Selvmordsforebyggelse: Hvad det er, strategier og hjælp
Lær effektive strategier for selvmordsforebyggelse, tidlig hjælp, behandling og støttenetværk — vejledning til både professionelle og pårørende.
Selvmordsforebyggelse handler om de tiltag, som lokalsamfund, sundhedsprofessionelle, organisationer og pårørende sætter ind med for at mindske risikoen for, at mennesker forsøger at tage deres eget liv. Det drejer sig både om direkte indgriben i akutte situationer og om længerevarende arbejde med at behandle psykisk sygdom, støtte mennesker i en krisetid og fjerne eller reducere de forhold, der øger sårbarheden. Et vigtigt element er også at give mennesker håb og praktiske redskaber til at komme videre. En af indsatsmåderne er at forhindre et igangværende selvmordsforsøg; en anden er at behandle symptomer på depression og andre psykiske lidelser, som øger risikoen for selvmord.
Konkrete strategier og indsatser
- Behandling af psykisk sygdom: Tidlig opsporing og behandling af depression, angst, psykoser og stofmisbrug med samtaleterapi, medicin og opfølgende støtte.
- Krisemodtagelse og akut hjælp: Tilgængelige krisetelefoner, akutpsykiatrisk hjælp og hurtig adgang til vurdering og indlæggelse ved alvorlig risiko.
- Begrænsning af adgang til midler: Fjerne eller sikre farlige genstande og medicin i hjemmet, installere barrierer på broer og sikre pistoler og andre våben.
- Forebyggelse i skoler og arbejdspladser: Oplysning, trivselstiltag, overvågning og tidlig indsats for unge og ansatte i udsatte grupper.
- Træning af nøglepersoner: Gatekeeper-træning (fx QPR eller lignende) til familier, lærere, kolleger og sundhedspersonale, så flere kan opdage og handle ved tegn på selvmordsrisiko.
- Opfølgende pleje: Systematisk opfølgning efter selvmordsforsøg eller psykiatrisk indlæggelse for at mindske tilbagefald.
- Medievinkling og sprogbrug: Ansvarlig omtale i medierne efterlever retningslinjer, så man undgår sensationalisme, som kan øge risikoen for efterligningshandlinger.
- Samfunds- og økonomiske tiltag: Social støtte, adgang til bolig, job, behandling og økonomisk rådgivning kan reducere stressfaktorer, der bidrager til selvmordsrisiko.
Advarselstegn
Nogle almindelige tegn på, at en person kan være i risiko, er:
- Taler om at ville dø eller om ikke at være til gavn for andre.
- Tilbagetrækning fra venner, familie og aktiviteter.
- Ændringer i søvn eller appetit, øget alkohol- eller stofbrug.
- Pludselige humørændringer, øget irritabilitet eller ro efter en længere depressiv periode.
- Giver personlige ejendele væk, laver et testamente eller siger farvel på en måde, der virker afsluttende.
Hvordan du kan hjælpe en person i krise
- Tag det alvorligt: Hvis nogen giver udtryk for selvmordstanker, skal du tage det seriøst.
- Spørg direkte: Stil åbne, ikke-dømmende spørgsmål, fx: "Har du tænkt på at tage dit eget liv?" Direkte spørgsmål skaber ofte plads til at tale om tanker og planer.
- Lyt roligt og empatisk: Undgå at dømme eller minimere deres følelser. Sig fx: "Det lyder som om, du har det meget svært lige nu."
- Sørg for sikkerhed: Hvis der er umiddelbar fare, fjern adgang til våben, medicin og andre farlige midler, og bliv sammen med personen indtil hjælp ankommer.
- Tilbyd praktisk støtte: Hjælp med at kontakte en læge, psykiatrisk vagt, krisetelefon eller pårørende, og følg op efter samtalen.
- Ring 112 ved akut fare: Hvis personen er i umiddelbar livsfare eller har en konkret plan og midler til at gennemføre den, ring til alarmcentralen (112 i Danmark).
Samfundsindsats og nationale strategier
I mange lande arbejder myndigheder, sundhedsvæsen og civilsamfund sammen om nationale forebyggelsesstrategier. I USA blev en national strategi for selvmordsforebyggelse udarbejdet af Department of Health and Human Services i 2001 og er efterfølgende blevet opdateret. Formålet er at koordinere forebyggelse, forbedre overvågning, udvikle evidensbaserede indsatser og gøre hjælp lettere tilgængelig for alle befolkningsgrupper.
Ressourcer og videre hjælp
Hvis du selv har selvmordstanker, eller er bekymret for en anden, er det vigtigt at søge hjælp. I akut fare ring 112. I Danmark findes også råd og støtte gennem organisationer og krisetelefoner — fx Livslinien for samtale ved selvmordstanker. Kontakt din praktiserende læge, kommunens psykiatriske afdeling eller nærmeste skadestue for vurdering og behandling.
