Tyrrell Racing

Tyrrell Racing Organisation var et racerteam og en Formel 1-konstruktør (racerbilsproducent). Det blev oprettet af Ken Tyrrell. Teamet begyndte at køre racerløb i 1958 og begyndte at bygge sine egne biler i 1970. Teamet havde sin største succes i begyndelsen af 1970'erne. I den periode vandt det tre kørermesterskaber og et konstruktørmesterskab med Jackie Stewart. Teamet klarede sig aldrig så godt igen, men det blev ved med at vinde løb gennem 1970'erne og ind i begyndelsen af 1980'erne. Det vandt sin sidste sejr i Detroit i 1983. Teamet blev købt af British American Tobacco i 1997. Det afsluttede sin sidste sæson som Tyrrell i 1998.

Nedre formler (1958 - 1967)

Tyrrell Racing blev oprettet i 1958. Det brugte Formel 3 biler til Ken Tyrrell og lokale stjerner. Tyrrell holdt op med at være kører i 1959. Han mente ikke, at han var god nok som kører. Han begyndte at køre en Formula Junior-operation. Han brugte det træskur, der var ejet af hans familievirksomhed, Tyrrell Brothers, til at udføre arbejdet på bilerne. I løbet af 1960'erne bevægede Tyrrell sig gennem de lavere niveauer af Formel Racing. John Surtees og Jacky Ickx kørte for første gang løb med hans team. Holdets mest berømte partnerskab var med Jackie Stewart. Stewart meldte sig først til i 1963.

Tyrrell kørte BRM Formula 2 i 1965, 1966 og 1967. I denne periode blev Stewart ansat på Formel 1-teamet. Tyrrell underskrev derefter en aftale om at køre Formel 2-biler fra det franske firma Matra.

Formel 1 (1968 - 1998)

1960s

Med hjælp fra Elf og Ford gik Tyrrell over til Formel 1 i 1968. Han startede som en del af Matra International. Det bestod af Tyrrells eget team og den franske bilproducent Matra. Stewart blev forventet at køre meget godt. Han vandt flere Grands Prix i teamets Matra MS10. Bilens mest usædvanlige kendetegn var brugen af strukturelle brændstoftanke i luftfartsstil. Disse lod bilen blive omkring 15 kg lettere. Selv om den var lettere, var den stadig stærkere end de biler, den kørte mod. FIA mente, at teknologien ikke var sikker. De valgte at lade den ikke blive brugt i 1970. De sagde, at der i stedet skulle bruges gummisæktanke.

I mesterskabet i 1969 valgte Matra-teamet ikke at deltage i Formel 1. I stedet for at konkurrere arbejdede Matra sammen med Ken Tyrrells "Matra International"-team. De byggede en ny DFV-drevet bil med strukturelle brændstoftanke, selv om den kun ville kunne bruges i en enkelt sæson. Stewart vandt titlen i 1969 uden problemer ved at køre den nye Cosworth-drevne Matra MS80. Stewarts titel var den første, der blev vundet af et fransk chassis. Det var den eneste, der blev vundet af et chassis bygget i Frankrig. Det var en meget speciel begivenhed for et team og en konstruktør, der først var kommet ind i Formel 1 året før.

1970s

I 1970 fusionerede Matra med Simca. Til 1970-sæsonen blev Tyrrell af Matra bedt om at bruge Simcas V12-racer i stedet for Cosworth-raceren. Simca var et datterselskab af det amerikanske firma Chrysler, som var en konkurrent til Ford. Stewart testede Matra V12'eren. Han mente ikke, at den var lige så god som DFV'en. Ford gav Tyrrell en stor del af de penge, de havde brug for til at køre løb. Teamet fik også penge fra det franske olieselskab Elf. Elf havde en aftale med Renault, der ikke tillod dem at give penge til nogen, der var partner med Simca. På grund af dette måtte Ken Tyrrell købe et March 701-chassis som midlertidig løsning, mens han lavede sin egen bil i hemmelighed.

Tyrrell blev stadig sponsoreret af det franske brændstoffirma Elf, og Tyrrell beholdt de traditionelle franske blå racerfarver i det meste af resten af firmaets levetid. Tyrrell og Stewart kørte March-Fords i hele 1970 med blandet succes. I denne periode arbejdede Derek Gardner på den første Tyrrell-byggede Grand Prix-bil i træskuret i Ockham i Surrey.

