Plak (plaque): definition, tandplak, bakteriekolonier og åreforkalkning
Plak: forstå forskellen mellem tandplak, bakteriekolonier og åreforkalkning — årsager, forebyggelse og behandlinger for sund mund og stærkt hjerte.
Plaque (dansk: plak) bruges om en flad, pladelignende genstand eller belægning og optræder i flere helt forskellige sammenhænge — fra biologiske vækster til menneskeskabte mindetavler.
Generel definition
Ordet plak betegner typisk noget fladt og udstående: enten en biologisk bevoksning eller en skabt plade (fx en tavle). Plak kan være harmløs eller have betydelige sundhedsmæssige konsekvenser afhængigt af typen.
Biologisk plak — eksempler
- Vækst af bakteriekolonier på en agarplade: i mikrobiologi taler man om kolonier eller lag af mikroorganismer, der danner en flad belægning på et dyrkningsmedium.
- Den klæbrige, hvide film på tænderne, almindeligvis kaldet tandplak: en biofilm bestående af madrester, spyt og bakterier, som sætter sig på tænder og tandkød og kan føre til karies og tandkødsbetændelse.
- I åreforkalkning er plak et fedtholdigt, skummende lag, der bygges op i væggen af en arterie og kan indsnævre blodkarslumper og øge risikoen for blodpropper.
Menneskeskabte plader
- En flad genstand som fx en mindetavle eller informationsplade — ofte lavet af metal, træ eller sten og brugt til at markere eller mindes noget.
Tandplak (dental plak) — hvad er det, og hvorfor er det vigtigt?
Tandplak er en biofilm, dvs. et lag af mikroorganismer og deres slimstoffer, som hæfter på tænderne. Plakken dannes løbende og består af bakterier, madrester, spytproteiner og polysakkarider, som bakterierne producerer.
- Dannelse: Begynder få timer efter tandbørstning. Bakterierne klæber til tandemaljen og til hinanden og udvikler en beskyttende matrix.
- Konsekvenser: Ubehandlet plak kan føre til karies (huller i tænderne), gingivitis (tandkødsbetændelse) og, på længere sigt, parodontitis (alveolært knogletab og løse tænder).
- Forebyggelse: Daglig tandbørstning med fluoridtandpasta, tandtråd eller mellemrumstandbørster, begrænsning af sukkerindtag og regelmæssige professionelle tandrensninger hos tandlæge eller tandplejer.
- Behandling: Mekanisk fjernelse (børstning og tandrensning). I tilfælde af tandsten (forkalket plak) kræves professionel afstøbning (scaling).
Plak i blodkar (åreforkalkning) — kort oversigt
I kroppen kan plak i arterier være del af en aterosklerotisk proces: fedtstoffer, kolesterol, affaldsceller og bindevæv ophobes i karvæggen og danner en plaque. Processen involverer inflammation og kan forårsage indsnævring af karet eller brud på plaque med efterfølgende blodprop.
- Risikofaktorer: Højt kolesteroltal, blodtryk, rygning, diabetes, overvægt, fysisk inaktivitet og arvelige forhold.
- Konsekvenser: Hjertesygdomme (hjerteinfarkt), slagtilfælde og kredsløbsproblemer afhængigt af hvilke arterier (arterie) der er påvirket.
- Forebyggelse og behandling: Sund kost, motion, rygstopsprogrammer, kolesterolsænkende og blodtrykssænkende medicin; i visse tilfælde kirurgiske indgreb som stent eller bypass.
Plak i laboratoriet
I mikrobiologiske sammenhænge kan man også tale om plaqer når man dyrker bakterier eller udfører plaque-assays (f.eks. for bakteriofager). Her ser man ofte tydelige zoner eller flader, hvor mikroorganismer har vokset eller hvor virus har dræbt celler.
Praktiske råd
- Tænder: Børst mindst to gange dagligt, brug tandtråd, begræns sukkerholdige mad- og drikkevarer og få regelmæssig tandeftersyn.
- Hjerte-kar-sundhed: Hold et sundt kost- og motionsmønster, få kontrolleret blodtryk og kolesterol, og følg lægens anbefalinger ved forhøjede risikofaktorer.
- Mikrobiologi: Ved laboratoriearbejde følges aseptiske teknikker for at undgå uønsket plak og krydskontaminering.
Plak er altså et enkelt ord, men dækker over forskellige fænomener med meget forskellig betydning — fra en lille hvid belægning på tænderne til alvorlige aflejringer i blodkar eller en mindetavle på en væg.
Søge