Migræne | medicinsk tilstand, som normalt forårsager en dunkende, dunkende hovedpine i den ene side af hovedet

Typer

Migræne med aura

• Acephalgisk migræne, også kaldet stille migræne, er en form for migræne med aura, men uden hovedpine. Denne type migræne begynder normalt engang i den midaldrende alder, dvs. efter man er 40 år, og bliver mere almindelig, efterhånden som man bliver ældre. I modsætning til andre migræneformer har mænd oftere acephalgisk migræne end kvinder.
• Migræne af basilær type er en type migræne med aura, der forårsager hovedpine normalt i den occipitale region af hjernen med neurologiske symptomer, som menes at komme fra hjernestammen, occipital cortex og cerebellum og/eller påvirker begge hjernehalvdele på samme tid. De fleste personer, der har migræne af basilar type, oplever også migræne med aura uden de basilære symptomer. Denne type migræne er normalt mere almindelig hos personer under 20 år og unge kvinder.
• Familiær hemiplegisk migræne (FHM) er en type migræne med aura, som også kan forårsage lammelse i den ene side af kroppen. Når migrænen ophører, kan personen bevæge sig normalt igen.
• Retinal migræne har gentagne gange synstab på det ene øje, som kan forekomme før eller under hovedpine. Personer, der har retinal migræne, har som regel en fortid med en af de andre mere almindelige typer migræne.

Migræne uden aura

• Menstruationsmigræne eller katamenial migræne er en type migræne, der opstår perimenstruelt, hvilket betyder omkring menstruationstidspunktet i en kvindes månedlige menstruationscyklus. Menstruationsmigræne er normalt en migræne uden aura, men nogle gange forekommer menstruationsmigræne med aura. Omkring 7-14 % af kvinderne har migræne udelukkende på menstruationstidspunktet. Disse betragtes som ægte menstruationsmigræne. De fleste kvindelige migranere oplever migræneanfald på alle tidspunkter i løbet af menstruationscyklussen, med et øget antal perimenstruelt. Disse kaldes menstruationsrelateret eller menstruationsudløst migræne. Både ægte menstruationsmigræne og menstruationsrelateret migræne kategoriseres under menstruationsmigræne.
• Østrogenets rolle

Østrogen er et hormon, der hovedsageligt produceres i kvindens æggestokke. Der findes tre typer østrogen: østron, østradiol og østriol. Hos kvinder, der har migræne, er det normalt forbundet med deres menstruationscyklus. Omkring 60 % af kvinderne har disse menstruations- eller menstruationsrelaterede migræneanfald, og den vigtigste udløsende faktor menes at være nedsat cirkulerende østrogenniveau, dvs. mængden af østrogen i kroppen, specifikt østradiol. I nogle tilfælde kan udsving (op og ned) i mængden af cirkulerende østrogenniveauer udløse migræne, dvs. at ikke kun for lidt, men undertiden også for meget østrogen kan udløse migræne.

Periodiske syndromer hos børn

Periodiske syndromer hos børn er en gruppe af migræne syndromer, som børn kan have. Når et barn har et af disse børneperiodiske syndromer, er der større chance for, at det får en af de andre, mere almindelige typer af migræne, når det bliver voksent.

Abdominal migræne er en form for migræne, der forårsager meget stærke smerter i området omkring maven, som regel omkring navlen, som kaldes det periumbilikale område. Abdominal migræne rammer normalt børn fra omkring 7-årsalderen, men den kan ramme yngre børn og ældre børn, og den kan også undertiden ramme voksne.

Benign paroxysmal svimmelhed i barndommen (kort benævnt BPVC): (det betyder harmløs svimmelhed, der opstår igen og igen og pludselig) er en medicinsk tilstand, der forekommer hos børn, som normalt begynder mellem to og fem år; den forsvinder ofte i otteårsalderen. BPVC forårsager svimmelhed.

Cyklisk opkastningssyndrom eller cyklisk opkastningssyndrom (CVS) er en medicinsk tilstand, hvis vigtigste symptomer er kvalme og gentagne opkastninger. CVS forekommer oftere hos børn, men kan forekomme i alle aldre.

Kronisk vs. episodisk migræne

Episodisk migræne (EM) er, når en person har migræne-symptomer i 14 dage eller mindre inden for en måned, mens kronisk migræne (CM) er, når en person har migræne-symptomer i 15 dage eller mere inden for en måned. Sammenlignet med personer med episodisk migræne var det mindre sandsynligt, at personer med CM havde et fuldtidsarbejde, og de havde en større risiko for hovedpinerelateret invaliditet. Personer med CM har næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at have angst, kroniske smerter og/eller depression; de har også 40 % større risiko for at have hjertesygdomme og angina pectoris og 70 % større risiko for at have haft et slagtilfælde.

