De afrikanske elefanter udgør de to elefantarter i slægten Loxodonta. Det er en af de to nulevende slægter i Elephantidae. Slægten omfatter i dag hovedsageligt den afrikanske buskelefant (savanneelefant) og den afrikanske skovelefant, som adskiller sig i størrelse, adfærd og levested.

Udbredelse og levesteder

Afrikanske elefanter findes i store dele af sub-Sahara Afrika. Loxodonta africana (buskelefanten) lever typisk i åbne savanner, græsområder og mere tørre regioner, mens Loxodonta cyclotis (skovelefanten) foretrækker tætte tropiske regnskove i Vest- og Centralafrika. Elefanterne bruger forskellige habitattyper alt efter årstid, fødeudbud og vandtilgængelighed.

Social adfærd

Hun-elefanter lever i tætte, matriarkalske familiegrupper bestående af hunner og deres unger. Gruppen ledes ofte af den ældste hun (matriarken), som har stor erfaring med fodring og vandhuller. Hanner forlader typisk deres fødegrupper, når de er unge og lever enten solitært eller i løse flokke af jævnaldrene hanner (såkaldte "bachelorgrupper"). Hanner kan dog søge kontakt med hunner ved parringstidspunktet, og ældre hanner kan blive mere sociale i perioder.

Hanner går også ind i tilstande kaldet musth, hvor de har forhøjede testosteronniveauer, aggressiv adfærd og udskiller en karakteristisk væske fra temporale kirtler — dette spiller en rolle i parringskonkurrence.

Føde og økologisk rolle

Afrikanske elefanter er herbivore og spiser græs, blade, bark, grene og frugter. Som store planteædere er de økosystemets ingeniører: de fælder træer, skaber græsningsområder, spreder frø over store afstande og udvider vandhuller, hvilket gavner mange andre arter.

Størrelse og reproduktion

Der er betydelige forskelle i størrelse mellem arter og køn. For buskelefanten (savanneelefanten) er typiske mål:

  • Hanner: kan nå omkring 3–4 meter i skulderhøjde og veje op til 4–7 tons; enkelte individer kan være tungere. I visse beskrivelser angives højder op til ca. 3,64 meter og vægte omkring 5.455 kg for store hanner.
  • Hunner: bliver typisk mindre, ofte omkring 2,5–3,4 meter i skulderhøjde og vejer almindeligvis 2,500–4,500 kg, afhængigt af underart og levested.

Skovelefanter er generelt mindre og mere kompakte end buskelefanter, med lavere skulderhøjde og slankere kropsbygning.

Parring og reproduktion: Elefanter har en lang drægtighed på cirka 22 måneder, hvorefter en enkelt unge fødes — normalt vejer nyfødte omkring 100 kg. Kalven dier i 2–3 år, men forbliver socialt knyttet til moderen i mange år. Hunner når ofte kønsmodenhed i slutningen af teenageårene (ca. 10–12 år), mens hanner typisk bliver reproduktivt succesfulde senere, når de har opnået størrelsesfordel og erfaring.

Evolutionshistorie

Fossile repræsentanter for Loxodonta er indtil nu kun fundet i Afrika, hvor slægten udviklede sig i midten af Pliocæn. Loxodonta adskilte sig fra andre elefantlinjer for millioner af år siden, og fossilmateriale viser en række uddøde arter, som tidligere havde større geografisk udbredelse. Moderne genetiske studier bekræfter en lang evolutionær historie i Afrika og en tidlig divergens fra de asiatiske elefanter i slægten Elephas.

Bevaringsstatus og trusler

Begge afrikanske elefantarter er truede på grund af krybskytteri for elfenben samt tab og fragmentering af levesteder. Ifølge nyere vurderinger af IUCN er status for de to arter alvorlig: bestande er faldet betydeligt i dele af deres udbredelse, især i områder med intens krybskytteri eller menneskelig konflikt. Bevaringsindsatser omfatter anti-krybskytteprogrammer, habitatbeskyttelse, konfliktløsning mellem mennesker og elefanter samt international regulering af handel med elfenben.

Levetid og intelligens

Afrikanske elefanter kan leve 60 år eller mere i naturen. De er kendt for høj intelligens, komplekse sociale relationer, hukommelse og evnen til at bruge redskaber og vise empati. Disse egenskaber gør dem særligt sårbare over for forstyrrelser i deres sociale struktur og miljø.

Samlet set er de afrikanske elefanter nøglearter i deres økosystemer og kulturelt vigtige i mange dele af Afrika; deres bevarelse er afgørende både for biodiversiteten og for menneskers levevis i de områder, hvor de lever.