Tyrrell 001, som lignede MS80, blev set første gang i 1970. Den indbragte Stewart en pole position i det canadiske GP. Bilen havde problemer i alle sine 3 løbsstarts. Den næsten identiske Tyrrell 003 vandt både fører- og konstruktørmesterskabet i 1971. Stewart's havde helbredsproblemer med et mavesår i 1972 og kørte ikke løb. Han var rask i 1973 og kørte igen løb. Han sluttede på 1. pladsen i mesterskabet. Den 6. oktober 1973 blev Tyrrells anden kører dræbt under træningen til det amerikanske Grand Prix på Watkins Glen. Stewart, som skulle stoppe med at køre løb ved slutningen af sæsonen, og Tyrrell besluttede, at de ikke ønskede at fortsætte med at køre løb. Uden deres bedste kører blev Tyrrell aldrig mere en seriøs kandidat til verdensmesterskabet.

Holdet vandt dog stadig nogle løb i 1970'erne med Jody Scheckter og Patrick Depailler. Det mest bemærkelsesværdige af disse var Scheckters sejr i det svenske Grand Prix i 1976. De sluttede som nummer et og to i det løb med en usædvanlig Tyrrell P34-bil designet af Derek Gardner. P34 var den første (og eneste) succesfulde sekshjulede F1-bil med seks hjul. De erstattede forhjulene med mindre hjul monteret i banker af to på hver side af bilen. Designet blev ikke længere brugt, efter at Goodyear nægtede at fremstille de små dæk, der var nødvendige til bilen.

1980s

I 1977 begyndte Turbo-æraen i Grand Prix-raceriet. I midten af 1980'erne kunne normale (ikke-turbo) biler ikke køre lige så godt. Uden penge nok var Tyrrell det sidste team med Cosworth DFV'en. Alle andre hold var gået over til turbomotorer. Det var starten på to årtier med dårlige tider for Tyrrell. Den sidste sejr for den klassiske Cosworth Ford DFV-motor blev vundet af en Tyrrell-bil, Michele Alboreto, i Detroit Grand Prix 1983. Det var også Tyrrells sidste Grand Prix-sejr.

1990s

Tyrrell havde pengeproblemer i 1980'erne og 1990'erne. I slutningen af 1990'erne havde Tyrrell også problemer med sit helbred. I 1998 solgte han på grund af sin dalende form og dårligt helbred sit hold til British American Tobacco. Teamet blev til British American Racing. Tyrrells sidste løb var det japanske Grand Prix i 1998, hvor Ricardo Rosset ikke formåede at kvalificere sig, og hvor teamkammeraten Toranosuke Takagi sluttede løbet på 28. omgang efter et sammenstød med Esteban Tueros Minardi.

Jackie Stewart og Tyrrell vandt deres første mesterskab med det franske Matra-chassis.Zoom
Jackie Stewart og Tyrrell vandt deres første mesterskab med det franske Matra-chassis.

Tyrrells første F1-bil, 001, demonstreres på Goodwood Festival of Speed i 2008.Zoom
Tyrrells første F1-bil, 001, demonstreres på Goodwood Festival of Speed i 2008.

Tyrrell P34 sekshjulet - nok en af de mest radikale F1-biler, der nogensinde har kørt.Zoom
Tyrrell P34 sekshjulet - nok en af de mest radikale F1-biler, der nogensinde har kørt.

Tyrrell 012 (på billedet ved Goodwood Festival of Speed i 2008) kørte fra 1983 til 1985.Zoom
Tyrrell 012 (på billedet ved Goodwood Festival of Speed i 2008) kørte fra 1983 til 1985.

