Samarkand
Samarkand er en berømt by. Det er den næststørste by i Usbekistan og hovedstaden i Samarqand-provinsen.
Byen ligger på den gamle silkevej mellem Kina og Vesten og er et islamisk center for lærde studier. I det 14. århundrede blev den hovedstad i Timurs (Tamerlanes) imperium, og her ligger hans mausoleum, Gur-e Amir. Bibi-Khanym-moskeen er stadig et af byens mest berømte vartegn. Registan var byens gamle centrum.
I 2001 optog UNESCO den 2.750 år gamle by på sin liste over verdens kulturarv som Samarkand - kulturernes kryds og tværs.
Historie
Samarkand er en af de ældste beboede byer i verden, og den blomstrede på grund af sin beliggenhed på handelsruten mellem Kina og Middelhavet (Silkevejen). Samarkand har i perioder været en af de største byer i Centralasien.
Samarkand, der blev grundlagt omkring 700 f.Kr. af perserne, har været et af de vigtigste centre for persisk civilisation lige fra sin tidlige tid. Maracanda var det gamle græske navn for byen. Alexander den Store erobrede byen i 329 f.Kr.
Middelalderens historie
I begyndelsen af det 8. århundrede kom Samarkand under arabisk kontrol. Under abbasidisk styre blev papirfremstillingens hemmelighed ifølge legenden lært af to kinesiske fanger i 751. Dette førte til, at den første papirfabrik i den islamiske verden blev grundlagt i Samarkand. Opfindelsen spredte sig derefter til resten af den islamiske verden og derfra til Europa.
Samarkand blev plyndret af mongolerne under Djenghis Khan i 1220. Nogle af indbyggerne overlevede, men senere blev Samarkand udsat for mindst endnu et mongolsk angreb. Det tog mange årtier for byen at komme sig efter disse katastrofer. I Marco Polos Rejser, hvor Polo fortæller om sin rejse langs Silkevejen, beskrives Samarkand som "en meget stor og pragtfuld by ..." Han skriver også om en kristen kirke i Samarkand, som på mirakuløs vis blev stående, efter at en del af dens centrale støttesøjle var blevet fjernet.
I 1370 besluttede Timur den lamme, eller Tamerlane, at gøre Samarkand til hovedstad i sit imperium, der strakte sig fra Indien til Tyrkiet. I løbet af de næste 35 år byggede han en ny by og befolkede den med håndværkere og håndværkere fra alle de steder, han havde erobret. Timur fik et ry som kunstmæcen, og Samarkand voksede til at have en befolkning på omkring 150.000 indbyggere.
Moderne historie
I 1499 overtog de usbekiske tyrkere kontrollen med Samarkand. De flyttede hovedstaden til Bukhara, og Samarkand gik i forfald. Byen kom under russisk styre i 1868. Den russiske del af byen blev bygget efter dette tidspunkt, stort set vest for den gamle by.
Byen blev senere hovedstad i Samarkand Oblast i Russisk Turkestan og voksede yderligere i betydning, da den transkaspiske jernbane nåede frem til byen i 1888. Den blev hovedstad i den usbekiske SSR i 1925, inden den blev erstattet af Tashkent i 1930.
Centrum med Bibi Khanym-moskeen
