Byzantinske kejsere (østromerske): Komplet liste fra Konstantin I
Komplet liste over byzantinske (østromerske) kejsere fra Konstantin I — biografier, regeringsperioder, titler og historiske indflydelser samlet ét sted.
Dette er en liste over kejserne i det sene østromerske imperium, som moderne historikere kalder det byzantinske imperium. Denne liste omfatter ikke mange af de kejsere, der regerer sammen med en anden kejser.
Titlen for alle kejsere før Heraklius var Augustus, men andre titler som Dominus blev også brugt. Efter Heraklius blev titlen ændret til det græske Basileus. Denne titel betød tidligere "konge", "suveræn", men blev nu brugt i stedet for Augustus.
Denne liste begynder med Konstantin I den Store, den første kristne kejser, der regerede fra Konstantinopel.
Oversigt og afgrænsning
Artiklens sigte er at give en samlet og forståelig introduktion til de østromerske (byzantinske) kejsere med start fra Konstantin I. Den omfatter hovedlinjerne i kejserrækken, forklarer titler, dynastier og praktiske regler for, hvem der regnes som "kejser" i denne sammenhæng. Listen fokuserer primært på de hovedregenter (senior kejsere) og markerer særlige tilfælde af medregentskab eller samtidige rivaler, men udelukker i mange tilfælde kortvarige eller meget lokale medkejsere, hvis ikke de optræder i de væsentligste kilder.
Titler, sprog og ceremoniel autoritet
Østromerriget var formelt fortsættelsen af det romerske imperium. Indtil begyndelsen af 600-tallet var den officielle titulatur overvejende latinsk (f.eks. Augustus, Dominus). Under Heraklius og efterfølgende regeringer skete en gradvis sprogskifte fra latin til græsk i administration og officiel terminologi, og titlen Basileus blev almindelig.
Kejseren var både statsoverhoved og øverste beskytter af den ortodokse kirke i riget; koronation foregik efter 400-tallet ofte med patriarken i Konstantinopel til stede. Autoriteten hvilede på militær magt, administrativ kontrol og religiøs legitimitet. Myntudstedelse, administrationens titler og hofceremoni var vigtige midler til at udøve og synliggøre magten.
Dynastier og hovedperioder
Den byzantinske kejserrækken kan deles op i flere dynastiske eller tematiske perioder. Nedenfor følger en forenklet oversigt med eksempler på fremtrædende kejsere:
- Konstantinske dynasti (begyndende med Konstantin I, 306–).
- Theodosianerne (sluttede det enhedsrumske system, 4.–5. årh.).
- Leonid- og Justinian-perioden (herunder Justinian I, 6. årh.).
- Heraklianske dynasti (Heraklius—sprogskiftet og reformer, 7. årh.).
- Isauriske og amoriske dynastier (ikonoklasme, 8.–9. årh.).
- Makedonske dynasti (guldalder for kultur og territoriel genopretning, 9.–11. årh.).
- Komneniske hæremagter (militær og politisk reorganisering, 11.–12. årh.).
- Paleologerne (sidste dynasti frem til Konstantinopels fald i 1453).
Medregenter, rivaler og praksis for optælling
Byzantinske kejsere indsatte ofte sønner eller højtstående generaler som medkejsere (co-emperors) for at sikre tronfølgen. Disse medregenter kunne have varierende grad af magt: nogle regerede reelt over provinser, andre fungerede primært som formelle medregenter uden selvstændig myndighed. I lister og opsummeringer tælles typisk kun de seniorkejsere (primære regenter) med i hovedrækken; mange korte eller lokale medkejsere samt selverklærede usurpatorer kan udelades eller angives særskilt i noter.
Der er også forskelle i, hvordan moderne historikere tæller samme person (forskellige navneformer, ordning af regentperioder, samtidige rivaler), så præcise tal kan variere lidt mellem kilder.
Kejserrollen: administration og militær
Kejseren stod i spidsen for et komplekst administrativt system med præfekter, magister officiorum, temastruktur (fra 7. årh.) og en udstrakt bureaukrati. Militært var riget afhængigt af både stående felthær, grænsevagter og lokale styrker (temasystemet). Mange overgange af magten skete ved militær akklamation, paladsintriger eller kirkelig legitimation.
