Khas/Kshetri eller Khas/Chhetri (nepali: क्षेत्री) betegner en social gruppe i Nepal historisk betragtet som Kshatriya (kriger- og herskerkaste). Navnet knytter sig til det gamle Khas-folk, som fra middelalderen dannede magtcentre i de nordvestlige dele af det nuværende Nepal og som har givet navn til det sprog, der senere udviklede sig til moderne nepali (tidligere kaldt Khas Kura). Oprindelsen til Khas/Kshetri er genstand for forskning og debat: nogle ældre teorier placerede dem i en “turanidisk” eller altaisk kontekst, men nyere lingvistisk og historisk forskning peger i højere grad på forbindelser til indoiranske (indo-ariske) befolkningsgrupper med lokal genetisk og kulturel admixture. Når man i ældre litteratur ser referencer til altaiske sprog, afspejler det historiske klassifikationsforsøg, ikke den konsensus som moderne studier når frem til.

Oprindelse og etnisk tilhørsforhold

Der findes flere hypoteser om Khas-folkets oprindelse. En central historisk enhed var det middelalderlige Khas-rige (ofte omtalt i forbindelse med Khas Malla-dynastierne), og fra disse politiske strukturer spredtes Khas-kultur og -sprog i de bjergrige og forfjeldede områder. Samtidig har befolkningsbevægelser i Himalaya-regionen gennem århundreder betydet blanding mellem indoiranske, tibeto-burmanske og andre grupper. Derfor er det mere præcist at beskrive Khas/Kshetri som et historisk-sociokulturelt fællesskab med komplekse genetiske og sproglige rødder frem for at tillægge dem én enkelt “race”-beskrivelse.

Historisk rolle og politisk magt

Kshetris har traditionelt indtaget positioner som krigere, administratorer, guvernører og lokale herskere i overensstemmelse med den kastefunktion, de blev identificeret med. Fra 18. århundrede og frem spillede personer fra Khas- og Chhetri-grupper en central rolle i samlingen af Nepal under Shah-dynastiet (fx Prithvi Narayan Shah) og i opbygningen af statens militære og administrative strukturer.

  • En stor andel af officerer og menige i de berømte Gurkha-regimenter stammede fra Kshetri- og andre hillgrupper, hvilket gav dem betydelig indflydelse både indenlands og i forhold til britiske og senere globale militære forbindelser.
  • Under det feudale og senere kolonialt påvirkede styre var Kshetri ofte dominerende i regeringsapparatet og militæret, og ifølge mange historikere havde disse grupper en næsten monopollignende position i flere perioder, især indtil begyndelsen af 1950'erne.
  • Efter 1951, under de politiske omvæltninger og senere i Panchayat-perioden (1960–1990), fortsatte personer fra Kshetri- og øvrige Khas-Arya-grupper dog med at være stærkt repræsenterede i embedsværket og politikken, selv om deltagelsen langsomt blev mere mangfoldig i takt med demokratiske reformer og krav om repræsentation fra andre grupper.

Kultur, samfund og sociale markører

Samfundenes interne organisation bygger ofte på klansystemer (thar/gotra) og bestemte efternavne, som historisk har været forbundet med Kshetri-identiteten. Typiske efternavne, der ofte forbindes med Chhetri/Kshetri i Nepal, omfatter for eksempel Thapa, Basnet, Karki, Adhikari og Bhandari; lokal praksis og navnevariationer er dog store, og der findes mange regionale variationer.

Religiøst følger de fleste Kshetri hinduistiske ritualer og festkalenderen i de dominerende hinduistiske traditioner i Nepal. Festligheder som Dashain og Tihar er vigtige, og sociale ritualer som at bære den hellige tråd (yagyopavit) for dem, der er anset som “tagadhari” (sacred-thread-bærere), er almindelige i visse familier.

Lovgivningsmæssigt blev kasteregler og status i 1854 formaliseret i Muluki Ain, Nepals daværende lovbog, hvor Kshetri blev anført som hellige trådbærere (Yagyopavit) og dobbeltfødte (Dvija) hinduer. Den codifikation spillede en stor rolle i at fastlægge sociale hierarkier i det moderne Nepal indtil de senere sociale og politiske reformer.

Moderne status og forandringer

I nutidens Nepal er Kshetri stadig synlige i militæret, politiske institutioner og den offentlige administration, men landets politiske landskab er blevet langt mere komplekst efter demokratiseringen fra midten af 1900-tallet, Folkerepublikken Nepals grundlæggelse, og især efter de konstitutionelle reformer i det 21. århundrede. Krav om inklusion og rettigheder fra Madhesi-, Janajati- og dalit-grupper har udfordret det historiske hegemoni og ført til politiske og institutionelle ændringer.

Samtidig fortsætter forskning inden for historie, lingvistik og genetik med at nuancere forståelsen af Khas/Kshetri-oprindelse og deres plads i Nepals mangfoldige befolkningsbillede. Det er derfor relevant at betragte Kshetri-identiteten som både historisk stærk og i udvikling i takt med samfundets forandringer.

Bemærk: Der findes forskellige fortolkninger og akademiske meningsforskel om oprindelse og status; ovenstående opsummerer centrale træk og nyere synspunkter uden at lade enkelte kontroversielle eller forældede teorier stå uimodsagte.