Komplette resultater fra verdensmesterskabet i Formel 1

Tyrrell Racing

(nøgle) (resultater med fed skrift angiver pole position; resultater med kursiv angiver hurtigste omgang)

År

Chassis

Motor(er)

Dæk

Drivere

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

Point

WCC

1968

Matra MS9Matra
MS10

Ford V8

D

RSA

ESP

MON

BEL

NED

FRA

GBR

GER

ITA

CAN

USA

MEX

(45*)

(2.*)

Jackie Stewart

Ret

4

1

3

6

1

Ret

6

1

7

Jean-Pierre Beltoise

5

Johnny Servoz-Gavin

Ret

2

Ret

Ret

1969

Matra MS10Matra
MS80Matra
MS84

Ford V8

D

RSA

ESP

MON

NED

FRA

GBR

GER

ITA

CAN

USA

MEX

(66*)

(1*)

Jackie Stewart

1

1

Ret

1

1

1

2

1

Ret

Ret

4

Jean-Pierre Beltoise

6

3

Ret

8

2

9

12

3

4

Ret

5

Johnny Servoz-Gavin

6

NC

8

1970

marts 701Tyrrell
001

Ford V8

D

RSA

ESP

MON

BEL

NED

FRA

GBR

GER

AUT

ITA

CAN

USA

MEX

0
(28**)

-
(3.**)

Jackie Stewart

3

1

Ret

Ret

2

9

Ret

Ret

Ret

2

Ret

Ret

Ret

Johnny Servoz-Gavin

Ret

5

DNQ

François Cevert

Ret

11

7

7

Ret

6

9

Ret

Ret

1971

Tyrrell 001Tyrrell
002Tyrrell
003

Ford V8

G

RSA

ESP

MON

NED

FRA

GBR

GER

AUT

ITA

CAN

USA

73

1.

Jackie Stewart

2

1

1

11

1

1

1

Ret

Ret

1

5

François Cevert

Ret

7

Ret

Ret

2

10

2

Ret

3

6

1

Peter Revson

Ret

1972

Tyrrell 002Tyrrell
003Tyrrell
004Tyrrell
005Tyrrell
006

Ford V8

G

ARG

RSA

ESP

MON

BEL

FRA

GBR

GER

AUT

ITA

CAN

USA

51

2.

Jackie Stewart

1

Ret

Ret

4

1

2

11

7

Ret

1

1

François Cevert

Ret

9

Ret

NC

2

4

Ret

10

9

Ret

Ret

2

Patrick Depailler

NC

7

1973

Tyrrell 005Tyrrell
006

Ford V8

G

ARG

BRA

RSA

ESP

BEL

MON

SWE

FRA

GBR

NED

GER

AUT

ITA

CAN

USA

82

2.

Jackie Stewart

3

2

1

Ret

1

1

5

4

10

1

1

2

4

5

WD/DNS

François Cevert

2

10

NC

2

2

4

3

2

5

2

2

Ret

5

Ret

DNS

Chris Amon

10

WD/DNS

1974

Tyrrell 005Tyrrell
006Tyrrell 006Tyrrell
007

Ford V8

G

ARG

BRA

RSA

ESP

BEL

MON

SWE

NED

FRA

GBR

GER

AUT

ITA

CAN

USA

52

3.

Jody Scheckter

Ret

13

8

5

3

2

1

5

4

1

2

Ret

3

Ret

Ret

Patrick Depailler

6

8

4

8

Ret

9

2

6

8

Ret

Ret

Ret

11

5

6

1975

Tyrrell 007

Ford V8

G

ARG

BRA

RSA

ESP

MON

BEL

SWE

NED

FRA

GBR

GER

AUT

ITA

USA

25

5.

Jody Scheckter

11

Ret

1

Ret

7

2

7

16

9

3

Ret

8

8

6

Patrick Depailler

5

Ret

3

Ret

5

4

12

9

6

9

9

11

7

Ret

Jean-Pierre Jabouille

12

Michel Leclère

Ret

1976

Tyrrell 007Tyrrell
P34

Ford V8

G

BRA

RSA

USW

ESP

BEL

MON

SWE

FRA

GBR

GER

AUT

NED

ITA

CAN

USA

JPN

71

3.

Jody Scheckter

5

4

Ret

Ret

4

2

1

6

2

2

Ret

5

5

4

2

Ret

Patrick Depailler

2

9

3

Ret

Ret

3

2

2

Ret

Ret

Ret

7

6

2

Ret

2

1977

Tyrrell P34

Ford V8

G

ARG

BRA

RSA

USW

ESP

MON

BEL

SWE

FRA

GBR

GER

AUT

NED

ITA

USA

CAN

JPN

27

5.

