Anna Pavlova (Sankt Petersborg, 12. februar 1881 - Haag, Holland, 23. januar 1931) var en fremtrædende russisk og senere engelsk ballerina fra begyndelsen af det 20. århundrede. Hun regnes som en af de mest betydningsfulde klassiske balletdansere i historien, både for sin teknik og for sin kunstneriske udstråling.

Pavlova var en af hovedartisterne i den kejserlige russiske ballet (Mariinskij/Imperial Ballet) og arbejdede senere også sammen med Serge Diaghilevs Ballets Russes. Hun er særlig kendt for sin lyriske, personlige stil, sin karakteristiske port de bras og for det lange, elegante linjeføring, som blev hendes varemærke.

Den døende svane og repertoire

Pavlova er mest kendt for at have fremført rollen som Den døende svane. Hun opførte denne korte soloscene (kun omkring fire minutter) cirka 4000 gange i løbet af sin karriere. Koreografien var af Mikhail Fokine, og Pavlovas fortolkning blev legendarisk — intens, poetisk og dramatisk — og har haft stor indflydelse på, hvordan andre tolker roller som Odette i Tjajkovskijs Svanesøen og på den romantiske balletts udtryksform generelt.

Uddannelse, stil og samarbejdspartnere

Hun blev uddannet ved den kejserlige balletskole i Sankt Petersborg, hvor hun modtog grundlæggende træning i klassisk teknik. Hun arbejdede med og blev påvirket af samtidige lærere og koreografer som blandt andre en række fremtrædende mestre fra det russiske balletmiljø. Særligt samarbejde med Mikhail Fokine var vigtigt for hendes kunstneriske udvikling.

Fysisk skilte Pavlova sig ud ved sin slanke, næsten æteriske fremtoning, lange arme og en udpræget evne til at skabe dramatiske, lyriske linjer. Hun var ikke kendt for den mest ekstreme virtuelle pointe-teknik, men for en meget udtryksfuld overkropsbevægelse og evnen til at formidle følelser gennem dansen.

Verdensomspændende turnéer og betydning

I begyndelsen af 1900-tallet dannede Pavlova sit eget selskab og blev den første store ballerina, der turnerede professionelt med ballet over hele kloden. Hun rejste til Europa, Nord- og Sydamerika, Australien, New Zealand, Afrika og Asien — ofte til lande og byer, hvor ballet hidtil havde været ukendt for et bredere publikum. På denne måde populariserede hun ballet og gjorde genren tilgængelig for mange nye tilskuere.

Hun havde et tæt samarbejde med sin mangeårige manager Victor Dandré, som organiserede turneerne og hjalp med at opbygge hendes internationale karriere. Pavlova optrådte ofte i mindre huse og provinsbyer, hvor hun præsenterede klassiske pas de deux, korte soloer og udvalgte variationer, som publikum kunne forstå uden lange sceniske produktioner.

Arv og minde

Pavlovas indflydelse rækker ud over enkeltroller. Hun var med til at ændre publikumsopfattelsen af balletten fra en aristokratisk hofunderholdning til en kunstform for brede befolkningsgrupper. Hendes fortolkninger inspirerede generationer af dansere og koreografer, og flere af hendes fortolkningsvalg — især i det lyriske register — lever videre i undervisning og opførelser i dag.

Der findes også en kulinarisk hyldest: desserten "pavlova" blev opkaldt efter hende, en sagen er dog genstand for national stolthed både i Australien og New Zealand om, hvem der først skabte kagen.

Afslutning og død

Anna Pavlova døde i Haag, Holland, den 23. januar 1931, mens hun var på turné. Hun blev ramt af sygdom — ofte omtalt som lungebetændelse/pneumoni — og hendes død blev sørget over af hele danseverdenen. Hendes navn og kunst lever videre som et symbol på den tidlige moderne balletons internationale udbredelse og som et ideal for lyrisk, dramatisk udtryk i klassisk dans.