Lysfodede gås (Anser brachyrhynchus) – Kendetegn, udbredelse og træk

Lysfodede gås (Anser brachyrhynchus): Kendetegn, udbredelse og træk – alt om udseende, ynglepladser i Grønland/Island/Svalbard og overvintring i N-V Europa.

Den lysfodede gås (Anser brachyrhynchus) er en gås, der yngler i det østlige Grønland, Island og Svalbard. Den er en trækfugl og overvintrer i det nordvestlige Europa, især i Storbritannien, Nederlandene og det vestlige Danmark. Arten samles ofte i store flokke under træk og på overvintringspladserne.

Kendetegn

Det er en mellemstor gås, 60–75 cm lang med et vingefang på 135–170 cm, og en vægt på cirka 1,8–3,4 kg. Typiske kendetegn:

• Næb: Kort og kraftigt; lyserødt i midten med sort ved bunden og ofte sort spids.
• Fødder: Lyserøde (deraf det danske navn).
• Fjederdragten: Overordnet gråbrun krop, hoved og hals er lidt mørkere brun. Bagkroppen (overgump/øverste haleryg) er hvid og danner et tydeligt kontrastfelt mod resten af kroppen. Halen er grå med en lys/hvid kant eller spids.
• Ungfugle: Duller i farven og har ofte mindre tydelig rosa farve i næbbet og på fødderne.
• Stemme: Høj, nasal og klar honk – ofte hørt når flokke letter eller flyver i formation.

Hvordan skelne fra lignende arter

• Mod grågås (Anser anser): Lysfodede gås er mindre, har pink næb/ben og kortere næb; grågås har orange næb og ben og generelt større, kraftigere bygning.
• Mod bramgås eller spidsand/andres arter: De har ofte helt sorte eller hvid-sorte ansigtstegninger; lysfodet gås mangler disse stærke kontraster og har den karakteristiske hvide overgump.
• Henvis til næb- og benfarve samt overgumpens hvide felt som de mest pålidelige felttegn.

Udbredelse, træk og overvintring

Yngleområderne ligger i arktiske og subarktiske områder på øer og kystnære tundraområder i det østlige Grønland, Island og Svalbard. Efter yngletiden samles fuglene og gennemfører træk mod sydvest til vinterkvartererne i det nordvestlige Europa. Store flokke samler sig på rastepladser undervejs og i overvintringsområderne, hvor de kan være meget synlige i landbrugsland og på åbne vande.

Vinterområderne omfatter især Storbritannien, Nederlandene og det vestlige Danmark, men bestanden kan også ses i dele af Belgien, det nordlige Tyskland og det nordlige Frankrig.

Levevis og føde

Lysfodede gæs er primært græssende planteædere. De græsser på tundraen under ynglesæsonen og benytter i vinterhalvåret landbrugsarealer, strandenge og ferskvandsområder. Føden består af:

• Græsser og urter
• Afgrøder og rester på marker (fx korn, roer og andre rodbedeafgrøder)
• Nogle gange rødder og knolde

De bevæger sig ofte i store flokke, græsser i marker i dagtimerne og søger sikkerhed på vand om natten. Om foråret kan man se større koncentrationer på rastepladser, hvor de fodrer intensivt for at opbygge energireserver til videre træk.

Yngelpleje og bestandsudvikling

Hunnen lægger typisk et kuld på få æg (ofte 3–6), som rugekaret overvåges af forældrene. Ungerne (gylg) er nidificerende og begynder kort efter klækningen at følge forældrene og lære at græsse. Familien holder sammen gennem sommeren indtil flyvefærdigheden er opnået.

Bestanden af lysfodede gæs har generelt været i fremgang i de seneste årtier i dele af deres udbredelsesområde, delvist på grund af ændringer i landbrugspraksis og beskyttelse på overvintringspladser. Arten vurderes internationalt som ikke truet (IUCN: Least Concern), men lokale trusler og sæsonmæssige udsving i ynglesucces kan påvirke bestandsdynamikken.

Trusler og forvaltning

• Habitatændringer: Ændringer i landbrug og kystnære habitater kan påvirke føde- og rasteområder.
• Jagt: I visse områder forekommer jagt; i mange lande er der dog regulering for at sikre bæredygtige bestande.
• Klimaforandringer: Kan ændre yngleforhold og fødetilgængelighed i arktiske områder.
• Predation: Æg og unger er udsatte for rovdyr som ræve, måger og fjeldrugende rovfugle; på nogle ynglepladser påvirker skiftende rovdyrpopulationer ynglesuccesen.

Forvaltning omfatter overvågning af bestande, reguleret jagt i områder hvor det foregår, og internationale samarbejder om beskyttelse af vigtig træk- og overvintringsområder.

Praktiske tips til observation

• Se efter korte, lyserøde næb med sort rod og spids samt lyserøde fødder.
• Find dem i store flokke på marker og strandenge i vinterhalvåret; de flyver ofte i V-formation.
• Vær opmærksom på den karakteristiske, nasale kalden.

Samlet set er den lysfodede gås en karakteristisk, mellemstor arktisk trækfugl, let genkendelig på næb- og benfarve samt det hvide område over bagen. Artskendskab og beskyttelse af centrale raste- og overvintringsområder er vigtigt for at sikre arten fremover.

Søg efter bogstav