Selvmordsforebyggelse: Hvad det er, strategier og hjælp

I 2001 udarbejdede det amerikanske sundhedsministerium en national strategi for selvmordsforebyggelse. Dokumentet ser på, hvordan selvmord kan stoppes i samfundet. Strategien siger ikke noget om, hvordan man kan hjælpe de enkelte mennesker. Dokumentet har følgende mål:

1. Lad folk vide, at selvmord kan forebygges
2. Udvikle støtte til forebyggelse af selvmord
3. Sørg for, at folk ikke har det dårligt med at få hjælp til at få hjælp til selvmordstanker
4. Start programmer til forebyggelse af selvmord i lokalsamfundet
5. Gør det sværere for folk at skaffe sig farlige genstande som f.eks. våben
6. Uddannelse af læger og sygeplejersker i, hvordan de kan vide, hvornår en person måske forsøger at begå selvmord
7. Hjælp læger og sygeplejersker til at blive bedre til at hjælpe selvmordstruede mennesker
8. Skabe flere forbindelser mellem samfundstjenesterne
9. Sørg for, at tv-nyheder og aviser omtaler selvmord på den rigtige måde
10. tilskynde til forskning i selvmord og selvmordsforebyggelse
11. Skabe flere systemer til at overvåge personer, der måske forsøger at begå selvmord

Specifikke strategier

Der er blevet anvendt mange metoder til at forhindre folk i at forsøge at begå selvmord:

• Fortrolig telefonisk hjælp.
• Fremme optimisme og forbindelser med familie og venner.
• Oplysning om selvmord, herunder om risikofaktorer, advarselstegn og hjælp.
• Uddannelse af læger og sygeplejersker og oprettelse af krisetelefonlinjer.
• Reduktion af vold i hjemmet og narkotikamisbrug
• Begrænsning af adgangen til giftige stoffer og håndvåben
• Reduktion af mængden af medicin i pakninger med ikke-receptpligtig medicin, f.eks. aspirin.
• Forsøg på at hjælpe højrisikogrupper.
• Forskning. (se nedenfor)

Det er også blevet foreslået, at nyhedsmedierne kan bidrage til at forebygge selvmord ved at kæde selvmord sammen med negative resultater, f.eks. smerte for den smerte, som familien føler.

Der findes mange metoder til at stoppe selvmord. Disse omfatter at tale med personen, at undersøge risici og at gøre det sværere for folk at skaffe farlige genstande.

Direkte samtaler

Verdenssundhedsorganisationen siger, at en god måde at hjælpe folk, der er selvmordstruede, er at tale med dem. Man kan også spørge personen om depression, og om vedkommende har planer om at forsøge at begå selvmord. At tale med folk om selvmord skaber ikke selvmordstanker. Lægen skal vise bekymring og medfølelse. Lægerne skal forsøge at mindske tristhed og lade personen vide, at folk bekymrer sig om ham. WHO siger, at man ikke skal lade være med at sige, at alt nok skal gå. Nogle mennesker, der har talt om selvmord, har dog forsøgt det. Det betyder, at lægerne skal sørge for, at personen er tryg ved at tale om sine følelser.

Screening

Den amerikanske overlæge siger, at der er måder at finde ud af, hvilke personer der er i risiko for selvmord. Dette kan være den bedste måde at forhindre børn og unge i at forsøge at begå selvmord på. Der findes værktøjer som spørgeskemaer, der kan hjælpe lægerne med at finde ud af, hvem der er i risiko. Et eksempel er Beck Hopelessness Scale. Disse spørgeskemaer er gode til at finde frem til unge og unge voksne, der måske vil forsøge at begå selvmord. Lægerne bør interviewe personer, der ser ud til at være i risiko. Spørgeskemaer fortæller ikke altid lægerne, hvilken person der vil forsøge at begå selvmord At spørge om selvmord øger ikke risikoen.

I ca. 75 procent af selvmordene havde de pågældende personer været til læge inden for det seneste år. Omkring 45 til 66 procent af personerne havde set en læge i den måned, hvor de begik selvmord. Omkring 33 til 41 procent af de personer, der begik selvmord, havde benyttet sig af psykiske sundhedsydelser i det foregående år. Omkring 20 procent brugte mentale sundhedstjenester i måneden før de begik selvmord. Dette viser, at lægerne skal blive bedre til at vide, hvilke mennesker der vil forsøge at begå selvmord.

Letal betyder reduktion

At gøre det svært for folk at få fat i farlige ting er en vigtig del af selvmordsforebyggelsen. Hvis man gør det svært for folk at skaffe sig farlige ting, kan det føre til færre selvmord. Ved at sætte hegn op ved broer og klipper mindskes antallet af selvmord. Det hjælper ikke så meget at sætte skilte op eller øge patruljeringen Et eksempel på at gøre farlige genstande mindre tilgængelige er kulgas i Det Forenede Kongerige. Indtil 1950'erne var den mest almindelige måde at begå selvmord på i Det Forenede Kongerige at blive forgiftet ved at indånde kulgas. I 1958 blev naturgas anvendt i stedet. Naturgas er meget mindre farligt. Så færre mennesker begik selvmord.

I USA viser undersøgelser, at skydevåben øger risikoen for selvmord. Fordi våben er hurtige og farligere end andre selvmordsmetoder, fører de til flere selvmord.

Behandlinger for at reducere risikoen for selvmord kan omfatte medicinske metoder, receptpligtig medicin og samtaleterapi.

Omkring 10 % af mennesker med psykiatriske problemer kan have en medicinsk tilstand, som lægen ikke kender til, og som er årsag til deres symptomer. Omkring 50 % kan have en medicinsk tilstand, som lægen ikke kender til, og som forværrer deres symptomer. Ulovlige stoffer og ordineret medicin kan også forårsage problemer. Behandling af medicinske tilstande kan mindske risikoen for selvmordstanker.

Nyere forskning viser, at lithium nedsætter risikoen for selvmord hos personer med bipolar lidelse. Lithium nedsætter også selvmordsrisikoen hos personer med almindelig depression.

Samtaleterapi kan reducere selvmordstanker som f.eks. dialektisk adfærdsterapi (DBT). Fordelene omfatter en reduktion i selvskadende adfærd og selvmordstanker. Kognitiv adfærdsterapi til selvmordsforebyggelse (CBT-SP) hjælper unge med høj risiko for selvmordsforsøg.

Respekt og selvværd

Verdenssundhedsorganisationen oplyser, at "på verdensplan er selvmord blandt de fem største dødsårsager i aldersgruppen 15-19 år. I mange lande ligger det på første eller andenpladsen som dødsårsag blandt både drenge og piger i denne aldersgruppe". Organisationen siger, at teenagere har brug for hjælp til at håndtere vanskelige og stressende livssituationer." Den siger også, at lærerne skal forebygge mobning og vold i skolerne.

Støttegrupper

Der findes mange nonprofitorganisationer, der forsøger at forebygge selvmord. Som eksempel kan nævnes American Foundation for Suicide Prevention i USA, som tilbyder krisehotlines. Desuden bruger nogle grupper som To Write Love on Her Arms de sociale medier til at nå ud til flere mennesker.

• Liste over selvmordskriselinjer
• Verdensdag for forebyggelse af selvmord
• Jed-fonden
• Trevor-projektet
• Den nationale livline til forebyggelse af selvmord