Ungdomshuset (Jagtvej 69): Københavns alternative kulturhus 1982–2007
Ungdomshuset (Jagtvej 69) — Københavns ikoniske alternative kulturhus 1982–2007: musik, anarkisme, konflikt, nedrivning og fortsatte demonstrationer for et nyt hus.
Ungdomshuset var det folkelige navn for den bygning, der formelt hed Folkets Hus på Jagtvej 69 på Nørrebro i København. Bygningen blev fra 1982 til 2007 brugt som et selvorganiseret kultur- og mødested for en bred alternativ scene: anarkister, punkere, squattere, musikere fra undergrundsscenen og forskellige venstreorienterede grupper brugte huset til koncerter, møder, værksteder og sociale aktiviteter. Ungdomshuset var centralt for mange unge, der ønskede et sted uden kommercielle krav, og huset blev et symbol på autonom kultur og aktivisme i København.
Historisk baggrund
Bygningen på Jagtvej 69 var oprindeligt en del af arbejderbevægelsens infrastruktur og bar navnet Folkets Hus. I løbet af det 20. århundrede skiftede brugen, og i 1982 blev den overtaget af unge autonome grupper, som kaldte stedet Ungdomshuset. Gennem årene fungerede huset som et åbent rum for koncerter, politiske debatter, sociale arrangementer, trykkeri og infoshops samt som et praktisk sted for at arrangere solidaritetsaktioner og undervisning uden for de etablerede institutioner.
Konflikt om ejerskab og retssager
I løbet af 1990'erne og 2000'erne opstod en langvarig konflikt mellem brugerne af Ungdomshuset og myndighederne/ejere. Ejendommen kom i private hænder i slutningen af 1990'erne, og de nye ejere ønskede at få brugerne fjernet. Efter en række retssager og juridiske tvister i løbet af 2000'erne stod parterne fast på hver sin position, og sagen blev i sidste ende afgjort i de højere retsinstanser i midten af 2000'erne til fordel for ejeren, hvilket banede vejen for en cementeret rydning og efterfølgende nedrivning.
Rydning og nedrivning i marts 2007
Konflikten kulminerede i foråret 2007. Politiet begyndte at rydde bygningen tidligt torsdag den 1. marts 2007. Efter rydningen blev bygningen sat til nedrivning: nedrivningen begyndte den 5. marts 2007 og var afsluttet to dage senere. Rydningen og nedrivningen førte til voldsomme protester og sammenstød i gaderne omkring Nørrebro og i andre dele af København. Mange tidligere brugere, sympatisører og modstandere af beslutningen markerede sig gennem demonstrationer, direkte aktioner og krav om et nyt, selvstændigt kulturhus.
Efterspil: demonstrationer og forsøg på alternativer
Umiddelbart efter rydningen begyndte tidligere brugere og tilhængere at afholde ugentlige demonstrationer for et nyt Ungdomshus. Demonstrationerne startede oprindeligt fra det nærliggende Blågårds Plads hver torsdag kl. 17.00 og bevægede sig til forskellige steder i København. Udgangspunktet er for nylig blevet ændret til Gammel Torv, ifølge demonstranterne for at komme tættere på politikerne i forhandlinger om et nyt Ungdomshus — blandt andet med forslag om at bruge en gammel skolebygning som nyt mødested.
I sommeren 2007 ønskede et initiativ kendt som G13 at besætte et gammelt offentligt vandværk på Grøndalsvænge Allé 13 i det nordvestlige København for at bruge det som et nyt Ungdomshus. Besættelsen var ikke voldelig, men blev mødt med kraftig modstand fra politiet, som anholdt 436 personer og kastede store mængder tåregas.
Aktiviteter og betydning
- Ungdomshuset var hjemsted for mange koncerter, især punk, hardcore, metal og elektronisk musik på undergrundsniveau. Det fungerede som et vigtigt spillested for unge bands uden adgang til kommercielle scener.
- Huset huserede politiske møder, debatarrangementer, workshops og sociale projekter — fx værksteder, gratis caféer, informationscentre og biblioteker med materiale om anti-autoritetære emner.
- Som samlingspunkt for autonome miljøer havde huset stor symbolsk værdi i diskussioner om byrum, ret til at besætte og retten til frie, ikke-kommercielle kultursteder.
Kulturel arv
Selvom selve bygningen på Jagtvej 69 er revet ned, lever mindet om Ungdomshuset videre i københavnsk og international alternativkultur. Initiativtagere, musikere og aktivister fra huset har fortsat med at skabe kulturprojekter andre steder, og debatten om behovet for frie kulturhuse og rum til unge uden kommercielt fokus er fortsat en del af byens politiske dagsorden. For mange står Ungdomshuset som et symbol på en specifik tid i dansk ungdomskultur, på selvorganisering og på konflikten mellem autonome kulturprojekter og statens/ejendomsejeres rettigheder.
Den lange konflikt omkring Jagtvej 69 har også affødt refleksioner om byudvikling, socialt ansvar og mulighederne for at indarbejde alternative kultursteder i byplanlægning og kommunal politik. Diskussionerne om et nyt Ungdomshus og om, hvordan man konkret skaber rum for selvorganiseret kultur, fortsætter blandt aktivister, politikere og borgere i København.
