Prins af Orange

Prins af Orange er en adelstitel.

Titlen bruges af medlemmer af huset Orange-Nassau, som arvinger til den nederlandske krone. Den anvendes også af medlemmer af Hohenzollern-huset. I øjeblikket anvendes titlen af prins Willem-Alexander af Nederlandene (Orange-Nassau), Georg Friedrich, prins af Preussen (Hohenzollern) og Guy, Marquis de Mailly-Neslé, Prince d'Orange.

Våbenskjoldet for Fyrstendømmet Orange.

Titlens historie

Titlen var i begyndelsen knyttet til en selvstyrende stat kaldet fyrstendømmet Orange. Det ligger i den sydlige del af det, vi i dag kalder Frankrig. Landet tilhørte huset Orange og fra 1544 huset Orange-Nassau.

Den sidste af de oprindelige prinser, René af Nassau, overlod fyrstendømmet til sin fætter Vilhelm den Stille efter sin død. Vilhelm den tavse var ikke beslægtet med det oprindelige hus af Orange, men var den juridiske arving.

I en krig i 1673 overtog Ludvig XIV af Frankrig fyrstendømmet og føjede det til sit eget kongelige domæne. Dette var en del af krigen mod statholderen Vilhelm III af Oranien. Ludvig XIV overdrog derefter fyrstendømmet til Louis af Mailly-Nesles, marquis af Nesles (1689-1764), en meget fjern slægtning til de oprindelige prinser af Orange^[] . Hans efterkommer gør stadig krav på titlen i dag. I 1714 tillod Ludvig XIV prins Louis Armand af Bourbon-Conti at bruge fyrstendømmets jord til at tjene penge. Prins Louis Armand døde i 1727, og fyrstendømmet blev lagt ind under kronen i 1731.

Vilhelm III døde uden legitime børn. Det betød, at fyrstendømmet blev betragtet som arvet af hans nærmeste slægtning på grundlag af testamentet fra Frederik-Henrik, Frederik I af Preussen^[] . Han overdrog fyrstedømmets lande, men ikke titlen, til Frankrig i 1713. Frankrig støttede hans krav. På denne måde var fyrstendømmets område ikke længere en selvstændig stat, men blev en del af Frankrig. Gennem traktaten i Utrecht blev et nyt "fyrstendømmet Orange" oprettet af kongen af Preussen som en del af hertugdømmet Gelderland.^[] . Kongerne af Preussen og de tyske kejsere kaldte sig prinser af Orange indtil 1918.

John William Friso af Nassau blev valgt som arving til prinserne af Oranje i Nederlandene ved Vilhelm III's sidste testamente. John William Friso var også beslægtet med Vilhelm den tavse gennem den kvindelige linje. Flere af hans efterkommere blev stadsholdere. De gør krav på fyrstendømmet Orange på grundlag af agnatisk arv (arv af landområder til broderen frem for til kongens sønner)^[] . Denne måde at arve på ligner den måde, som Vilhelm den tavse arvede fra sin fætter René. Kravet på titlen er også baseret på Philips Vilhelms, Maurits og Vilhelm III's testamente. Selv om de gjorde krav på titlen "prins af Orange", tillod Frankrig dem aldrig at få noget af selve fyrstendømmets jordtilliggender. Det er ud fra denne tradition, at senere stadsholdere i Nederlandene og den nuværende kongefamilie i Nederlandene også har titlen.

Fire generationer af prinser af Orange - William I, Maurice og Frederick Henry, William II, William III (Willem van Honthorst, 1662)

Personer med titel Prince of Orange

Som suveræn prins af Orange

Indtil 1340 var det almindeligt, at alle sønner til prinsen af Orange arvede titlen. Kun den direkte nedstamningslinje til Raimond V er vist her.

