Neurosekretion
Ved neurosekretion forstås, at nerveceller danner, lagrer og frigiver hormoner.
Kroppens hormonsystem er næsten udelukkende styret af centralnervesystemet. Det gør det normalt ved at sende nerveimpulser ned ad axoner til en kirtel. Nogle særlige nerveceller kan dog selv fremstille hormoner og sende dem til kirtler, der fungerer som lagringsorganer. Neuronerne i det neuroendokrine system er store; de er minifabrikker til produktion af sekretoriske produkter. Disse celler kaldes neurosekretoriske celler, og de fremstiller neurohormoner.
De fleste neurohormoner udskilles fra nerveceller i hypothalamus i hjernen og cirkulerer (enten straks eller efter lagring) i blodet. De ligner normale endokrine celler og kirtler, fordi de regulerer både endokrine og ikke-endokrine celler.
Der findes også neuroendokrine celler i binyrerne, som ligger lige over nyrerne. De kaldes chromaffinceller og frigiver adrenalin (adrenalin) og noradrenalin (noradrenalin).
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er neurosekretion?
A: Neurosekretion er, når nerveceller fremstiller, opbevarer og frigiver hormoner.
Q: Hvordan kontrolleres kroppens hormonsystem?
A: Kroppens hormonsystem styres næsten udelukkende af centralnervesystemet.
Q: Hvordan kontrollerer centralnervesystemet kroppens hormonsystem?
A: Centralnervesystemet sender normalt nerveimpulser ned ad aksoner til en kirtel.
Q: Kan nogle nerveceller selv producere hormoner?
A: Ja, nogle særlige nerveceller kan selv producere hormoner.
Q: Hvad er neurosekretoriske celler?
A: Neurosekretoriske celler er celler, der producerer neurohormoner.
Q: Hvor udskilles de fleste neurohormoner fra?
A: De fleste neurohormoner udskilles fra nerveceller i hypothalamus i hjernen.
Q: Hvad er kromaffinceller, og hvad frigiver de?
A: Kromaffinceller er neuroendokrine celler i binyrerne, som frigiver epinephrin (adrenalin) og norepinephrin (noradrenalin).
