Et primtal er et helt, positivt tal større end 1, som kun har to positive divisorer: 1 og sig selv. Hvis et naturligt tal kan skrives som produktet af to mindre positive heltal (begge større end 1), kaldes det et sammensat tal. Tallet 1 er hverken et primtal eller et sammensat tal. Det mindste primtal er 2 (det eneste lige primtal); derpå følger 3, 5, 7, 11, 13 osv. Primtal er altså de tal større end 1, som ikke er lig med {\displaystyle m\times n} for nogle heltal m,n > 1. Der findes ikke noget største primtal. Mængden af primtal skrives undertiden som {\displaystyle \mathbb {P} }.

Den grundlæggende sætning i aritmetik siger, at ethvert positivt heltal større end 1 kan skrives som et produkt af primtal på en måde, som er unik op til rækkefølgen af faktorerne. Denne entydige primfaktorisering er grundlaget for meget af talteorien og er også praktisk vigtig i f.eks. kryptografi.

Egenskaber og eksempler

  • 2 er det eneste lige primtal; alle andre primtal er ulige.
  • To primtal, der adskiller sig med 2 (f.eks. 11 og 13), kaldes et tvillingeprimpar. Om der findes uendeligt mange tvillingeprimtal er en åben formodning.
  • Der findes arbitrært store mellemrum mellem to på hinanden følgende primtal (prime gaps), men fordelingen af primtal følger bestemte asymptotiske regler.
  • Dirichlets sætning siger, at i enhver aritmetisk progression a, a+d, a+2d, ... med a og d indbyrdes primiske findes der uendeligt mange primtal.

Fordeling og store spørgsmål

Det er vanskeligt at beskrive præcist, hvordan primtallene fordeler sig. Primtalteoremet giver en asymptotisk beskrivelse: antallet af primtal ≤ x er cirka x / log(x) når x bliver stort. På trods af dette er mange konkrete spørgsmål åbne, f.eks. Goldbachs formodning (at hvert lige heltal > 2 er sum af to primtal) og tvillingeprimformodningen.

Historie og store resultater

Den græske matematiker Euklid gav et klassisk bevis for, at der findes uendeligt mange primtal. Siden da har talteoriens udvikling bragt mange dybe resultater om primtal, men også nye åbne problemer. Mange af de største kendte primtal er Mersenne-primtal (tal på formen 2^p − 1, hvor p også er et primtal), og mange af dem er fundet gennem den globale indsats i Great Internet Mersenne Prime Search (GIMPS).

Hvordan finder og tester man primtal?

For små tal bruges simple metoder som trialdivision (prøv at dividere med alle primtal op til kvadratroden af tallet) eller Erathostenes' sive for at liste primtal op til en grænse. For meget store tal anvendes hurtige algoritmer og probabilistiske tests:

  • Sieve of Eratosthenes og optimerede varianter (f.eks. segmenteret sive) til fremstilling af lister af primtal.
  • Fermats lille sætning og Miller–Rabin: probabilistiske tests, som med høj sandsynlighed afgør, om et tal er sammensat eller sandsynligvis primt.
  • AKS-primalitetstest: et deterministisk polynomieltidsalgoritme, som kan bevise primalitet uden tilfældighed.
  • Primalitetscertifikater: beviser (f.eks. Pratt-certifikater eller elliptiske kurver-baserede beviser) som kan bekræfte, at et givet stort tal er primt.

Anvendelser

Primtal spiller en central rolle i moderne kryptografi (f.eks. RSA), hvor sværigheden ved at faktorisere et stort sammensat tal i dets primfaktorer udnyttes til sikker nøgleudveksling og kryptering. Primtal bruges også i algoritmer, hashing, pseudo-tilfældig talgenerering og i forskellige teoretiske problemer i matematik og datalogi.

Videre læsning

Hvis du vil dykke dybere, kan du læse om konkrete primalitetstests, faktoriseringsteknikker (f.eks. kvadratsøgev og kvadratiske siges), Mersenne-primtal og nyere fremskridt i forståelsen af primtalsfordelingen. Mange af disse emner fører fra elementær aritmetik til avanceret analytisk talteori og computationel matematik.