Korea under japansk styre er betegnelsen for Korea i den periode, hvor landet var under japansk kontrol. Den japanske sejr i den første kinesisk-japanske krig (1894–1895) og i den russisk-japanske krig (1904–1905) banede vejen for øget japansk indflydelse over Korea. Japan førte formelt kontrol over Korea i 35 år som led i den japanske imperialisme. Den japanske anneksion af Korea trådte i kraft fra den 22. august 1910 og var officielt gældende indtil den 15. august 1945. De japanske herskere i Korea forlod landet den 2. september 1945. I Japan kaldes perioden ofte "Korea i den japanskstyrede periode" (日本統治時代の朝鮮, Nippon Tōchi-jidai no Chosen).

Periodisering og overordnede linjer

Perioden under japansk styre deles almindeligvis i tre faser. I 1910–1919 var kontrollen hård og præget af direkte undertrykkelse af koreansk politisk liv og kultur. Fra 1919 til begyndelsen af 1930'erne foretog de japanske myndigheder nogle reformer og en begrænset liberalisering af administrationen, hvilket bl.a. fulgte efter den koreanske masseprotest kendt som 1. marts-bevægelsen i 1919. I 1930'erne og især i 1937–1945 skærpedes assimilationen igen, og japanerne intensiverede politikker, der havde til formål at gøre koreanerne kulturelt og politisk flertydige med Japan, herunder sprog- og navnepolitikker.

Administration og økonomi

Japan styrede Korea gennem en civil administrativ enhed kaldet Guvernørgeneral (Chōsen Sōtokufu). Myndighederne gennemførte omfattende infrastrukturprojekter — jernbaner, havne, industri og landbrugsteknik — som moderniserede dele af økonomien, men ofte til fordel for japanske investeringer og eksport til Japan. Storskala landmålinger og jordreformer gav mange koreanske jordejere tekniske og juridiske problemer, og en betydelig del af overskuddet og råstofferne strømmede tilbage til Japan.

Arbejde, tvangsudskrivninger og militærtjeneste

Under 2. verdenskrig blev mange koreanere tvangsudskrevet til arbejde i japanske fabrikker, miner og på plantager; andre blev indkaldt til militærtjeneste i den japanske hær. Der var også tvangsrekruttering af kvinder som seksuelle tjenestepiger for japanske soldater — ofte omtalt som "comfort women" — en sag, der siden har været genstand for store diplomatiske og moralske kontroverser mellem Japan, Sydkorea og andre berørte lande.

Kulturel politik og assimilation

Japan gennemførte en række assimilationstiltag: undervisnings- og sprogpolitikker rettet mod at fremme japansk sprogbrug, forbud mod visse koreanske kulturelle udtryk og fra slutningen af 1930'erne mere direkte krav om brug af japanske navne (sōshi-kaimei). Koreansk sprog og national historie blev i perioder nedprioriteret i skolerne, og religiøse samt kulturelle institutioner blev overvåget og reguleret.

Modstand og national bevægelse

Koreanske intellektuelle, aktivister og almindelige borgere organiserede forskellige former for modstand: politiske organisationer, uafhængighedsbevægelser i udlandet (herunder i Kina og Rusland), strejker og masseprotester som 1. marts-bevægelsen i 1919. Mange ledere blev arresteret, fængslet eller forvist, men modstanden bidrog væsentligt til bevarelse af en koreansk national identitet, som spillede en central rolle ved befrielsen i 1945.

Arv og eftervirkninger

Efter Japans kapitulation i 1945 blev Korea besat af Sovjetunionen i nord og af USA i syd, hvilket førte til Koreas deling og senere grundlæggelsen af to stater: Democratic People's Republic of Korea (Nordkorea) og Republic of Korea (Sydkorea). Arven fra kolonitiden er kompleks:

  • Nogle peger på, at japansk styre førte modernisering af infrastruktur og industrisektorer, som senere kunne udnyttes nationalt.
  • Andre understreger de menneskelige omkostninger: politisk undertrykkelse, økonomisk udbytning, tvangsarbejde, kulturel undertrykkelse og overgreb som tvangskonflikter om "comfort women".
  • Arven skaber fortsat spændinger i forholdet mellem Japan og Korea — spørgsmål om officielle undskyldninger, erstatninger, historiebøger og ceremonielle besøg (fx ved Yasukuni-helligdommen) har gentagne gange ført til diplomatiske stridigheder.

Vores tids perspektiv

Tolkningen af perioden afhænger af national historieforståelse og politisk kontekst. I USA og andre lande er der interesse for koreansk og japansk kultur, og de to lande er i dag vigtige allierede i Østasien. Ikke desto mindre bærer begge samfund ar fra kolonitiden, og erindringerne om 1910–1945 præger stadig politik, offentlige debatter og civilsamfundets arbejde for forsoning og oplysning.

Vigtige temaer for videre læsning

  • Detaljer om 1. marts-bevægelsen (1919) og koreansk diaspora under kolonitiden.
  • Økonomiske analyser af jordreformer, jernbane- og industriprojekter.
  • Øjenvidneberetninger om tvangsarbejde og "comfort women".
  • Efterkrigstidens retlige forhandlinger, bilaterale traktater (fx 1965-aftalen mellem Japan og Sydkorea) og nyere forsoningsinitiativer.

Perioden 1910–1945 er central for at forstå moderne koreansk historie og forholdet mellem Korea og Japan i dag. Den indeholder både spor af modernisering og dybe sår fra kolonial undertrykkelse, og begge dele præger erindring, kultur og politik i regionen.