Listepraksis og kildemateriale
Primære kilder til kejserrækken omfatter kronikere (fx Theophanes, Michael Psellos), administrative dokumenter, lovtekster (Codex), numismatik (mønter) og sigillografi (segler). Moderne studier kombinerer disse for at rekonstruere kronologien. Hvor kilderne er modstridende, foretrækkes ofte samtidige eller arkeologisk understøttede optegnelser.
Fordi der er mange tilfælde af sameksistens, rivalisering og kortvarige forhøjede personer, angiver den følgende liste hovedregenter og bemærker væsentlige medregenter eller rivaler i noteform (se bilag eller separate opslagslister for en fuldstændig katalogisering af medkejsere og usurpatorer).
Fra Konstantin I til rigets fald
Listen begynder med Konstantin I, der flyttede rigets centrum til Konstantinopel og indførte kristendommen som en central faktor i rigets identitet. Fra Konstantins regeringstid følger århundreder med territorial udvidelse og tab, teologiske konflikter (ikonoklasme, kyrkosplittelser), administrative reformer (fx Heraklius' reorganisering og temasytemet) samt politiske kriser som resultat af indre magtkampe og ydre trusler (arabiske erobringer, bulgarere, normannere, krusaderne og til sidst osmannerne).
Den traditionelle afslutning på den byzantinske kejserliste er Konstantin XI Palaiologos, som faldt ved forsvaret af Konstantinopel mod osmanniske styrker i 1453. Efter dette tidspunkt eksisterer ingen byzantinsk kejserlig myndighed i Konstantinopel.
Noter om læsning af listen
- Hvis en person optræder som medkejsere eller junior kejser i en kort periode og ikke opnår anerkendt seniorstatus, bliver vedkommende ofte kun nævnt i noter.
- Brugen af latinske eller græske titler kan variere i kilderne; teksten ovenfor og hovedlisten følger den terminologi, der bedst afspejler tidsperiodens officielle sprog.
- For en detaljeret kronologisk oversigt med regentår og korte biografiske noter anbefales supplerende opslag, da den fuldstændige liste strækker sig over mere end 1100 år og inkluderer mange komplekse samtidige hændelser.
Afsluttende bemærkninger
Det byzantinske kejserembed var langt mere end en titel: det var centrum for et imperiums politik, religion, kultur og identitet. En "komplet" liste bør derfor altid suppleres med forklaringer om kontekst, medregenter og samtidige rivaler. Denne artikel giver en ramme for at forstå, hvordan en sådan liste er struktureret og hvilke kriterier, der ligger til grund for at medtage eller udelade bestemte personer.
Konstantinisk dynasti (306-363)
1. Konstantin I (Constantinus Pius Felix Invictus Augustus Pontifex Maximus Pater Patriae Proconsul; 272 - 337; regerede 306 - 337) - søn af Constantius Chlorus
2. Constantius II (Flavius Iulius Constantius; 317 - 361; regerede 337 - 361) - søn af Konstantin I
3. Julian (Flavius Claudius Iulianus; 331 - 363; regerede 361 - 363) - svigersøn til Konstantin I, svoger og fætter nr. 1 til Constantius II, barnebarn til Constantius I
Ikke-dynastisk
4. Jovian (Iovianus; 332 - 364; regerede 363 - 364) - soldat, genindførte kristendommen
Valentinian-Theodosian dynastiet (364-457)