Ronnie Peterson

Ret

Ret

Ret

Ret

8

Ret

3

Ret

12

Ret

9

5

Ret

6

16

Ret

Ret

Patrick Depailler

Ret

Ret

3

4

Ret

Ret

8

4

Ret

Ret

Ret

13

Ret

Ret

14

2

3

1978

Tyrrell 008

Ford V8

G

ARG

BRA

RSA

USW

MON

BEL

ESP

SWE

FRA

GBR

GER

AUT

NED

ITA

USA

CAN

38

4.

Patrick Depailler

3

Ret

2

3

1

Ret

Ret

Ret

Ret

4

Ret

2

Ret

11

Ret

5

Didier Pironi

14

6

6

Ret

5

6

12

Ret

10

Ret

5

Ret

Ret

Ret

10

7

1979

Tyrrell 009

Ford V8

G

ARG

BRA

RSA

USW

ESP

BEL

MON

FRA

GBR

GER

AUT

NED

ITA

CAN

USA

28

5.

Didier Pironi

Ret

4

Ret

DSQ

6

3

Ret

Ret

10

9

7

Ret

10

5

3

Jean-Pierre Jarier

Ret

Ret

3

6

5

11

Ret

5

3

Ret

6

Ret

Ret

Geoff Lees

7

Derek Daly

8

1980

Tyrrell 009Tyrrell
010

Ford V8

G

ARG

BRA

RSA

USW

BEL

MON

FRA

GBR

GER

AUT

NED

ITA

CAN

USA

12

6.

Derek Daly

4

14

Ret

8

9

Ret

11

4

10

Ret

Ret

Ret

Ret

Ret

Jean-Pierre Jarier

Ret

12

7

Ret

5

Ret

14

5

15

Ret

5

13

7

NC

Mike Thackwell

Ret

DNQ

1981

Tyrrell 010
Tyrrell 011

Ford V8

M


A

USW

BRA

ARG

SMR

BEL

MON

ESP

FRA

GBR

GER

AUT

NED

ITA

CAN

CPL

10

8.

Eddie Cheever

5

NC

Ret

Ret

6

5

NC

13

4

5

DNQ

Ret

Ret

12

Ret

Kevin Cogan

DNQ

Ricardo Zunino

13

13

Michele Alboreto

Ret

12

Ret

DNQ

16

Ret

DNQ

Ret

9

Ret

11

13

1982

Tyrrell 011

Ford V8

G

RSA

BRA

USW

SMR

BEL

MON

DET

CAN

NED

GBR

FRA

GER

AUT

SUI

ITA

CPL

25

7.

Slim Borgudd

16

7

10

Brian Henton

Ret

Ret

8

9

NC

Ret

8

10

7

Ret

11

Ret

8

Michele Alboreto

7

4

4

3

Ret

10

Ret

Ret

7

Ret

6

4

Ret

7

5

1

1983

Tyrrell 011Tyrrell
012

Ford V8

G

BRA

USW

FRA

SMR

MON

BEL

DET

CAN

GBR

GER

AUT

NED

ITA

EUR

RSA

12

7.

Danny Sullivan

11

8

Ret

Ret

5

12

Ret

10

14

12

Ret

Ret

Ret

Ret

7

Michele Alboreto

Ret

9

8

Ret

Ret

14

1

8

13

Ret

Ret

6

Ret

Ret

Ret

1984

Tyrrell 012

Ford V8

G

BRA

RSA

BEL

SMR

FRA

MON

CAN

DET

DAL

GBR

GER

AUT

NED

ITA

EUR

POR

0

DSQ

Martin Brundle

DSQ

DSQ

DSQ

DSQ

DSQ

DNQ

DSQ

DSQ

DNQ

Stefan Johansson

DSQ

DSQ

DNQ

DSQ

EX

EX

EX

Stefan Bellof

DSQ

DSQ

DSQ

DSQ

DSQ

DSQ

DSQ

DSQ

DSQ

DSQ

EX

DSQ

EX

EX

EX

Mike Thackwell

DNQ

1985

Tyrrell 012

Ford V8

G

BRA

POR

SMR

MON

CAN

DET

FRA

GBR

GER

AUT

NED

ITA

BEL

EUR

RSA

AUS

4

9.