Ca. 7,68 % af alle migrænetilfælde er kronisk migræne, og ca. 1 % af befolkningen i USA har CM, med en højere forekomst blandt kvinder, midaldrende personer og i de husstande, der har den laveste årlige indkomst. (Den amerikanske undersøgelse af prævalens og forebyggelse af migræne)

 
Abdominal migræne forårsager stærke smerter i maven,.  


Sådan ser en normal menneskehjerne ud, hvis man kigger ned i toppen af hovedet på en person. (Oversigt) Der er to sider, der kaldes halvkugler. I de fleste tilfælde af migræne er smerten unilateral, hvilket betyder, at den er i den ene hjernehalvdel. I dette tilfælde er det venstre hjernehalvdel.  

Aura

Aura (fra det græske ord for brise) er det ord, der bruges til at beskrive en række neurologiske symptomer, der kan begynde før et epileptisk anfald eller en migrænehovedpine. Omkring 15 % af de personer, der har migræne, vil have den slags med aura. Symptomerne kan omfatte synsforstyrrelser som f.eks. scotomas (at miste synet i kort tid, se zig-zag-linjer eller svævende pletter osv.), svimmelhed, en rungende lyd i ørerne (tinnitus) og problemer med at tale.

Skotom (kommer af det græske ord for mørke: skotos): en blind plet eller et område med nedsat syn, der er omgivet af et normalt synsfelt, dvs. at en person kan se normalt, undtagen der hvor skotomet er. Skotomer kan påvirke et eller begge øjne og kan enten være absolutte, hvor intet kan ses inden for skotomet, eller relative med en vis evne til at se inden for området med skotom.

Skotomer kan også have forskellige mønstre og former, som f.eks. skotomet med befæstning; det kaldes befæstning, fordi det ligner konturerne af et gammelt fort. Skotomer kan starte små og derefter blive større, bevæge sig rundt til forskellige dele af en persons synsfelt, og de kan også ligne flimrende lys.

 

 

 

Risikofaktorer og udløsende faktorer

Inden for medicin er en faktor et stof, en tilstand eller en aktivitet eller en mangel på samme, som øger chancen for, at et bestemt resultat eller en bestemt tilstand indtræffer. Hvis det øger risikoen for noget usundt, er det en risikofaktor. En udløsende faktor eller kort sagt "trigger" er en faktor, der kan medføre, at en aktivitet eller tegn og/eller symptomer på en medicinsk tilstand begynder.

Risikofaktorer

• Køn: Kvinder har tre gange så stor sandsynlighed for at få migræne som mænd.
• Familiehistorie: En person har større risiko for at få migræne, hvis en af forældrene har haft det. International Headache Consortium er læger fra mange forskellige lande, som undersøger hovedpine og årsagerne til hovedpine. De har fundet fire genetiske variationer - det er forskelle i en persons gener - som er risikofaktorer for migræne uden aura hos personer, der har disse forskelle. To af disse genetiske variationer har allerede vist sig at spille en rolle i forbindelse med migræne med aura.
• Hormonelle ændringer
• Fedme: har vist sig at være en risikofaktor for kronisk migræne, ikke for episodisk migræne.

Udløsere

• Kostvaner: faste, dehydrering, eller springe måltider over.
• Kost: Det findes i visse fødevarer og er slutresultatet af den naturlige nedbrydning af aminosyren tyrosin. Forskellige fødevarer indeholder tyramin som f.eks. lagrede oste, røget fisk og visse øltyper. Tyramin som udløsende faktor for migræne menes at påvirke mindre end 10 % af personer med migræne.

 

 

Diagnoser

Der findes ingen specifikke tests til at diagnosticere migræne, men lægen kan bruge forskellige tests til at udelukke andre årsager til en persons symptomer. Diagnosen af migræne er en klinisk diagnose, hvilket betyder, at den er baseret på en persons sygehistorie, som en person rapporterer til lægen. Den medicinske historie for en mulig migrænediagnose, som kan kaldes hovedpinehistorien, omfatter oplysninger som f.eks:

• Er der andre i personens familie, der har medicinske problemer. Hvis ja, hvilken slags?
• Hvad er alle de symptomer, du har?
• I hvilken alder begyndte symptomerne første gang?
• Hvor ofte forekommer hovedpine og/eller andre symptomer?
• Hvor længe varer symptomerne?
• Hvor er smerten? Unilateral: enten venstre eller højre side af hovedet - bilateral: både venstre og højre side

Differentialdiagnoser

Differentialdiagnoser er forskellige medicinske lidelser, som kan forårsage de samme symptomer. Før en læge stiller en endelig diagnose, hvilket betyder, at han/hun er sikker på, hvilken medicinsk lidelse der forårsager problemet, tænker han/hun over, hvilke andre medicinske tilstande der har de samme eller næsten de samme symptomer, og sikrer sig, at det ikke er en af dem.