5. Valentinianus I (Flavius Valentinianus; 321 - 375; regerede 364) - soldat
6. Valens (Flavius Iulius Valens; 328 - 378; regerede 364 - 378) - bror til Valentinianus I
7. Gratian (Flavius Gratianus; 359 - 383; regerede 378 - 379) - søn af Valentinianus 1.
8. Theodosius I (Flavius Gratianus; 346 - 395; regerede 379 - 395) - soldat
9. Arcadius (Flavius Arcadius; 377 - 408; regerede 395 - 408) - søn af Theodosius I, bror til Honorius
10. Theodosius II (Flavius Theodosius; 401 - 450; regerede 408 - 450) - søn af Arcadius
11. Pulcheria (Aelia Purcheria; 399 - 453; regerede 408 - 441, 450) - søster til Theodosius II
12. Marcian (Flavius Marcianus; 392 - 457; regerede 450 - 457) - soldat; giftede sig med Pulcheria efter Theodosius' død
Leonid-dynastiet (457-518)
13. Leo 1. fra Thrakien (Valerius Leo) (401-474, regerede 457-474) - soldat
14. Leo II (467 - 474, regerede 474) - barnebarn af Leo I, søn af Zeno
15. Zeno (425 - 491, regerede 474 - 475) - svigersøn til Leo I.
16. Basiliscus ( ? - ca. 477, regerede 475 - 476) - usurpator; svoger til Leo I.
· Zeno (regerede 476 - 491) - restaureret
17. Anastasius I (430 - 518, regerede 491 - 518) - svigersøn til Leo I
Justinian-dynastiet (518-602)
18. Justin I (Flavius Iustinius; 450 - 527; regerede 518 - 527)
19. Justinian I den Store (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus; 482 - 565; regerede 527 - 565) - nevø og adoptivsøn til Justin I
20. Justin II (Flavius Iustinius Iunior; 520 - 578; regerede 565 - 578) - nevø til Justinian I
21. Tiberius II Konstantin (Flavius Tiberius Constantinus; 540 - 582, regerede 574, 578 - 582) - adopteret af Justin II
22. Maurice (Flavius Mauricius Tiberius; 539 - 602, regerede 582 - 602) - svigersøn til Tiberius II
Ikke-dynastisk
23. Phocas (Flavius Phocas; ? - 610; regerede 602 - 610)
Herakliansk dynasti (610-695)
24. Heraklius (575 - 641, regerede 610 - 641)
25. Konstantin III (Heraklius Konstantin) (612 - 641, regerede 641) - søn af Heraklius; medkejser sammen med Heraklonas
26. Heraklonas (Konstantin Heraklius)(626 - 641?, regerede 641) - søn af Herakleios
27. Konstans II (Herakleios, senere Konstantin, kaldet den skæggede) (630 - 668, regerede 641 - 668) - søn af Konstantin III
28. Mezezius (668 - 669)
29. Konstantin 4. (649 - 685, regerede 668 - 685) - søn af Constans 2.
30. Justinian 2. den snitnæsede (668 - 711, regerede 685 - 695) - søn af Konstantin 4.
Ikke-dynastisk (695-705)
31. Leontios (regerede 695 - 698)
32. Tiberios III (regerede 698 - 705)
Herakliansk dynasti (705-711)
· Justinian II den snitnæsede (regerede 705 - 711)
Ikke-dynastisk (711-717)
33. Philippikos Bardanes (regerede 711 - 713) - armensk soldat
34. Anastasios II ( ? - 721, regerede 713 - 715)
35. Theodosios III (regerede 715 - 717)
Isaurisk dynasti (717-802)
36. Leo III den Esajuriske (675 - 741, regerede 717 - 741)
37. Konstantin 5. Kopronymos (den dungede) (718 - 775, regerede 741) - søn af Leo III
38. Artabasdus den ikonelskende (regerede 741 - 743) - Leo III's svigersøn
· Konstantin 5. Kopronymos (med navnet Dung) (regerede 743 - 775)
39. Leo 4. khazar (750 - 780, regerede 775 - 780) - søn af Konstantin 5.
40. Konstantin 6. den blinde (771 - 797 eller 805, regerede 780 - 797) - søn af Leo 4.
41. Irene fra Athen (755 - 803, regerede 797 - 802) - hustru til Leo 4., mor til Konstantin 6.
Nikephoros' dynasti (802-813)
42. Nikephoros I ( ? - 811, regerede 802 - 811)
43. Staurakios ( ? - 812, regerede 811) - søn af Nikephoros I
44. Michael I Rangabe (regerede 811 - 813) - svigersøn til Nikephoros I
Ikke-dynastisk
45. Leo 5. den armeniske (775 - 820, regerede 813 - 820)
Det frygiske dynasti (820-867)