Ungdomshuset set fra gaden
Historie
Bygningen stod færdig den 12. november 1897 og fik navnet "Folkets Hus". Huset fungerede som et af opholdsstederne for den daværende arbejderbevægelse i København. Da arbejderorganisationer var upopulære i myndighedernes øjne. År senere hjalp stedet fattige mennesker og blev brugt til andre formål. I 1918, da arbejdere stormede Børsen. I 1910 afholdt Den Anden Internationale en international kvindekonference i huset, hvor Clara Zetkin lancerede ideen om en international kvindedag. Lenin og Rosa Luxemburg besøgte centret. I 1950'erne blev det stadig primært brugt af arbejderbevægelsens forskellige afdelinger, foreninger og fagforeninger. Der blev afholdt alle mulige forskellige aktiviteter: f.eks. boksekampe og afslutningsdans. Flere år senere købte Brugsen, en dansk kæde af kooperative supermarkeder, Folkets Hus for at lave et billigt supermarked. Men da dette blev forbudt af myndighederne på grund af stedets historiske betydning, solgte Brugsen grunden til folkemusikensemblet Tingluti i 1978. Tingluti solgte efter kort tid jorden til Københavns Kommune for en pris på 700.000 kroner. I 1982 blev Folkets Hus overdraget til en gruppe unge mennesker - de oprindelige grundlæggere af Ungdomshuset - men Københavns Kommune ejede stadig bygningen. Det var på dette tidspunkt, at bygningen fik sit nuværende navn: Ungdomshuset. Nick Cave og Björk spillede der. I januar 1996 blev Ungdomshuset hærget af en brand. Det havde også svamp og råd. Københavns Kommune lagde planer om at renovere bygningen af sikkerhedsmæssige årsager, men stødte på modstand fra beboerne. I 1999 blev bygningen sat til salg til højestbydende af kommunen, men også denne gang modsatte beboerne sig sagen, og for sjov satte de over bygningen et stort banner med budskabet "Til salg sammen med 500 autonome, stenkastende, voldelige psykopater fra helvede.". Herefter købte et firma ved navn Human A/S bygningen i december 2000 (selvom ejerskabet faktisk først skiftede hænder i 2001), hvorefter Human A/S blev solgt til den uafhængige kristne sekt "Faderhuset". Besætterne nægtede dog at forlade huset. Indtil den 1. marts 2007 brugte de unge besættere huset, som om ejerskiftet ikke havde fundet sted, og de nye ejere måtte på intet tidspunkt komme indenfor. Ungdomshuset modtog mere end 500 besøgende om ugen.
Nedrivning
Nedrivningen af Ungdomshuset begyndte den 5. marts 2007 kl. 8.00 om morgenen. Nedrivningen blev transmitteret direkte via webcam på TV2 News' hjemmeside. Efter nedrivningen af Ungdomshuset begyndte mange optøjer i nærheden af området i mange dage. Mange biler blev smadret og brændt af mod politiet.
Den 8. marts fandt der en kvindedemonstration sted, som omfattede mere end 3 000 mennesker. Politiet foretog systematisk identitetskontrol. I alt blev mere end 750 personer anholdt under begivenhederne (heraf ca. 140 udlændinge). Den 16. marts 2007 indrømmede dansk politi, at det ved en fejltagelse havde anvendt en potentielt dødelig form for tåregas. Gassen, der er kendt som Ferret 40, blev anvendt mod menneskemængder under optøjerne efter nedrivningen, selv om den er beregnet til at trænge igennem døre og vægge.
Ifølge professor Lars Dencik fra Roskilde Universitet benyttede den danske stat denne evakuering til at teste sine antiterroristiske sikkerhedsstyrker (da der ikke fandtes andre muligheder eller reel fare).
Ungdomshusets bagside under nedrivning om morgenen den 5. marts 2007
Affaldet blev knust med henblik på genbrug og solgt.
Relaterede sider
- Autonomisme
- Slaget ved Ryesgade
- Freetown Christiania
- Squatting
- Turbonegro (første koncert i Ungdomshuset i 1989)
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var Ungdomshuset?
A: Ungdomshuset var det folkelige navn på en bygning kaldet Folkets Hus, som lå på Jagtvej 69 på Nørrebro i København.
Q: Hvilken slags mennesker frekventerede Ungdomshuset?
A: Mange anarkister, musikentusiaster i undergrundsmiljøet og venstreorienterede grupper brugte Ungdomshuset som mødested.
Q: Hvornår blev Ungdomshuset revet ned, og hvorfor?
A: Politiet begyndte at rydde bygningen torsdag den 1. marts 2007, og nedrivningen begyndte den 5. marts 2007. Det var resultatet af en lang konflikt mellem Københavns Kommune og de mennesker, der boede i Ungdomshuset.
Q: Hvad er der sket siden rydningen af Ungdomshuset i 2007?
A: Tidligere brugere og tilhængere af Ungdomshuset har holdt ugentlige demonstrationer for et nyt Ungdomshus siden rydningen i marts 2007.
Q: Hvor starter demonstranterne for et nyt Ungdomshus deres ugentlige demonstrationer?
A: Demonstranterne starter fra Blågårds Plads hver torsdag kl. 17.00 og går til forskellige steder i København.
Q: Hvad var G13-initiativet, og hvorfor mødte det modstand fra politiet?
A: G13-initiativet ønskede at besætte et gammelt offentligt vandværk på Grøndalsvænge Allé 13 i det nordvestlige København for at bruge det som et nyt Ungdomshus. Politiet anholdt 436 mennesker og kastede store mængder tåregas som reaktion, på trods af at besættelsen var ikke-voldelig.
Q: Hvad var den nylige ændring i udgangspunktet for demonstrationerne for et nyt Ungdomshus?
A: Udgangspunktet for demonstrationerne for et nyt Ungdomshus er for nylig blevet ændret til Gammel Torv som reaktion på, at demonstranterne siger, at de er kommet tættere på politikerne med hensyn til en løsning for et nyt Ungdomshus på en gammel skole.
Søge