Trægrænse | den kant af levestedet, hvor træer kan vokse

Trægrænsen eller trægrænsen er den kant af levestedet, hvor træer kan vokse. Bag trægrænsen kan de ikke vokse, da forholdene er for dårlige.

Der findes flere typer af trægrænser, som er defineret i økologi og geologi:

Arktiske trægrænser Det nordligste sted på den nordlige halvkugle, hvor træer kan vokse; længere mod nord er det for koldt.
Antarktis trægrænsen Det sydligste sted på den sydlige halvkugle, hvor træer kan vokse; længere sydpå er det også for koldt.
Alpe-trægrænsen Den højeste højde, hvor træer vokser: højere oppe er det for koldt, eller sneen dækker jorden for meget af året. Klimaet over trægrænsen kaldes et alpeklima.
Trægrænsen ved kysterne og i isolerede bjerge er trægrænsen ofte meget lavere end i tilsvarende højder inde i landet og i større, mere komplekse bjergsystemer, fordi stærke vinde reducerer træernes vækst.
Ørken trægrænsen De steder, hvor træer ikke kan vokse, fordi der er for lidt nedbør.
Giftig trægrænse Miljøet er for ekstremt til, at træer kan vokse. Det kan skyldes smeltet lava eller varm sten (infrarød stråling), en af flere slags fumaroler (damp, svovl, syre), jordens pH-værdi, iltfattige forhold, saltkoncentrationer (som i nærheden af Det Døde Hav eller Great Salt Lake), sulfatniveauer, andre naturlige årsager eller menneskeskabt forurening.
Trægrænsen i vådområder Den vådeste jordbund i udkanten af moser og moser, som træer kan vokse i, og hvorunder jorden er for mættet med vand, hvilket udelukker ilt fra jorden, som træernes rødder har brug for for at vokse. Der findes dog ikke en sådan grænse for sumpe, hvor træer som f.eks. skaldet cypres og de mange mangrovearter er tilpasset til at vokse i permanent vandmættet jord.

Ved trægrænsen er trævæksten ofte uklar, og de sidste træer danner lave buske. Hvis det skyldes vinden, kaldes disse for krummholz, som kommer fra tysk og betyder "snoet træ".

Trægrænsen, som mange andre naturlige linjer (f.eks. søgrænser), ser veldefineret ud på afstand, men ved nærmere eftersyn er den ikke så tydelig. Træerne bliver kortere, indtil de simpelthen holder op med at vokse.

På dette billede af en trægrænse i alperne ser den fjerne linje særlig skarp ud. I forgrunden ses overgangen fra træer til træfrihed. Disse træer er forkrøblede og ensidige på grund af kulde og vind.

Hårde klimatiske vinterforhold ved alpe-trægrænsen forårsager hæmmet vækst af krummholz. Karkonosze, Polen.

Typiske arter på trægrænsen

Nogle typiske træarter på trægrænsen (bemærk, at nåletræer er fremherskende):

Dahurian lærk (Larix gmelinii)
Rævehalefyr (Pinus balfouriana)
Great Basin Bristlecone Pine (Pinus longaeva)
Bristlecone Pine (Pinus aristata) fra Rocky Mountains
Potosi Pinyon (Pinus culminicola)
Makedonsk fyr (Pinus peuce)
Hvidtjørn (Pinus albicaulis)
Pinus cembra (Pinus cembra)
Bjergfyr (Pinus mugo)
Hartweg's Pine (Pinus hartwegii)
Subalpint lærk (Larix lyallii)
Arktisk hvid birk (Betula pubescens subsp. tortuosa)
Snegummi (Eucalyptus pauciflora)
Antarktisk bøg (Nothofagus Antarctica)

Dahurian Larch vokser tæt på den arktiske trægrænse i Kolyma-regionen i det arktiske nordøstlige Sibirien.

Trægrænser i alperne

Den alpine trægrænse på et sted afhænger af lokale variabler som f.eks. skråningens hældning, regnskygge og nærhed til en af de to geografiske poler. På baggrund af dette forbehold følger her en liste over gennemsnitlige trægrænser fra steder rundt om i verden:

Placering	Ca. breddegrad	Ca. højde af trægrænsen		Noter
		(m)	(ft)
Sverige	68°N	800	2600
Norge	61°N	1100	3600	Lavere nær kysten
Schweiziske Alper	46°N	2100	6900	Højere på den sydlige side af Alperne.
New Hampshire, USA	44°N	1220	4000	Nogle toppe med lavere trægrænser på grund af brand og efterfølgende tab af jord.
Wyoming, USA	43°N	3000	9800
Rocky Mountain NP, USA	40°N	3500	11500	På varme sydvestlige skråninger; lavere (ca. 2400 m eller 8000 ft) på nordøstlige skråninger
De japanske alper	39°N	2900	9500
Yosemite, USA	38°N	3200	10500	Den vestlige side af Sierra Nevada
Yosemite, USA	38°N	3600	11800	Østlige side af Sierra Nevada
Himalaya	28°N	4400	14400
Hawaii, USA	20°N	2800	9000	Nedbør lavt over passatvindene
Costa Rica	9.5°N	3400	11200
Kilimanjarobjerget, Tanzania	3°S	3000	9800
Ny Guinea	6°S	3900	12800
Andesbjergene, Peru	11°S	3900	12800	Østsiden; på vestsiden er træernes vækst begrænset af tørken
Sierra de Córdoba, Argentina	31°S	2000	6560	Lavt nedbør over passatvind, også høj eksponering
De australske alper, Australien	36°S	2000	6560	Den vestlige side af de australske alper
De australske alper, Australien	36°S	1700	5580	Østsiden af de australske alper
Sydøen, New Zealand	43°S	1200	3940	Stærk maritim påvirkning afkøler sommeren og begrænser træernes vækst

Trægrænser i Arktis og Antarktis

Ligesom de alpine trægrænser, der er vist ovenfor, er de polare trægrænser stærkt påvirket af lokale variabler som f.eks. skråningens aspekt og graden af læ; træer kan ofte vokse i floddale på breddegrader, hvor de ikke ville kunne vokse på et mere udsat sted. Maritime påvirkninger som f.eks. havstrømme spiller også en stor rolle for, hvor langt fra ækvator træer kan vokse. Her er nogle typiske polære trælinjer:

Placering	Ca. længdegrad	Omtrentlig breddegrad af trægrænsen	Noter
Norge	24°Q	71°N	Den nordatlantiske strøm gør det arktiske klima i denne region varmere end andre kystnære områder på samme breddegrad.
Den vestsibiriske slette	75°R	66°N
Centralsibiriske højslette	102°S	72°N	Det ekstreme kontinentale klima betyder, at sommeren er varm nok til at tillade trævækst på højere breddegrader, der strækker sig til 72°30'N ved Ary-Mas (102°27' Ø) i Novaya-flodens dal, en biflod til Khatanga-floden.
Russiske Fjernøsten (Kamtjatka og Tjukotka)	160°E	60°N	Oyashio-strømmen og stærke vinde påvirker sommertemperaturerne og forhindrer træernes vækst. Aleuterne er næsten helt uden træer.
Alaska	152°W	68°N	Træerne vokser nordpå på de sydvendte skråninger af Brooks Range. Bjergene blokerer for den kolde luft, der kommer fra det Arktiske Ocean.
Nordvestlige territorier, Canada	132°W	69°N	Rækker nord for polarcirklen på grund af klimaets kontinentale karakter og varmere sommertemperaturer.
Nunavut	95°W	61°N	Indflydelse fra den meget kolde Hudson Bay flytter trægrænsen sydpå.
Quebec	72°W	56°N	Labradorstrømmen har en meget stærk indflydelse på sommertemperaturerne. I dele af Labrador strækker trægrænsen sig så langt sydpå som til 53°N.
Grønland	50°W	64°N	Bestemt ved eksperimentel plantning af træer i mangel af hjemmehørende træer på grund af isolation fra naturlige frøkilder; nogle få træer overlever, men vokser langsomt, ved Søndre Strømfjord, 67°N.
Ildlandet, Chile og Argentina	69°W	55°S	Træernes vækst når meget tæt på Sydamerikas sydligste punkt, og grænsen er snarere knyttet til ekstrem eksponering end til klimaet.

Træer langs nordkysten af Beagle-kanalen, 55°S.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er trægrænsen?

A: Trægrænsen er den kant af et levested, hvor træer kan vokse, og hvor de ikke kan vokse længere end det på grund af ugunstige forhold som f.eks. kolde temperaturer eller mangel på vand.

Spørgsmål: Hvad er de forskellige typer trægrænser?

A: De vigtigste typer af trægrænser omfatter arktiske, antarktiske, alpine, eksponering, ørken, giftige og vådområder.

Spørgsmål: Hvilket klima findes over trægrænsen?

A: Over trægrænsen findes et alpint klima, der er kendetegnet ved kolde temperaturer og snedække en stor del af året.

Spørgsmål: Hvordan påvirker vinden den lavere højde på nogle trægrænser?

Svar: I kystområder og isolerede bjerge kan kraftig vind reducere træernes vækst, så træerne kun vokser i lavere højder end i større bjergsystemer med mere beskyttelse mod vind.