Huset i Baux

Billede	Navn	Fødsel	Oprettet Prince of Orange	Stoppet for at være prins af Orange	Død	Andre titler, mens Prince of Orange	Prinsesse af Orange
	Prins Bertrand I	1110/1115	1173 Efter hans svoger Raimbaut, greve af Orange, døde, fik grevskabet Orange større betydning og blev et fyrstendømme, som den hellige romerske kejser Frederik I gav til Bertrand I.	April/oktober 1180		Herre af Baux	Tibors de Sarenom

Huset i Baux-Orange

Billede	Navn	Fødsel	Blev prins af Orange	Stoppet for at være prins af Orange	Død	Andre titler, mens Prince of Orange	Prinsesse af Orange
	Prins William I	1155	31. oktober 1180	bef. 30. juli 1218		Medfyrste (sammen med brødre); Herre af Baux	1. Ermengarde af Mévouillon 2. Alix
	Prins William II	-	31. oktober 1180	bef. 1. november 1239		Medfyrste (sammen med brødre); Herre af Baux	Précieuse
	Prins Raymond I	-	bef. 30. juli 1218	1282		Herre af Baux	Malberjone fra Aix
	Prins Bertrand II	-	1282	agter. 21. juli 1314		Herre af Baux	Eleanore af Genève
	Prins Raymond II	-	agter. 21. juli 1314	1340, efter. 9. september		Herre af Baux og Condorcet	Anne af Viennois
	Prins Raymond III	-	aft. 9. september 1340	10. februar 1393		Herre af Baux	1. Constance af Trian 2. Jeanne af Genève
	Prinsesse Mary	-	10. februar 1393	oktober 1417		Lady of Arlay, Cuiseaux og Vitteaux	Prins John I

Huset Châlon-Arlay (også huset Ivrea af Anscarid-dynastiet)

Billede	Navn	Fødsel	Blev prins af Orange	Stoppet for at være prins af Orange	Død	Andre titler, mens Prince of Orange	Prinsesse af Orange
	Prins John I	-	10. februar 1393	oktober 1417	2. september 1418	Herre af Arlay, Cuiseaux og Vitteaux	Prinsesse Mary
	Prins Louis I	1390	oktober 1417	3. december 1463		Herre over Arlay, Arguel, Orbe og Echelens	1. Jeanne af Montbéliard 2. Eleanor d'Armagnac 3. Blanche af Gamaches
	Prins William II	-	3. december 1463	27. september 1475		Herre af Arlay og Arguel	Catherine af Bretagne
	Prins Johannes II	1443	27. september 1475	15. april 1502		Greve af Tonnerre; herre af Arlay, Arguel og Montfaucon; admiral af Guyenne.	1. Jeanne de Bourbon 2. Philiberte af Luxembourg
	Prins Philibert	18. marts 1502	15. april 1502	3. august 1530		Vicekonge af Napoli; prins af Melfi; hertug af Gravina; greve af Tonnerre, Charny, Penthièvre; vicegraf af Besançon; herre af Arlay, Nozeroy, Rougemont, Orgelet og Montfaucon, generalløjtnant i den kejserlige hær.	ingen kone

Huset i Nassau

Billede	Navn	Fødsel	Blev prins af Orange	Stoppet for at være prins af Orange	Død	Andre titler, mens Prince of Orange	Prinsesse af Orange
	Prins René	5. februar 1519	3. august 1530	15. juli 1544		Stadtholder af Holland, Zeeland, Utrecht og Guelders; greve af Nassau og Vianden; vicegraf af Antwerpen; baron af Breda, Diest, Herstal, Warneton, Beilstein, Arlay og Nozeroy; herre af Dasburg, Geertruidenberg, Hooge en Lage Zwaluwe, Klundert, Montfort, Naaldwijk, Niervaart, Polanen, Steenbergen, Bütgenbach, Sankt Vith og Besançon.	Anna af Lorraine

Huset Orange-Nassau (første oprettelse)

