Stofafhængighed (narkotikamisbrug): definition, symptomer og behandling
Stofafhængighed: definition, symptomer og behandling. Få evidensbaseret viden, praktiske råd og støtte til dig eller en pårørende.
Stofafhængighed, også kaldet stofafhængighed eller afhængighedssyndrom, er en tilstand, hvor en person oplever et stærkt og vedvarende behov for at bruge et eller flere stoffer. Afhængighed handler ikke kun om fysisk brug; den omfatter også, at det kan være svært at styre forbruget, at stoffet prioriteres højere end familie, arbejde og fritid, og at ophør eller nedsættelse af forbruget kan føre til abstinenser.
Hvad menes der med afhængighed af en stofklasse?
Når en person er afhængig, er det ofte af en bestemt klasse af stoffer. For eksempel er heroin en del af gruppen opiater, og en person, der er afhængig af heroin, kan derfor også blive afhængig af andre opiater som morfin. Afhængighed kan være fysisk (tolerance og abstinenser) og/eller psykisk (ubehag ved manglende adgang, stærk trang).
Symptomer og tegn
Typiske tegn på stofafhængighed kan være:
- Stærk trang eller optagethed af stoffet.
- Manglende evne til at stoppe eller reducere brugen på trods af ønske om det.
- Tolerance: behov for stadig større mængder for at opnå samme effekt.
- Abstinenssymptomer, når stoffet ikke bruges (se abstinenser).
- Opsparing af tid og penge til at skaffe stoffet; forsømmelse af arbejde eller skole.
- Fortsat brug trods skadelige konsekvenser for helbred, relationer eller økonomi.
Årsager og risikofaktorer
Afhængighed udvikles typisk som følge af en kombination af faktorer:
- Biologiske forhold: genetik, hjernens belønningssystem og tidligere stofeksponering.
- Psykologiske faktorer: traumer, psykiske lidelser (fx depression, angst), personlighedstræk.
- Sociokulturelle forhold: adgang til stoffer, kammeraters adfærd, sociale forhold og stress.
- Stoffets egenskaber: hvor hurtigt og intenst stoffet påvirker hjernen, og hvor kraftige abstinenser det giver.
Konsekvenser
Langvarigt misbrug kan have alvorlige konsekvenser:
- Fysisk sundhed: overdosering, infektionssygdomme (hvis injektion), organskader.
- Psykisk sundhed: forværring eller udløsnings af psykiske lidelser.
- Sociale konsekvenser: tab af arbejde, økonomiske problemer, belastede relationer, kriminalitet.
- Øget dødelighed ved ubehandlet afhængighed.
Diagnose
Stofafhængighed vurderes klinisk ud fra symptomer og funktionsniveau. I faglige retningslinjer — fx Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders — betragtes stofmisbrug som en psykisk lidelse, og diagnosen stilles ud fra specifikke kriterier, der omfatter kontroltab, fortsat brug trods skadevirkninger, tolerance og abstinenser. Mange personer med stofafhængighed har også samtidig psykisk lidelse (komorbiditet).
Behandling
Behandling tilpasses den enkeltes situation, stoftype og eventuelle samtidige lidelser. Målet kan være afholdenhed, reduceret forbrug eller minimering af skader.
- Akut behandling og afgiftning (detox): medicinsk overvåget aftrapning og behandling af abstinenser.
- Substitutionsbehandling: for opiatafhængige bruges ofte metadon eller buprenorfin som kontrolleret erstatning for at reducere skadelige virkninger.
- Psykoterapi: kognitiv adfærdsterapi (CBT), motiverende samtaler (MI) og gruppe- eller familiebehandling kan forbedre mestringsevne og forebygge tilbagefald.
- Medicinsk behandling: i nogle tilfælde anvendes medicin for at mindske trang eller behandle samtidig psykisk sygdom.
- Skadesreduktion: adgang til sprøjteudveksling, sprøjtehygiejne, naloxon til behandling af opioidoverdosis og sikre forbrugsrum.
- Efterbehandling og sociale indsatser: støtte til bolig, arbejde, social genopbygning og netværksopbygning samt peer-støttegrupper som Anonyme Narkomaner.
Forebyggelse og skadesreduktion
Forebyggende indsats kan reducere risikoen for afhængighed:
- Oplysning om risici ved stofbrug og om sikkerhedsforanstaltninger.
- Tidlig indsats ved risikoadfærd og symptomer.
- Tilgængelighed af behandlings- og støtte tilbud samt lavtærskeltilbud (kontaktcentre, rådgivning).