Martin Brundle

8

Ret

9

10

12

Ret

10

DNQ

Stefan Johansson

7

Stefan Bellof

6

Ret

DNQ

11

4

13

11

Tyrrell 014

Renault V6 (t/c)

Martin Brundle

Ret

7

7

8

13

Ret

7

NC

3

10.

Stefan Bellof

8

7

Ret

Ivan Capelli

Ret

4

Philippe Streiff

Ret

1986

Tyrrell 014Tyrrell
015

Renault V6 (t/c)

G

BRA

ESP

SMR

MON

BEL

CAN

DET

FRA

GBR

GER

HUN

AUT

ITA

POR

MEX

AUS

11

7.

Martin Brundle

5

Ret

8

Ret

Ret

9

Ret

10

5

Ret

6

Ret

10

Ret

11

4

Philippe Streiff

7

Ret

Ret

11

12

11

9

Ret

6

Ret

8

Ret

9

Ret

Ret

5

1987

Tyrrell DG016

Ford V8

G

BRA

SMR

BEL

MON

DET

FRA

GBR

GER

HUN

AUT

ITA

POR

ESP

MEX

JPN

AUS

11***

6***

Jonathan Palmer

10

Ret

Ret

5

11

7

8

5

7

14

14

10

Ret

7

8

4

Philippe Streiff

11

8

9

Ret

Ret

6

Ret

4

9

Ret

12

12

7

8

12

Ret

1988

Tyrrell 017

Ford V8

G

BRA

SMR

MON

MEX

CAN

DET

FRA

GBR

GER

HUN

BEL

ITA

POR

ESP

JPN

AUS

5

8.

Jonathan Palmer

Ret

14

5

DNQ

6

5

Ret

Ret

11

Ret

12

DNQ

Ret

Ret

12

Ret

Julian Bailey

DNQ

Ret

DNQ

DNQ

Ret

9

DNQ

16

DNQ

DNQ

DNQ

12

DNQ

DNQ

14

DNQ

1989

Tyrrell 017BTyrrell
018

Ford V8

G

BRA

SMR

MON

MEX

USA

CAN

FRA

GBR

GER

HUN

BEL

ITA

POR

ESP

JPN

AUS

16

5.

Jonathan Palmer

7

6

9

Ret

9

Ret

10

Ret

Ret

13

14

Ret

6

10

Ret

DNQ

Michele Alboreto

10

DNQ

5

3

Ret

Ret

Jean Alesi

4

Ret

10

9

5

4

Ret

Ret

Johnny Herbert

Ret

DNQ

1990

Tyrrell 018Tyrrell
019

Ford V8

P

USA

BRA

SMR

MON

CAN

MEX

FRA

GBR

GER

HUN

BEL

ITA

POR

ESP

JPN

AUS

16

5.

Satoru Nakajima

6

8

Ret

Ret

11

Ret

Ret

Ret

Ret

Ret

Ret

6

DNS

Ret

6

Ret

Jean Alesi

2

7

6

2

Ret

7

Ret

8

11

Ret

8

Ret

8

Ret

DNS

8

1991

Tyrrell 020

Honda V10

P

USA

BRA

SMR

MON

CAN

MEX

FRA

GBR

GER

HUN

BEL

ITA

POR

ESP

JPN

AUS

12

6.

Satoru Nakajima

5

Ret

Ret

Ret

10

12

Ret

8

Ret

15

Ret

Ret

13

17

Ret

Ret

Stefano Modena

4

Ret

Ret

Ret

2

11

Ret

7

13

12

Ret

Ret

Ret

16

6

10

1992

Tyrrell 020B

Ilmor V10

G

RSA

MEX

BRA

ESP

SMR

MON

CAN

FRA

GBR

GER

HUN

BEL

ITA

POR

JPN

AUS

8

6.