Billede	Navn	Fødsel	Blev prins af Orange	Stoppet for at være prins af Orange	Død	Andre titler, mens Prince of Orange	Prinsesse af Orange
	Prins William I	24. april 1533	15. juli 1544	10. juli 1584		Stadtholder af Holland, Zeeland, Utrecht og Friesland; markis af Veere og Vlissingen, greve af Nassau-Dillenburg, Katzenelnbogen og Vianden; vicegraf af Antwerpen; baron af Breda, af Cuijk, af byen Grave, af Diest, af Herstal, af Warneton, af Beilstein, af Arlay og af Nozeroy; Lord af Dasburg, Geertruidenberg, Hooge en Lage Zwaluwe, Klundert, Montfort, Naaldwijk, Niervaart, Polanen, Steenbergen, Willemstad, Bütgenbach, Sankt Vith og Besançon.	1. Anna van Egmont 2. Anna af Sachsen 3. Charlotte de Bourbon 4. Louise de Coligny
	Prins Philip William	19. december 1554	10. juli 1584	20. februar 1618		Greve af Nassau-Dillenburg, Buren, Leerdam, Katzenelnbogen og Vianden; vicegraf af Antwerpen; baron af Breda, Cranendonck, Cuijk, Eindhoven, byen Grave, IJsselstein, Diest, Herstal, Warneton, Beilstein, Arlay og Nozeroy; Lord of Dasburg, Geertruidenberg, Hooge en Lage Zwaluwe, Klundert, Montfort, Naaldwijk, Niervaart, Polanen, Steenbergen, Sint-Maartensdijk, Willemstad, Bütgenbach, Sankt Vith og Besançon.	Éléonore de Bourbon
	Prins Maurice	14. november 1567	20. februar 1618	23. april 1625		Statholder af Holland, Zeeland, Utrecht, Guelders, Overijssel og Groningen; markis af Veere og Vlissingen; greve af Nassau-Dillenburg, Buren, Leerdam, Katzenelnbogen og Vianden; vicegraf af Antwerpen; Baron af Aggeris, Breda, Cranendonck, landene Cuijk, Daesburg, Eindhoven, byen Grave, Lek, IJsselstein, Diest, Grimbergen, Herstal, Warneton, Beilstein, Bentheim-Lingen, Moers, Arlay og Nozeroy; Lord af Dasburg, Geertruidenberg, Hooge en Lage Zwaluwe, Klundert, Montfort, Naaldwijk, Niervaart, Polanen, Steenbergen, Sint-Maartensdijk, Willemstad, Bütgenbach, Sankt Vith og Besançon.	ingen kone
	Prins Frederick Henry	29. januar 1584	23. april 1625	14. marts 1647		Statholder af Holland, Zeeland, Utrecht, Guelders og Overijssel; markis af Veere og Vlissingen; greve af Nassau-Dillenburg, Buren, Leerdam, Katzenelnbogen og Vianden; vicegraf af Antwerpen; Baron af Aggeris, Breda, Cranendonck, landene Cuijk, Daesburg, Eindhoven, byen Grave, Lek, IJsselstein, Diest, Grimbergen, Herstal, Warneton, Beilstein, Bentheim-Lingen, Moers, Arlay og Nozeroy; Lord af Dasburg, Geertruidenberg, Hooge en Lage Zwaluwe, Klundert, Montfort, Naaldwijk, Niervaart, Polanen, Steenbergen, Sint-Maartensdijk, Willemstad, Bütgenbach, Sankt Vith og Besançon.	Amalia af Solms-Braunfels
	Prins William II	27. maj 1626	14. marts 1647	6. november 1650		Statholder af Holland, Zeeland, Utrecht, Guelders og Overijssel; markis af Veere og Vlissingen; greve af Nassau-Dillenburg, Buren, Leerdam, Katzenelnbogen og Vianden; vicegraf af Antwerpen; Baron af Aggeris, Breda, Cranendonck, landene Cuijk, Daesburg, Eindhoven, byen Grave, Lek, IJsselstein, Diest, Grimbergen, Herstal, Warneton, Beilstein, Bentheim-Lingen, Moers, Arlay og Nozeroy; Lord af Dasburg, Geertruidenberg, Hooge en Lage Zwaluwe, Klundert, Montfort, Naaldwijk, Niervaart, Polanen, Steenbergen, Sint-Maartensdijk, Turnhout, Willemstad, Zevenbergen, Bütgenbach, Sankt Vith og Besançon.	Mary, prinsesse Royal
	Vilhelm III	14. november 1650	6. november 1650	8. marts 1702		Konge af England, Skotland og Irland, guvernør over Holland, Zeeland, Utrecht, Guelders og Overijssel; markis af Veere og Vlissingen; greve af Nassau-Dillenburg, Buren, Leerdam, Katzenelnbogen og Vianden; vicegraf af Antwerpen; baron af Aggeris, Breda, Cranendonck, landene Cuijk, Daesburg, Eindhoven, byen Grave, Lek, IJsselstein, Diest, Grimbergen, Herstal, Warneton, Beilstein, Bentheim-Lingen, Moers, Arlay og Nozeroy; Lord of Baarn, Bredevoort, Dasburg, Geertruidenberg, Hooge en Lage Zwaluwe, Klundert, 't Loo, Montfort, Naaldwijk, Niervaart, Polanen, Steenbergen, Sint-Maartensdijk, Soest, Ter Eem, Turnhout, Willemstad, Zevenbergen, Bütgenbach, Sankt Vith og Besançon.	Dronning Mary II af England