Husk: Selvmordsforebyggelse er muligt. Mange mennesker kommer sig efter en krise med den rette støtte og behandling. Din opmærksomhed og handling kan gøre en afgørende forskel.
Som en metode til selvmordsforebyggelse opfordrer dette skilt på Golden Gate Bridge folk, der overvejer at springe, til at bruge en særlig telefon på broen til at ringe til en krisehotline.
Nationale strategier
I 2001 udarbejdede det amerikanske sundhedsministerium en national strategi for selvmordsforebyggelse. Dokumentet ser på, hvordan selvmord kan stoppes i samfundet. Strategien siger ikke noget om, hvordan man kan hjælpe de enkelte mennesker. Dokumentet har følgende mål:
- Lad folk vide, at selvmord kan forebygges
- Udvikle støtte til forebyggelse af selvmord
- Sørg for, at folk ikke har det dårligt med at få hjælp til at få hjælp til selvmordstanker
- Start programmer til forebyggelse af selvmord i lokalsamfundet
- Gør det sværere for folk at skaffe sig farlige genstande som f.eks. våben
- Uddannelse af læger og sygeplejersker i, hvordan de kan vide, hvornår en person måske forsøger at begå selvmord
- Hjælp læger og sygeplejersker til at blive bedre til at hjælpe selvmordstruede mennesker
- Skabe flere forbindelser mellem samfundstjenesterne
- Sørg for, at tv-nyheder og aviser omtaler selvmord på den rigtige måde
- tilskynde til forskning i selvmord og selvmordsforebyggelse
- Skabe flere systemer til at overvåge personer, der måske forsøger at begå selvmord
Specifikke strategier
Der er blevet anvendt mange metoder til at forhindre folk i at forsøge at begå selvmord:
- Fortrolig telefonisk hjælp.
- Fremme optimisme og forbindelser med familie og venner.
- Oplysning om selvmord, herunder om risikofaktorer, advarselstegn og hjælp.
- Uddannelse af læger og sygeplejersker og oprettelse af krisetelefonlinjer.
- Reduktion af vold i hjemmet og narkotikamisbrug
- Begrænsning af adgangen til giftige stoffer og håndvåben
- Reduktion af mængden af medicin i pakninger med ikke-receptpligtig medicin, f.eks. aspirin.
- Forsøg på at hjælpe højrisikogrupper.
- Forskning. (se nedenfor)
Det er også blevet foreslået, at nyhedsmedierne kan bidrage til at forebygge selvmord ved at kæde selvmord sammen med negative resultater, f.eks. smerte for den smerte, som familien føler.
En plakat til forebyggelse af selvmord i den amerikanske hær
En telefon forbundet til en krisehotline ved Niagara Falls
Interventioner
Der findes mange metoder til at stoppe selvmord. Disse omfatter at tale med personen, at undersøge risici og at gøre det sværere for folk at skaffe farlige genstande.
Direkte samtaler
Verdenssundhedsorganisationen siger, at en god måde at hjælpe folk, der er selvmordstruede, er at tale med dem. Man kan også spørge personen om depression, og om vedkommende har planer om at forsøge at begå selvmord. At tale med folk om selvmord skaber ikke selvmordstanker. Lægen skal vise bekymring og medfølelse. Lægerne skal forsøge at mindske tristhed og lade personen vide, at folk bekymrer sig om ham. WHO siger, at man ikke skal lade være med at sige, at alt nok skal gå. Nogle mennesker, der har talt om selvmord, har dog forsøgt det. Det betyder, at lægerne skal sørge for, at personen er tryg ved at tale om sine følelser.
Screening
Den amerikanske overlæge siger, at der er måder at finde ud af, hvilke personer der er i risiko for selvmord. Dette kan være den bedste måde at forhindre børn og unge i at forsøge at begå selvmord på. Der findes værktøjer som spørgeskemaer, der kan hjælpe lægerne med at finde ud af, hvem der er i risiko. Et eksempel er Beck Hopelessness Scale. Disse spørgeskemaer er gode til at finde frem til unge og unge voksne, der måske vil forsøge at begå selvmord. Lægerne bør interviewe personer, der ser ud til at være i risiko. Spørgeskemaer fortæller ikke altid lægerne, hvilken person der vil forsøge at begå selvmord At spørge om selvmord øger ikke risikoen.
I ca. 75 procent af selvmordene havde de pågældende personer været til læge inden for det seneste år. Omkring 45 til 66 procent af personerne havde set en læge i den måned, hvor de begik selvmord. Omkring 33 til 41 procent af de personer, der begik selvmord, havde benyttet sig af psykiske sundhedsydelser i det foregående år. Omkring 20 procent brugte mentale sundhedstjenester i måneden før de begik selvmord. Dette viser, at lægerne skal blive bedre til at vide, hvilke mennesker der vil forsøge at begå selvmord.