46. Michael 2. stammer eller amorianeren (770 - 829, regerede 820 - 829) - svigersøn til Konstantin 6.
47. Theophilos (813 - 842, regerede 829 - 842) - søn af Michael 2.
48. Theodora (regerede 842 - 855) - Theophilus' hustru
49. Michael 3. den drukkenbolt (840 - 867, regerede 842 - 867) - søn af Theophilos
Det makedonske dynasti (867-1056)
50. Basil I den makedonske (811 - 886, regerede 867 - 886) - giftede sig med Michael III's enke
51. Leo VI den vise (866 - 912, regerede 886 - 912)
52. Alexander (870 - 913, regerede 912 - 913) - søn af Basil I.
53. Konstantin 7. den purpurfødte (905-959, regerede 913 - 959) - søn af Leo 6.
54. Romanos I Lekapenos (870 - 948, regerede 919 - 944) - svigerfar til Konstantin 7.
55. Romanos II den purpurfødte (939 - 963, regerede 959 - 963) - søn af Konstantin 7.
56. Nikephoros II Phokas (912 - 969, regerede 963 - 969) - giftede sig med Romanos II's enke
57. John I Tzimiskes (925 - 976, regerede 969 - 976) - svoger til Romanus II
58. Basil II Bulgar-dræberen (958 - 1025, regerede 976 - 1025) - søn af Romanos II
59. Konstantin 8. (960-1028, regerede 1025 - 1028) - søn af Romanos 2.
60. Zoe (ca. 978 - 1050, regerede 1028 - 1050) - datter af Konstantin 8.
61. Romanos III Argyros (968 - 1034, regerede 1028 - 1034) - Zoes første mand
62. Michael 4. af Paphlagonien (1010 - 1041, regerede 1034 - 1041) - Zoes anden mand
63. Michael 5. Caulker (1015 - 1042, regerede 1041 - 1042) - Michael 4.'s nevø, Zoes adoptivsøn
64. Theodora (980 - 1056, regerede i 1042) - datter af Konstantin 8., medkejserinde sammen med Zoe
65. Konstantin 9. Monomachos (1000 - 1055, regerede 1042 - 1055) - Zoes tredje mand
· Theodora (regerede 1055 - 1056)
Ikke-dynastisk
66. Michael 6. general (regerede 1056 - 1057) - valgt af Theodora
Komnenid-dynastiet
67. Isaac I Komnenos (ca. 1007 - 1060, regerede 1057 - 1059) - soldat
Doukid-dynastiet (1059-1081)
68. Konstantin X Doukas (1006 - 1067, regerede 1059 - 1067)
69. Michael 7. Doukas kvartkorte (1050 - 1090, regerede 1067 - 1078) - søn af Konstantin X.
70. Romanos IV Diogenes (1032 - 1072, regerede 1068 - 1071) - giftede sig med Konstantin X's enke
71. Nikephoros III Botaneiates (1001 - 1081, regerede 1078 - 1081)
Komnenid-dynastiet (genoprettet, 1081-1185)
72. Alexios I Komnenos (1057 - 1118, regerede 1081 - 1118) - nevø til Isak I, gift med Konstantin X's grandniece
73. Johannes 2. Komnenos den smukke (1087 - 1143, regerede 1118 - 1143) - søn af Alexios 1.
74. Manuel I Komnenos den Store (1118 - 1180, regerede 1143 - 1180) - søn af Johannes II
75. Alexios II Komnenos (1169 - 1183, regerede 1180 - 1183) - søn af Manuel I
76. Andronikos I Komnenos (1118 - 1185, regerede 1183 - 1185) - nevø til Johannes II; gift med Alexios II's enke
Angelid-dynastiet (1185-1204)
77. Isak 2. Angelos (1156 - 1204, regerede 1185 - 1195) - oldebarn af Alexios 1.
78. Alexios III Angelos (1153 - 1211, regerede 1195 - 1203) - bror til Isak II
· Isak II Angelos (regerede 1203 - 1204)