Som personlig titel eller som arvefølge

Huset Orange-Nassau (anden oprettelse)

Som personlig adelstitel:

Billede	Navn	Arving af	Fødsel	Blev prins af Orange	Stoppet for at være prins af Orange	Død	Andre titler, mens Prince of Orange	Prinsesse af Orange
	Prins John William Friso	Vilhelm III	4. august 1687	8. marts 1702	14. juli 1711		Stadtholder af Friesland og Groningen; Fürst af Nassau-Dietz → Fürst af Orange-Nassau; markis af Veere og Vlissingen; greve af Buren, Leerdam, Katzenelnbogen, Spiegelberg og Vianden; Viscount af Antwerpen; Baron af Aggeris, Breda, Cranendonck, Lands of Cuijk, Daesburg, Eindhoven, City of Grave, Lek, IJsselstein, Diest, Grimbergen, Herstal, Warneton, Beilstein, Arlay og Nozeroy; Arvelig herre af Ameland; herre af Baarn, Bredevoort, Dasburg, Geertruidenberg, Hooge en Lage Zwaluwe, Klundert, Liesveld, 't Loo, Montfort, Naaldwijk, Niervaart, Polanen, Steenbergen, Sint-Maartensdijk, Soest, Ter Eem, Turnhout, Willemstad, Zevenbergen, Bütgenbach, Sankt Vith og Besançon.	Landgravine Marie Louise af Hessen-Kassel
	Prins William IV	Prins John William Friso	1. september 1711		22. oktober 1751		Generalstadsholder af de forenede provinser; Fürst af Orange-Nassau; markis af Veere og Vlissingen; greve af Buren, Culemborg, Leerdam og Vianden; vicegraf af Antwerpen; baron af Aggeris, Breda, Cranendonck, landene Cuijk, Daesburg, Eindhoven, byen Grave, Lek, IJsselstein, Diest, Grimbergen, Herstal, Warneton, Arlay og Nozeroy; Arvelig herre af Ameland; herre af Baarn, Bredevoort, Dasburg, Geertruidenberg, Hooge en Lage Zwaluwe, Klundert, Liesveld, 't Loo, Montfort, Naaldwijk, Niervaart, Polanen, Steenbergen, Sint-Maartensdijk, Soest, Ter Eem, Turnhout, Willemstad, Zevenbergen, Bütgenbach, Sankt Vith og Besançon.	Anne, prinsesse Royal
	Prins William V	Prins William IV	8. marts 1748	22. oktober 1751	9. april 1806		Generalstadsholder af de forenede provinser; Fürst af Orange-Nassau; markis af Veere og Vlissingen; greve af Buren, Culemborg, Leerdam og Vianden; vicegraf af Antwerpen; baron af Aggeris, Breda, Cranendonck, landene Cuijk, Daesburg, Eindhoven, byen Grave, Lek, IJsselstein, Diest, Grimbergen, Herstal, Warneton, Arlay og Nozeroy; Arvelig herre af Ameland; herre af Baarn, Bredevoort, Borculo, Dasburg, Geertruidenberg, Hooge en Lage Zwaluwe, Klundert, Lichtenvoorde, Liesveld, 't Loo, Montfort, Naaldwijk, Niervaart, Polanen, Steenbergen, Sint-Maartensdijk, Soest, Ter Eem, Turnhout, Willemstad, Zevenbergen, Bütgenbach, Sankt Vith og Besançon.	Prinsesse Wilhelmine af Preussen
	Prins William VI senere Vilhelm I	Prins William V	24. august 1772	9. april 1806	16. marts 1815 titel droppet ved udnævnelsen til den første konge af Nederlandene	7. oktober 1840	Fürst af Orange-Nassau; markis af Veere og Vlissingen; greve af Buren, Culemborg, Leerdam og Vianden; vicegraf af Antwerpen; baron af Aggeris, Breda, Cranendonck, landene Cuijk, Daesburg, Eindhoven, byen Grave, Lek, IJsselstein, Diest, Grimbergen, Herstal, Warneton, Arlay og Nozeroy; Arvelig herre af Ameland; herre af Baarn, Bredevoort, Borculo, Geertruidenberg, Hooge en Lage Zwaluwe, Klundert, Lichtenvoorde, Liesveld, 't Loo, Montfort, Naaldwijk, Niervaart, Polanen, Steenbergen, Sint-Maartensdijk, Soest, Ter Eem, Turnhout, Willemstad, Zevenbergen, Bütgenbach, Sankt Vith og Besançon.	Wilhelmine af Preussen

