Binokulært syn
Binokulært syn er et syn, hvor begge øjne bruges sammen. Det kan betyde, at man har to øjne i stedet for et, men oftest betyder det, at man har et synsfelt, som hjernen sammensætter med input fra begge øjne. Dette er standardudstyret hos hvirveldyr og mange andre typer dyr.
Mennesker har et maksimalt horisontalt synsfelt på ca. 200 grader med to øjne. Det binokulære synsfelt (set af begge øjne) udgør ca. 120 grader og to sidefelter på ca. 40 grader, som kun ses af det ene øje.
Vores synssystem bruger parallakse til at give præcis dybdeinformation, kaldet stereopsis. Et sådant binokulært syn er normalt ledsaget af et enkelt syn eller binokulær fusion, hvor man ser et enkelt billede, selv om hvert øje har sit eget billede af et objekt.
Stereopsis er det indtryk af dybde, som vi får, når vi ser på en scene med begge øjne. Binokulær visning af en scene skaber to lidt forskellige billeder af scenen i de to øjne på grund af øjnenes forskellige positioner på hovedet. Disse forskelle giver oplysninger, som hjernen bruger til at beregne dybden i den visuelle scene. Udtrykket "stereopsis" bruges ofte som en forkortelse for "binokulært syn", "binokulær dybdeopfattelse" eller "stereoskopisk dybdeopfattelse", selv om det indtryk af dybde, der er forbundet med stereopsis, strengt taget også kan opnås under andre forhold, f.eks. når en observatør ser en scene med kun det ene øje, mens han bevæger sig. Observatørens bevægelse skaber forskelle i det enkelte nethindebillede over tid svarende til binokulær disparitet; dette kaldes bevægelsesparallakse.
Et par ørneøjne.
Synsfeltet for en due (typisk byttedyr) sammenlignet med synsfeltet for en ugle (typisk rovdyr)
Synsfelt og øjenbevægelser
Nogle dyr, som regel, men ikke altid byttedyr, har deres to øjne placeret på hver sin side af hovedet for at give det bredest mulige synsfelt. Eksempler herpå er kaniner, bøfler og antiloper. Hos sådanne dyr bevæger øjnene sig ofte uafhængigt af hinanden for at øge synsfeltet. Selv uden at bevæge øjnene har nogle fugle et 360 graders synsfelt.
Andre dyr, som regel, men ikke altid rovdyr, har deres to øjne placeret på forsiden af hovedet, hvilket giver mulighed for kikkertsyn og reducerer deres synsfelt til fordel for stereopsis. Som eksempler kan nævnes mennesker, ørne, ulve og slanger.
Nogle rovdyr, især store dyr som kaskelothvaler og spækhuggere, har deres to øjne placeret på hver sin side af hovedet. Andre dyr, som ikke nødvendigvis er rovdyr, f.eks. frugtflagermus og en række primater, har også fremadvendte øjne. Det er normalt dyr, der har brug for en fin dybdediskrimination/perception; f.eks. forbedrer det kikkersynet evnen til at plukke en udvalgt frugt eller til at finde og gribe fat i en bestemt gren.
Hos dyr med fremadvendte øjne bevæger øjnene sig normalt sammen. Nogle dyr bruger begge strategier. En stære har f.eks. sidelæns placerede øjne for at dække et bredt synsfelt, men kan også bevæge dem sammen for at pege fremad, så deres synsfelt overlapper hinanden og giver stereopsis. Et bemærkelsesværdigt eksempel er kamæleonen, hvis øjne ser ud til at være monteret på tårne, som bevæger sig uafhængigt af hinanden, op eller ned, til venstre eller højre. Ikke desto mindre kan kamæleonen rette begge øjne mod et enkelt objekt, når den er på jagt.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er binokulært syn?
A: Binokulært syn er, når begge øjne bruges sammen til at skabe et synsfelt, som hjernen sammensætter med input fra begge øjne.
Spørgsmål: Hvor stor en del af det horisontale synsfelt kan mennesker se med to øjne?
A: Mennesker har et horisontalt synsfelt på maksimalt ca. 200 grader med to øjne.
Spørgsmål: Hvad giver parallaks i form af dybdeinformation?
Svar: Parallaks giver præcise dybdeoplysninger, kaldet stereopsis.
Spørgsmål: Hvad er binokulær fusion?
Svar: Binokulær fusion er, når der ses et enkelt billede, selv om hvert øje har sit eget billede af et objekt.
Spørgsmål: Hvad er stereopsis?
A: Stereopsis er det indtryk af dybde, vi får, når vi ser på en scene med begge øjne. Den bruger forskelle i de billeder, som hvert øje ser, til at beregne dybden i den visuelle scene.
Spørgsmål: Hvordan fungerer bevægelsesparallakse?
A: Bevægelsesparallakse fungerer ved at skabe forskelle i det enkelte nethindebillede over tid svarende til binokulær disparitet, når en observatør ser en scene med kun ét øje, mens han bevæger sig.