Olivier Grouillard

Ret

Ret

Ret

Ret

8

Ret

12

11

11

Ret

Ret

Ret

Ret

Ret

Ret

Ret

Andrea de Cesaris

Ret

5

Ret

Ret

14

Ret

5

Ret

Ret

Ret

8

8

6

9

4

Ret

1993

Tyrrell 020CTyrrell
021

Yamaha V10

G

RSA

BRA

EUR

SMR

ESP

MON

CAN

FRA

GBR

GER

HUN

BEL

ITA

POR

JPN

AUS

0

NC

Ukyo Katayama

Ret

Ret

Ret

Ret

Ret

Ret

17

Ret

13

Ret

10

15

14

Ret

Ret

Ret

Andrea de Cesaris

Ret

Ret

Ret

Ret

DSQ

10

Ret

15

NC

Ret

11

Ret

13

12

Ret

13

1994

Tyrrell 022

Yamaha V10

G

BRA

PAC

SMR

MON

ESP

CAN

FRA

GBR

GER

HUN

BEL

ITA

POR

EUR

JPN

AUS

13

7.

Ukyo Katayama

5

Ret

5

Ret

Ret

Ret

Ret

6

Ret

Ret

Ret

Ret

Ret

7

Ret

Ret

Mark Blundell

Ret

Ret

9

Ret

3

10

10

Ret

Ret

5

5

Ret

Ret

13

Ret

Ret

1995

Tyrrell 023

Yamaha V10

G

BRA

ARG

SMR

ESP

MON

CAN

FRA

GBR

GER

HUN

BEL

ITA

POR

EUR

PAC

JPN

AUS

5

8.

Ukyo Katayama

Ret

8

Ret

Ret

Ret

Ret

Ret

Ret

7

Ret

Ret

10

Ret

14

Ret

Ret

Gabriele Tarquini

14

Mika Salo

7

Ret

Ret

10

Ret

7

15

8

Ret

Ret

8

5

13

10

12

6

5

1996

Tyrrell 024

Yamaha V10

G

AUS

BRA

ARG

EUR

SMR

MON

ESP

CAN

FRA

GBR

GER

HUN

BEL

ITA

POR

JPN

5

8.

Ukyo Katayama

11

9

Ret

DSQ

Ret

Ret

Ret

Ret

Ret

Ret

Ret

7

8

10

12

Ret

Mika Salo

6

5

Ret

DSQ

Ret

5

DSQ

Ret

10

7

9

Ret

7

Ret

11

Ret

1997

Tyrrell 025

Ford V8

G

AUS

BRA

ARG

SMR

MON

ESP

CAN

FRA

GBR

GER

HUN

BEL

ITA

AUT

LUX

JPN

EUR

2

10.

Jos Verstappen

Ret

15

Ret

10

8

11

Ret

Ret

Ret

10

Ret

Ret

Ret

12

Ret

13

16

Mika Salo

Ret

13

8

9

5

Ret

Ret

Ret

Ret

Ret

13

11

Ret

Ret

10

Ret

12

1998

Tyrrell 026

Ford V10

G

AUS

BRA

ARG

SMR

ESP

MON

CAN

FRA

GBR

AUT

GER

HUN

BEL

ITA

LUX

JPN

0

NC

Ricardo Rosset

Ret

Ret

14

Ret

DNQ

DNQ

8

Ret

Ret

12

DNQ

DNQ

DNS

12

Ret

DNQ

Toranosuke Takagi

Ret

Ret

12

Ret

13

11

Ret

Ret

9

Ret

13

14

Ret

9

16

Ret

* I 1968 og 1969 kørte Tyrrell det fabriksstøttede Matra-team og var derfor ikke selv berettiget til point i konstruktørmesterskabet. Tallene i parentes er de point, som Tyrrell-kørerne opnåede, og som tæller med i Matra-Ford-totalen.
** I 1970 kørte Tyrrell ud over deres egen 001-bil med March-byggede biler, som Tyrrell ikke var berettiget til konstruktørmesterskabspoint for. Point i parentes er de point, som Tyrrell-kørerne scorede, og som blev medregnet i Marchs total på 48 point.
***Vindere af Colin Chapman Trophy med 169 point.

Andre Tyrrell-biler

Resultater fra Formel 1 verdensmesterskabet for Tyrrell-biler, som andre hold har indsat.
(nøgle)

År

Deltager

Chassis

Motor(er)

Dæk

Drivere

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

1976

BRA

RSA

USW

ESP

BEL

MON

SWE

FRA

GBR

GER

AUT

NED

ITA

CAN

USA

JPN

ÖASC Racing Team

Tyrrell 007

Ford V8

G

Otto Stuppacher

DNS

DNQ

DNQ


AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3