Som kongelig titel for den tronfølger:

Billede	Navn	Arving af	Fødsel	Blev arving til kronen	Oprettet Prince of Orange	Stoppet for at være prins af Orange	Død	Andre titler, mens Prince of Orange	Prinsesse af Orange
	Prins William senere William II	William I	6. december 1792	16. marts 1815 faderens tronbestigelse som konge		7. oktober 1840 blev konge	17. marts 1849	Prins af Nederlandene, Prins af Orange-Nassau	Storhertuginde Anna Pavlovna af Rusland
	Prins William senere William III	Vilhelm II	19. februar 1817	7. oktober 1840 faderens tronbestigelse som konge		17. marts 1849 blev konge	23. november 1890	Prins af Nederlandene, Prins af Orange-Nassau	Prinsesse Sophie af Württemberg
	Prins William	Vilhelm III	4. september 1840	17. marts 1849 faderens tronbestigelse som konge		11. juni 1879		Prins af Nederlandene, Prins af Orange-Nassau	ingen kone
	Prins Alexander	Vilhelm III	25. august 1851	11. juni 1879 brors død		21. juni 1884		Prins af Nederlandene, Prins af Orange-Nassau	ingen kone
	Prins Willem-Alexander	Beatrix	27. april 1967	30. april 1980 moderens tiltrædelse som dronning regent		Den siddende		Prins af Nederlandene, Prins af Oranje-Nassau, Jonkheer van Amsberg	Máxima Zorreguieta

Huset Hohenzollern

Frederik I af Preussen (1702-1713), en ældre efterkommer i kvindelig linje fra Vilhelm den tavse, som afstod sine krav på de orangefarvede lande til Frankrig i 1713, og hans efterkommere, i øjeblikket Georg Friedrich, prins af Preussen, prins af Oranje (1976-)

Huset Mailly

Louis de Mailly, Marquis de Nesle et de Mailly, udnævnt af den franske konge, og hans efterkommere, i øjeblikket Guy, Marquis de Nesle og af Mailly, Prince d'Orange.

House of Bourbon

Louis Armand de Bourbon, udnævnt af den franske konge, og hans efterkommere. Louis Armand var også prins af Conti.

Relaterede sider

Prinsen af Wales

Mere læsning

Herbert H. Rowen, The princes of Orange: the stadholders in the Dutch Republic. Cambridge og New York: Cambridge University Press, 1988.
Reina van Ditzhuyzen, Het Huis van Oranje: prinsen, stadhouders, koningen og koninginnen. Haarlem : De Haan, [1979].