Sino-koreansk ordforråd eller hanja-eo (hangul: 한자어, hanja: 漢字語) er kinesiske låneord i det koreanske sprog. Selvom japansk ligesom koreansk ikke er beslægtet med kinesisk (kinesisk er et sino-tibetansk sprog, mens koreansk er et isolatsprog, hvilket betyder, at ingen kendte sprog er nært beslægtede med det), har kinesisk haft en meget stor indflydelse på koreansk gennem århundreder. Mange kinesiske tegn og lånord kom til Korea sammen med buddhisme, skriftlig administration og kultur fra Kina, og disse ord udgør stadig en betydelig del af moderne koreansk ordforråd.

Omfang og brug

Kinesiske låneord anslås ofte til at udgøre omkring 50–70 % af det samlede ordforråd i koreansk, afhængigt af hvordan man tæller sammensætninger og tekniske termer. I daglig tale foretrækker mange koreanere stadig koreanerne har en tendens til at bruge koreanske ord, der er indfødte i sproget, især i uformelle sammenhænge. Kinesiske lån ses hyppigst i fagtermer, juridisk og akademisk sprog, navnlig abstrakte begreber (fx 학교/學校 'skole', 역사/歷史 'historie', 경제/經濟 'økonomi').

Historie og skriftsystem

Kinesiske tegn (hanja) blev brugt i Korea i århundreder som skriftsystem for både litteratur og officiel dokumentation. I midten af 1400-tallet blev hangul udviklet under kong Sejong for at give befolkningen et lettere alfabetisk skriftsystem. På trods af hanguls udbredelse blev hanja længe brugt i formel skrivning og i dannede kredse. I det 20. århundrede medførte modernisering og uddannelse et gradvist fald i hanja-brugen, især i Sydkorea, har man dog bevaret hanja til navne, akademiske tekster og som hjælp til at afklare homofoni. I Nordkorea blev hanja stort set udfaset som led i en satsning på renere, nordkoreanske ord og skriftsprog.

Udtale og lag af lån

Sino-koreanske morfemer afspejler historiske kinesiske udtaler (især fra perioder svarende til middelkinesisk). Der findes forskellige lag af lånindførsel: nogle ord kommer fra ældre perioder, andre er nyere lån, og udtalen kan derfor variere i forhold til moderne kinesisk. Mange kinesiske tegn har kun én eller flere faste sino-koreanske læsninger, som bruges ved sammensætninger, og disse morfemer er byggestenene i et stort antal sammensatte ord.

Eksempler og funktioner

  • Typiske sammensætninger: 학교 (學校 'skole'), 역사 (歷史 'historie'), 전화 (電話 'telefon').
  • Sino-koreanske tal: 일 (一), 이 (二), 삼 (三) — bruges til datoer, beløb, minutter osv., hvorimod native tælleord (hana, dul, 셋 osv.) bruges i helt andre sammenhænge (antallet af personer, små mængder mv.).
  • Tekniske og akademiske ord dannes ofte ved at sætte sino-koreanske morfemer sammen: 문화 (文化 'kultur'), 학문 (學問 'videnskab/studium'), 법률 (法律 'lovgivning').

Påvirkning fra japansk og moderne udvikling

Under den japanske kolonitid (1910–1945) oplevede Korea politiske og kulturelle undertrykkelsespolitikker, der også ramte sprog og uddannelse. Nogle kinesiske låneords betydninger ændrede sig i Japan, og disse nye betydninger nåede også til Korea via japansk administration og litteratur; efter kolonitiden blev mange af disse ændringer fastholdt i koreansk brug. Samtidig har moderniseringen og kontakt med andre sprog, især engelske lån, ført til flere nye låneord og ændringer i ordforrådet.

Nord- og Sydkorea i dag

Siden den koreanske halvø blev delt op i to forskellige lande, Nordkorea og Sydkorea, har de forskellige dialekter udviklet sig meget forskelligt fra hinanden. Sydkorea bevarer hanja i begrænsede administrative, juridiske og akademiske sammenhænge samt i personnavne, mens Nordkorea i vid udstrækning har fjernet hanja fra hverdagsbrug og officielle tekster og i stedet erstattet mange sino-koreanske termer med native alternativer eller nyskabelser.

Læring og betydning for sprogstuderende

For studerende i koreansk er kendskab til hanja nyttigt, fordi mange moderne ord er bygget af sino-koreanske morfemer. At kunne genkende almindelige hanja hjælper med at forstå ordstammer, aflede betydninger og læse akademisk eller teknisk tekst. Samtidig er det vigtigt at lære både de native koreanske ord og de sino-koreanske, da de ofte bruges i forskellige sammenhænge.

Opsummering: Hanja-eo udgør en central del af koreansk ordforråd og historie. Selvom brugen af hanja er faldet i hverdagskommunikation, forbliver de kinesiske lån vigtige i fagligt sprog, navne og dannelsen af mange sammensatte ord. Forskelle mellem Nord- og Sydkorea har desuden ført til divergerende praksisser omkring hanja i moderne tid.