79. Alexios 4. Angelos (1182 - 1204, regerede 1203 - 1204) - søn af Isak 2.
80. Nikolaos Kanabos (regerede 1204)
81. Alexios V Doukas den buskede øjenbryn (1140 - 1204, regerede 1204) - svigersøn til Alexios III
Laskarid-dynastiet (i eksil, Nikæas rige, 1204-1261)
82. Konstantin Laskaris (regerede 1204) - ikke officielt kronet
83. Theodore I Laskaris (1174 - 1222, regerede 1204 - 1222) - svigersøn til Alexios III
84. John III Doukas Vatatzes (1192 - 1254, regerede 1222 - 1254) - svigersøn til Theodore 1.
85. Theodore II Doukas Laskaris (1221 - 1258, regerede 1254 - 1258) - søn af Johannes III
86. John IV Doukas Laskaris (1250 - 1305, regerede 1258 - 1261) - søn af Theodore II
Palaiologan-dynastiet (genoprettet til Konstantinopel, 1259-1453)
Omkring dette tidspunkt begyndte kejserne at bruge titlen Βασιλευς Βασιλεων Βασιλευων Βασιλευσιν, dvs. kejsernes kejser, som hersker over dem, der hersker.[1]
87. Michael VIII Palaiologos (1224 - 1282, regerede 1259 - 1282) - oldebarn af Alexios III Angelos
88. Andronikos II Palaiologos den Ældre (1258 - 1332, regerede 1282 - 1328) - søn af Michael VIII
89. Andronikos III Palaiologos den Yngre (1297 - 1341, regerede 1328 - 1341) - barnebarn af Andronikos II
90. John V Palaiologos (1332 - 1391, regerede 1341 - 1347) - søn af Andronikos III
91. John VI Kantakouzenos (1295 - 1383, regerede helt og holdent 1347 - 1354) - svigerfar til John V.
· John V Palaiologos (regerede 1354 - 1376)
92. Andronikos 4. Palaiologos (1348 - 1385, regerede 1376 - 1379) - søn af Johannes 5.
· Johannes 5. Palaiologos (regerede 1379 - 1390)
93. John VII Palaiologos (1370 - 1408, regerede 1390) - søn af Andronikos IV
· John V Palaiologos (regerede 1390 - 1391)
94. Manuel II Palaiologos (1350 - 1425, regerede 1391 - 1425) - søn af Johannes 5.
· John VII Palaiologos (regerede 1399 - 1402)
95. John VIII Palaiologos (1392 - 1448, regerede 1425 - 1448) - søn af Manuel II
96. Konstantin XI Palaiologos Dragases (1405 - 1453, regerede 1449 - 1453) - søn af Manuel II, ikke kronet i Konstantinopel
Ottomaner
I 1453 væltede Mehmed II det byzantinske rige og gjorde krav på titlen som kejser; hans efterfølgere fortsatte dette krav. Se Osmannerne for den komplette liste over osmanniske sultaner.
Palaiologan Dynasty (i eksil)
- Thomas Palaiologos (1409 eller 10 - 1465) - bror til Konstantin XI
- Andrew Palaiologos (1453 - 1502) - søn af Thomas; solgte ejendomsrettigheder til Karl 8. i 1494 og gav resten til kong Ferdinand 2. af Aragonien og dronning Isabella af Castilien i sit testamente.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var kejserne i det sene østromerske imperium?
A: Kejserne i det sene østromerske imperium blev af moderne historikere kaldt byzantinske.
Spørgsmål: Hvilke titler brugte de før Heraklius?
Svar: Før Heraklius var den anvendte titel Augustus, men andre titler som Dominus blev også brugt.
Spørgsmål: Hvilken titel blev ændret til efter Heraklius?
Svar: Efter Herakleios blev titlen ændret til det græske Basileus. Denne titel betød tidligere "konge", "suveræn", men blev nu brugt i stedet for Augustus.
Spørgsmål: Hvem anses for at være den første kristne kejser?
Svar: Konstantin I den Store anses for at være den første kristne kejser, der regerede fra Konstantinopel.
Spørgsmål: Hvor mange kejsere er med på denne liste?
Svar: Denne liste omfatter ikke mange af de kejsere, der regerede sammen med en anden kejser, så det er svært at sige, hvor mange kejsere der er med på denne liste.
Spørgsmål: Hvorfra regerede disse kejsere?
Svar: Disse kejsere regerede fra Konstantinopel.
Spørgsmål: Hvad betyder Basileus?
A: Basileus betyder "konge", "suveræn".
Søge