Samarkand - historisk Silkevejsby, Timurs hovedstad og UNESCO-centrum
Oplev Samarkand — historisk Silkevejsby, Timurs storslåede hovedstad og UNESCO-verdensarv med Registan, Gur-e Amir og Bibi-Khanym-moskeen.
Samarkand er en berømt by. Det er den næststørste by i Usbekistan og hovedstaden i Samarqand-provinsen. Byen har en levende blanding af historiske kvarterer og moderne boligområder og rummer i dag både museer, markeder og universiteter. Samarkand fungerer stadig som et regionalt handels- og kulturelt centrum og er hjemsted for etniske grupper, hvor især usbekisk, tadzjikisk (persisk) og russisk sprog og kultur spiller ind.
Historie og betydning
Byen ligger på den gamle silkevej mellem Kina og Vesten og var i århundreder et vigtigt handels- og mødested for karavaner, varer og idéer. Som et centrum for handel udveksledes varer som silke, krydderier, porcelæn og tekstiler, men også viden inden for matematik, astronomi og litteratur. I det 14. århundrede blev den hovedstad i Timurs (Tamerlanes) imperium, en periode hvor byen oplevede stort byggeri og kunstnerisk blomstring. Mange af de nuværende monumenter stammer fra eller blev genopbygget i denne tid, men Samarkand har rødder, der går langt tilbage — UNESCO omtaler den som en 2.750 år gammel by.
Arkitektur og vigtige monumenter
Byens skyline kendetegnes af farverige fliser, imponerende kupler og høje minareter. Her findes Timurs futuristiske mausoleum, mausoleum Gur-e Amir, hvor Timur og flere af hans efterkommere ligger begravet. Bibi-Khanym-moskeen er stadig et af byens mest berømte vartegn; den blev opført efter Timurs kampagne i Indien og var en af de største moskeer i sin samtid. Registan, byens gamle centrum, er et ensemble af tre overdådige madrasaer (teologiske skoler) med detaljeret kakleri og kalligrafi — de mest kendte er Ulugh Beg-madrasaen, Sher-Dor og Tilya-Kori-madrasaen.
Ulugh Begs observatorium fra det 15. århundrede er et andet vigtigt vidnesbyrd om Samarkands rolle som lærdomscenter; Ulugh Beg var både hersker og astronom, og hans observationer var internationalt anerkendte. Den timuridiske arkitektur i Samarkand er kendt for sine klare blå og turkise fliser, geometriske mønstre og indviklet ornamentik, som har påvirket byggekunsten i hele regionen.
Kultur, uddannelse og arv
Samarkand har længe været et islamisk center for lærde studier, med skoler og madrasaer, der underviste i teologi, astronomi, medicin og poesi. Byen har gennem tiden tiltrukket lærde fra store dele af den islamiske verden og fungeret som et knudepunkt for kulturel udveksling mellem øst og vest. I dag findes museer, biblioteker og restaurerede monumenter, som formidler denne arv for både lokale og besøgende.
I 2001 optog UNESCO den 2.750 år gamle by på sin liste over verdens kulturarv som Samarkand - kulturernes kryds og tværs. Optagelsen fremhæver byens exceptionelle historiske betydning som mødested for civilisationer og dens velbevarede arkitektoniske ensemble.
Praktiske oplysninger for besøgende
Samarkand er let tilgængelig fra Tashkent med moderne togforbindelser og via Samarkand International Airport. De bedste tidspunkter at besøge er forår og efterår, når vejret er mildt. Ved besøg i moskeer og religiøse steder anbefales afdækket påklædning og respekt for lokale skikke. Markeder som Siab Bazaar giver et godt indtryk af byens dagligliv og lokale håndværk — særligt broderier (suzani), tæpper og silkevarer er populære souvenirs.
Bevarelse og nutid
Mange af Samarkands historiske bygninger er blevet restaureret gennem årtier af lokal og international indsats, men bevaringsarbejdet står fortsat over for udfordringer som miljøpåvirkninger, turismetryk og behovet for moderne infrastruktur. Samtidig udvikler byen sig økonomisk og kulturelt og forsøger at balancere mellem bevarelse af sit enestående kulturarv og moderne udvikling.
Kort sagt: Samarkand er et levende museum, et historisk handelsknudepunkt og et arkitektonisk skatkammer, hvis monumenter og historie fortæller om mange hundrede års udveksling mellem kulturer, religioner og viden.
Historie
Samarkand er en af de ældste beboede byer i verden, og den blomstrede på grund af sin beliggenhed på handelsruten mellem Kina og Middelhavet (Silkevejen). Samarkand har i perioder været en af de største byer i Centralasien.
Samarkand, der blev grundlagt omkring 700 f.Kr. af perserne, har været et af de vigtigste centre for persisk civilisation lige fra sin tidlige tid. Maracanda var det gamle græske navn for byen. Alexander den Store erobrede byen i 329 f.Kr.
Middelalderens historie
I begyndelsen af det 8. århundrede kom Samarkand under arabisk kontrol. Under abbasidisk styre blev papirfremstillingens hemmelighed ifølge legenden lært af to kinesiske fanger i 751. Dette førte til, at den første papirfabrik i den islamiske verden blev grundlagt i Samarkand. Opfindelsen spredte sig derefter til resten af den islamiske verden og derfra til Europa.
Samarkand blev plyndret af mongolerne under Djenghis Khan i 1220. Nogle af indbyggerne overlevede, men senere blev Samarkand udsat for mindst endnu et mongolsk angreb. Det tog mange årtier for byen at komme sig efter disse katastrofer. I Marco Polos Rejser, hvor Polo fortæller om sin rejse langs Silkevejen, beskrives Samarkand som "en meget stor og pragtfuld by ..." Han skriver også om en kristen kirke i Samarkand, som på mirakuløs vis blev stående, efter at en del af dens centrale støttesøjle var blevet fjernet.
I 1370 besluttede Timur den lamme, eller Tamerlane, at gøre Samarkand til hovedstad i sit imperium, der strakte sig fra Indien til Tyrkiet. I løbet af de næste 35 år byggede han en ny by og befolkede den med håndværkere og håndværkere fra alle de steder, han havde erobret. Timur fik et ry som kunstmæcen, og Samarkand voksede til at have en befolkning på omkring 150.000 indbyggere.
Moderne historie
I 1499 overtog de usbekiske tyrkere kontrollen med Samarkand. De flyttede hovedstaden til Bukhara, og Samarkand gik i forfald. Byen kom under russisk styre i 1868. Den russiske del af byen blev bygget efter dette tidspunkt, stort set vest for den gamle by.
Byen blev senere hovedstad i Samarkand Oblast i Russisk Turkestan og voksede yderligere i betydning, da den transkaspiske jernbane nåede frem til byen i 1888. Den blev hovedstad i den usbekiske SSR i 1925, inden den blev erstattet af Tashkent i 1930.
Centrum med Bibi Khanym-moskeen
Søge