- Politikker og programmer, der mindsker fare ved injektion, samt uddeling af naloxon ved risiko for opioidoverdosis.
Hvornår og hvor skal man søge hjælp?
Søg hjælp hvis:
- Du eller en nær person oplever manglende kontrol over stofbrug.
- Der er tegn på alvorlige abstinenser eller risiko for overdosering.
- Stofbrug går ud over arbejde, skole, økonomi eller relationer.
Kontakt egen læge, misbrugscentre, socialforvaltning eller akut sundhedsvæsen ved behov for øjeblikkelig hjælp. Mange steder findes desuden lavtærskeltilbud og rådgivningslinjer, som kan vejlede anonymt og gratis.
En person der lettere end andre udvikler afhængighed siges at have en afhængighedspersonlighed. Husk, at stofafhængighed vurderes som en psykisk lidelse i faglige klassifikationer, og at behandling ofte kræver tværfaglig indsats og langvarig opfølgning for at opnå varig bedring.
En narkoman i New York; foto fra 2014.
En reklame for behandling af tobaksafhængighed, som er en form for stofmisbrug.
Symptomer
- Forsømmelse af ansvar i skolen, på arbejdet eller i hjemmet til fordel for stoffer.
- Ønsker at holde op med at bruge stoffer, men kan ikke stoppe.
- Oplever betydelig trang eller irritabilitet, når du ikke bruger stoffer.
- Bruger stoffer på trods af de konsekvenser, det kan have for forhold, job, økonomi og fysisk og psykisk helbred.
- Brug af mere af et stof end tilsigtet eller behov for at bruge mere af et stof for at opnå samme resultat/følelse, som da du begyndte at bruge det første gang, hvilket kaldes tolerance.
- Oplever psykiske og/eller fysiske abstinenssymptomer, når du holder op med at bruge stoffer, hvilket kaldes afhængighed.
De sundhedsmæssige virkninger af stofmisbrug er ikke kun et problem for den person, der bruger stoffer. Hvis en kvinde, der misbruger stoffer under graviditeten, kan barnets sundhed på lang sigt også blive påvirket negativt. En undersøgelse fra Pediatrics rapporterer, at børn født af kvinder, der misbruger stoffer under graviditeten, kan have fysiske, følelsesmæssige og mentale sundhedsproblemer i barndommen og endda gennem hele livet, herunder:
- Langsommere eller hæmmet fysisk vækst.
- Forsinket udvikling af sproglige færdigheder.
- Langvarige neurologiske skader som kemiske ubalancer, langsommere kognitiv udvikling, indlæringsvanskeligheder og nedsat intellektuel kapacitet.
- Øget risiko for adfærdsmæssige problemer, herunder hyperaktivitet, opmærksomhedsunderskud og kriminalitet.
- Øget risiko for psykiske lidelser senere i livet, herunder stofmisbrug.
Relaterede sider
- Alkoholisme - afhængighed af ethanol
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er stofmisbrug?
A: Narkotikamisbrug, også kaldet stofafhængighed eller afhængighedssyndrom, er en tilstand, hvor en person føler et stærkt behov for at tage et stof. Det indebærer anden adfærd som f.eks. vanskeligheder med at kontrollere behovet for at bruge stoffet og følelsen af, at det er vigtigere at bruge stoffet end normale aktiviteter som familie eller arbejde.
Spørgsmål: Hvad sker der, når en person med et misbrug holder op med at tage stoffer?
Svar: Når personen ikke bruger stoffet i et vist tidsrum, kan vedkommende lide af abstinenser.
Spørgsmål: Er folk normalt afhængige af én bestemt slags stof?
Svar: Ja, når en person er afhængig, er vedkommende normalt afhængig af en klasse (en bestemt type) af stoffer. For eksempel er heroin i opiatklassen, så en person, der er afhængig af heroin, kan ses som havende en afhængighed af andre opiater som f.eks. morfin.
Spørgsmål: Findes der noget som en "afhængighedspersonlighed"?
A: Ja, en person, der let kan blive afhængig af stoffer, siges at have en afhængighedspersonlighed.
Spørgsmål: Hvordan definerer Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders stofmisbrug?
A: I Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders defineres stofmisbrug som en psykisk lidelse.
Spørgsmål: Er der ofte en sammenhæng mellem psykiske lidelser og stofmisbrug?
A: Ja, stofmisbrug er ofte forbundet med andre psykiske lidelser.
Søge