Letal betyder reduktion
At gøre det svært for folk at få fat i farlige ting er en vigtig del af selvmordsforebyggelsen. Hvis man gør det svært for folk at skaffe sig farlige ting, kan det føre til færre selvmord. Ved at sætte hegn op ved broer og klipper mindskes antallet af selvmord. Det hjælper ikke så meget at sætte skilte op eller øge patruljeringen Et eksempel på at gøre farlige genstande mindre tilgængelige er kulgas i Det Forenede Kongerige. Indtil 1950'erne var den mest almindelige måde at begå selvmord på i Det Forenede Kongerige at blive forgiftet ved at indånde kulgas. I 1958 blev naturgas anvendt i stedet. Naturgas er meget mindre farligt. Så færre mennesker begik selvmord.
I USA viser undersøgelser, at skydevåben øger risikoen for selvmord. Fordi våben er hurtige og farligere end andre selvmordsmetoder, fører de til flere selvmord.
En fotoillustration produceret af Defense Media Agency om selvmordsforebyggelse
Behandling
Behandlinger for at reducere risikoen for selvmord kan omfatte medicinske metoder, receptpligtig medicin og samtaleterapi.
Omkring 10 % af mennesker med psykiatriske problemer kan have en medicinsk tilstand, som lægen ikke kender til, og som er årsag til deres symptomer. Omkring 50 % kan have en medicinsk tilstand, som lægen ikke kender til, og som forværrer deres symptomer. Ulovlige stoffer og ordineret medicin kan også forårsage problemer. Behandling af medicinske tilstande kan mindske risikoen for selvmordstanker.
Nyere forskning viser, at lithium nedsætter risikoen for selvmord hos personer med bipolar lidelse. Lithium nedsætter også selvmordsrisikoen hos personer med almindelig depression.
Samtaleterapi kan reducere selvmordstanker som f.eks. dialektisk adfærdsterapi (DBT). Fordelene omfatter en reduktion i selvskadende adfærd og selvmordstanker. Kognitiv adfærdsterapi til selvmordsforebyggelse (CBT-SP) hjælper unge med høj risiko for selvmordsforsøg.
Respekt og selvværd
Verdenssundhedsorganisationen oplyser, at "på verdensplan er selvmord blandt de fem største dødsårsager i aldersgruppen 15-19 år. I mange lande ligger det på første eller andenpladsen som dødsårsag blandt både drenge og piger i denne aldersgruppe". Organisationen siger, at teenagere har brug for hjælp til at håndtere vanskelige og stressende livssituationer." Den siger også, at lærerne skal forebygge mobning og vold i skolerne.
Støttegrupper
Der findes mange nonprofitorganisationer, der forsøger at forebygge selvmord. Som eksempel kan nævnes American Foundation for Suicide Prevention i USA, som tilbyder krisehotlines. Desuden bruger nogle grupper som To Write Love on Her Arms de sociale medier til at nå ud til flere mennesker.
Relaterede sider
- Liste over selvmordskriselinjer
- Verdensdag for forebyggelse af selvmord
- Jed-fonden
- Trevor-projektet
- Den nationale livline til forebyggelse af selvmord
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er selvmordsforebyggelse?
A: Selvmordsforebyggelse refererer til den indsats, som læger, sygeplejersker, psykologer og lokale organisationer gør for at forhindre folk i at forsøge at begå selvmord.
Q: Hvad er nogle af de måder, man kan forhindre folk i at forsøge at begå selvmord?
A: Man kan bruge forskellige metoder til at forebygge selvmord, f.eks. at stoppe folk, der er ved at forsøge at begå selvmord, behandle depressionssymptomer, yde støtte under kriser, reducere risikofaktorer for selvmord og skabe håb om en bedre fremtid.
Q: Er selvmordsforebyggelse kun et medicinsk eller mentalt sundhedsproblem?
A: Nej, selvmordsforebyggelse indebærer også at sørge for, at folk har støtte fra venner og familie, og at fjerne adgangen til farlige ting.
Q: Findes der en national strategi for selvmordsforebyggelse i USA?
A: Ja, Department of Health and Human Services skabte en national strategi for selvmordsforebyggelse i 2001.
Q: Hvem er involveret i selvmordsforebyggelse?
A: Psykisk sundhedspersonale, såsom læger og sygeplejersker, psykologer, lokale organisationer samt venner og familiemedlemmer kan spille en afgørende rolle i forebyggelsen af selvmord.
Q: Findes der forskellige typer af selvmordsforebyggende budskaber?
A: Ja, selvmordsforebyggende budskaber kan være rettet mod enkeltpersoner eller hele samfund.
Q: Hvad er nogle specifikke måder at reducere selvmordsrisikofaktorer på?
A: Nogle metoder til at reducere risikofaktorer for selvmord er at forbedre adgangen til mental sundhedspleje, tage fat på stofmisbrug, reducere stigmatisering og fremme åben diskussion om mental sundhed samt forbedre økonomiske og sociale forhold.
Søge