
Q: Hvilken slags habitat foretrækker viverrider?
A: Viverrider lever for det meste i tropisk regnskov, men de lever også i skove, på savanner og i bjerge.
Q: Hvordan adskiller viverrider sig fra andre pattedyr?
A: Viverrider er unikke, fordi de er en familie af små til mellemstore pattedyr i Feliformia-gruppen, og de har tilpasset sig til at leve i forskellige habitater, herunder tropiske regnskove, skovområder, savanner og bjerge.
Søge