• Hjernesvulst
• Klyngehovedpine
• Bihulebetændelse
• Slagtilfælde
• Subarachnoidalblødning
• Spændingshovedpine
• Vaskulære patologier: medicinske tilstande, der påvirker det vaskulære system, f.eks. arteriovenøse misdannelser

 
En simpel engelsk version af spørgeskemaet til vurdering af migrænehandicap  



 

Sygdomme, der ofte forekommer sammen med migræne

Hvis en person har én sygdom, er der ofte større sandsynlighed for, at vedkommende også vil have en eller flere andre medicinske eller psykiatriske lidelser. Disse andre lidelser er "komorbide lidelser" eller "komorbiditeter". Der er forskellige komorbide medicinske og psykiatriske tilstande, der er forbundet med migræne. Behandlingen og prognosen (om en sygdom bliver bedre, værre eller forbliver den samme over tid) af migræne påvirkes af de komorbide lidelser, der kan være til stede og/eller chancen for at få komorbide lidelser.

Astma

Raynauds sygdom: er en kredsløbsforstyrrelse, hvor de mindre arterier, der forsyner ekstremiteterne med blod - oftest hænderne, men det kan også påvirke tæerne, næsetippen og ørerne - bliver smallere, hvilket reducerer blodgennemstrømningen. Dette medfører, at ekstremiteterne bliver følelsesløse og køligere end kroppens kernetemperatur. Det kan udløses af stress og kulde.

Epilepsi

Fibromyalgi

Komorbide psykiatriske tilstande

svær depressiv lidelse

Angst

Bipolar lidelse

 

En person, der har migræne, har en større risiko for at have en eller flere andre medicinske og/eller psykiatriske lidelser; disse andre lidelser er comorbide med migræne. Diagrammet viser nogle af de vigtigste komorbiditeter.  

Komplikationer ved migræne

Inden for medicin er en komplikation et problem, der opstår som følge af en procedure (f.eks. operation), behandling (f.eks. medicin) eller sygdom (f.eks. migræne).

• Kronisk migræne
• Status migrainosus er betegnelsen for et alvorligt migræneanfald, der varer mere end 72 timer i træk.
• Persisterende aura uden slagtilfælde
• Migræne slagtilfælde
• Migræneudløste anfald

 

Epidemiologi

Inden for medicin er epidemiologi studiet af, hvad der forårsager sygdomme og medicinske tilstande, hvor ofte de forekommer, hvor de forekommer, og hvem de rammer.

Migræne er mere almindelig blandt drenge end piger indtil begyndelsen af puberteten, hvor piger begynder at få migræne oftere end drenge. I den senere del af teenageårene får piger næsten dobbelt så ofte migræne som drenge. Antallet af personer, der får migræne, er højest mellem 25 og 55 år hos både mænd og kvinder, hvorefter risikoen for at få migræne bliver mindre, jo ældre man bliver.

Mellem 65-75 % af voksne migrænikere er kvinder, og af disse kvinder har omkring to tredjedele menstruationsmigræne. Migræne er mere almindelig hos folk, der tjener mindre, og der kan være forskellige årsager hertil, f.eks. stress.

Omkring to tredjedele af migræne er migræne uden aura, og den resterende tredjedel af tilfældene er migræne med aura.

 
Søjlediagram, der viser, hvor ofte hovedpine og migræne forekommer hos mænd og kvinder over 18 år i USA. (CDC,2004)  

Historie

Symptomer, der efterligner migrænesymptomer, er blevet beskrevet i forskellige kulturer gennem hele den skrevne historie. Den første kendte omtale blev fundet på kileskrifttavler fra Babylonien fra 2000-1880 f.Kr. En behandling af migræne findes i Ebers-papyrus, en gammel egyptisk medicinsk tekst opkaldt efter George Ebers, den tyske egyptolog, der opdagede dem. I den gamle tekst fra 1552 f.Kr. omtales migræne som "lidelse i halvdelen af hovedet".

Et andet middel mod lidelse i halvdelen af hovedet. Kraniet af en havkat stegt i olie. Salve hovedet hermed.-Ebers Papyrus,1552 f.Kr.

Den antikke græske læge Aretaeus af Kappadokien beskrev en type hovedpine, som han kaldte heterocrania, og som anses for at være en beskrivelse af migræne.