Plateosaurus – definition og fakta om Trias' store planteæder
Opdag Plateosaurus: Trias' første store planteæder — fakta, størrelse, levetid og forsvarsmekanismer hos denne langhalsede dinosaur fra Europa.
Plateosaurus (som betyder "fladt firben") er en slægt af plateosauride prosauropode dinosaurer. De levede i Norian og Rhaetian stadier af den øvre trias for ca. 216 til 199 millioner år siden i det nuværende Europa.
Plateosaurusen var den første langhalsede planteæder i Trias. En voksen Plateosaurus kunne veje op til 680 kg og blive 8,2 m lang. De brugte begge hænder til at trække blade af træerne, men da de havde svage tænder, brugte de deres skarpe tommelfingerkløer til at forsvare sig mod rovdyr.
Udseende og anatomiske træk
Plateosaurus havde en lang hals og en relativt lille hovedbygning med bladformede tænder, der var vel tilpasset opskæring af plantemateriale. Bagbenene var lange og kraftige, hvilket tyder på, at dyret primært gik på to ben (biped), mens forbenene var kortere, men robuste og i stand til at gribe med fem fingre — heraf den markante tommelfingerklø. Halen var lang og fungerede som modvægt, hvilket gav balance under bevægelse.
Føde og fødeindtag
Som planteæder spiste Plateosaurus sandsynligvis blade, bregner og andre lavere planter, som den nåede ved at bøje halsen og bruge sine fangende forlemmer til at plukke vegetation. Tændernes opbygning egner sig bedst til afskrabning og strimling af plantemateriale fremfor effektiv findeling, så de kan have haft en forholdsvis langsom tyggeproces eller tygget med hjælp af maveindhold (gastrolitter) til at male føden.
Adfærd og vækst
Fossilfund tyder på, at Plateosaurus udviste stor variation i kropsstørrelse og vækstmønstre — nogle individer voksede hurtigt til store størrelser, mens andre forblev mindre. Der findes omfattende knoglemateriale fra samme lokaliteter, hvilket har givet forskerne mulighed for at studere vækst og udvikling hos arten. Begravningsmønstre i visse lokaliteter har tidligere tolket som flokadfærd, men nyere fortolkninger foreslår, at mange massefund kan være resultat af dødsfald forårsaget af lokale miljøkatastrofer (f.eks. tørke eller oversvømmelser), hvor flere dyr samledes ved vandhuller og døde samtidigt.
Levested og paleoecologi
Plateosaurus levede i et varmt, sæsonbestemt klima på store lavlandsområder med floder og søer. Landskabet i øvre Trias havde store områder med spredt vegetation, og Plateosaurus delte habitatet med både rovdinosaurer, andre planteædere og reptilier. Deres udbredelse i det daværende Europa viser, at de kunne tilpasse sig forskellige lokale miljøforhold i kontinentalområderne.
Fossiler og opdagelse
Plateosaurus er en af de bedst kendte dinosaurer fra Trias, primært på grund af mange og velbevarede fossiler fundet i Europa — især i Tyskland, Schweiz og Frankrig. Slægten blev først beskrevet i 1800-tallet, og fundene omfatter hele skeletdele og enkelte næsten komplette knogleskeletter. De mange eksemplarer har gjort Plateosaurus vigtig for forståelsen af tidlige sauropodomorfer og deres udvikling mod senere gigantiske sauropoder.
Systematik og betydning
Plateosaurus placeres traditionelt i familien Plateosauridae blandt prosauropoderne (sauropodomorfernes tidlige slægtninge). Gruppen anses for at være tættere beslægtet med de sene sauropoder end med mange samtidige tobenede rovdinosaurer. Studier af Plateosaurus har bidraget væsentligt til vores kendskab til dinosaurers vækst, adfærd og hvordan tidlige planteædere udfyldte økologiske nicher i Mesozoikum.
Kort opsummering: Plateosaurus var en tidlig, langhalsede planteæder fra øvre Trias i Europa, kendt fra mange fossile fund. Den var primært bipedal, havde bladformede tænder, en stærk tommelfingerklø og varierede i størrelse og vækst. Fossilerne har gjort arten til et nøgleeksempel i studiet af tidlige sauropodomorfer.
Søge