Neurosekretion og neuroendokrine celler: hvordan nerveceller frigiver hormoner
Lær hvordan neurosekretion og neuroendokrine celler i hypothalamus og binyrer får nerveceller til at producere og frigive hormoner, og hvordan det regulerer kroppens balance.
Ved neurosekretion forstås, at nerveceller danner, lagrer og frigiver hormoner.
Hvad er neuroendokrine celler og neurohormoner?
Kroppens hormonsystem er tæt knyttet til centralnervesystemet. Særlige nerveceller — de såkaldte neurosekretoriske celler — fungerer som små fabrikker: de syntetiserer sekretoriske stoffer, pakker dem i granula (sekretoriske vesikler), lagrer dem og frigiver dem efter behov. Produkterne kaldes neurohormoner, fordi de virker som hormoner i blodbanen eller lokalt på mål-celler.
Hvordan frigives neurohormoner?
Neurosekretion følger ofte et klart mønster: hormonet dannes i cellekroppen, transporteres langs axoner i vesikler ved hjælp af aksonal transport, og frigives ved nerveterminalen. Frigivelsen udløses typisk af en elektrisk aktivitet i cellen (aktionspotentialer), som åbner spændingsafhængige calciumkanaler; calcium-indtrængning får de sekretoriske granula til at fusere med cellemembranen og udtømme deres indhold i blodet eller det ekstracellulære rum.
Hypothalamus og hypofysen: et centralt eksempel
De fleste neurohormoner udskilles fra neuroner i hypothalamus. Her findes to vigtige måder, de virker på:
- Magnocellulære neuroner i hypothalamus fremstiller hormoner som oxytocin og vasopressin (antidiuretisk hormon, ADH). Disse transporteres ned til neurohypofysen (bageste hypofyse), hvor de lagres og frigives direkte til blodbanen.
- Parvocellulære neuroner frigiver hypofyse-regulerende faktorer (fx TRH, CRH, GnRH m.fl.) til kapillærer i median eminensen. Disse neurohormoner føres via portåresystemet til forreste hypofyse (adenohypofysen), hvor de stimulerer eller hæmmer frigivelsen af hypofysehormoner.
Neurohormoner fra hypothalamus cirkulerer derfor enten straks eller efter kortvarig lagring i hypofysen og regulerer både endokrine og ikke-endokrine celler i hele organismen.
Andre neuroendokrine celler — binyrernes medulla
Der findes også neuroendokrine celler i binyrerne. I binyremarven kaldes disse celler chromaffinceller. De er udviklingsmæssigt beslægtede med nervetransmitter-producerende celler og fungerer som modificerede postganglionære sympatisk-celler. De kaldes chromaffinceller og frigiver adrenalin (adrenalin) og noradrenalin (noradrenalin).
Binyremarvens frigivelse af adrenalin og noradrenalin aktiveres ved sympatisk stimulation, fx i stress- eller "kamp/flugt"-situationer, og medfører hurtige systemiske effekter på hjerte, blodkar, metabolisme og opmærksomhed.
Funktionel betydning og kliniske eksempler
Neurosekretion gør det muligt for nervesystemet at regulere kroppen både hurtigt (via nervetransmission) og mere langvarigt (via blodbårne hormoner). Eksempler på vigtige neurohormonelle funktioner:
- Vand- og saltbalance reguleret af vasopressin (ADH).
- Fødsels- og amningsreflekser medieret af oxytocin.
- Stressrespons via CRH → ACTH → kortisol samt via binyremarvens adrenalin/noradrenalin.
Klinisk kan forstyrrelser i neurosekretion føre til sygdomme som diabetes insipidus (mangel på ADH), syndrom med utilstrækkelig antidiuretisk hormonsekretion (SIADH), eller tumorer af neuroendokrine celler (fx feokromocytom i binyremarven), som kan give kraftig overproduktion af katekolaminer og medføre hypertension, hovedpine og svedtendens.
Molekylære og cellulære detaljer (kort)
Ved syntese af neurohormoner kan peptidhormoner fremstilles som forløbere (prekursorproteiner), kløves og pakkes i sekretoriske granula. Neurosekretion kræver energikrævende transport langs axonet, præcis regulering af calciumflux og et velkoordineret exocytose-maskineri (SNARE-proteiner mv.).
Samlet set er neurosekretion en vigtig mekanisme, hvor nerveceller kombinerer elektrisk signalering med hormonel kommunikation for at sikre koordineret regulering af kroppens funktioner.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er neurosekretion?
A: Neurosekretion er, når nerveceller fremstiller, opbevarer og frigiver hormoner.
Q: Hvordan kontrolleres kroppens hormonsystem?
A: Kroppens hormonsystem styres næsten udelukkende af centralnervesystemet.
Q: Hvordan kontrollerer centralnervesystemet kroppens hormonsystem?
A: Centralnervesystemet sender normalt nerveimpulser ned ad aksoner til en kirtel.
Q: Kan nogle nerveceller selv producere hormoner?
A: Ja, nogle særlige nerveceller kan selv producere hormoner.
Q: Hvad er neurosekretoriske celler?
A: Neurosekretoriske celler er celler, der producerer neurohormoner.
Q: Hvor udskilles de fleste neurohormoner fra?
A: De fleste neurohormoner udskilles fra nerveceller i hypothalamus i hjernen.
Q: Hvad er kromaffinceller, og hvad frigiver de?
A: Kromaffinceller er neuroendokrine celler i binyrerne, som frigiver epinephrin (adrenalin) og norepinephrin (noradrenalin).
Søge