Prins af Orange er en adelstitel med rødder i det middelalderlige fyrstendømme Orange i Provence.

Titlen anvendes historisk og i dag af medlemmer af huset Orange-Nassau. I den nederlandske konstitutionelle tradition er Prins(esse) af Orange særligt knyttet til tronfølgeren: Willem-Alexander var prins af Orange indtil sin tronbestigning den 30. april 2013, og siden da har hans ældste datter været titulær som Prinsesse af Orange. Titlen bruges i dag både som dynastisk betegnelse og som et offentligt symbol på tronfølgen.

Historie og oprindelse

Fyrstendømmet Orange lå i det sydlige Frankrig, og titlen stammer fra de lokale herskere i middelalderen. Den kom i forbindelse med de nordlige hertuger og senere den hollandske linje gennem arv og ægteskaber, der førte den til huset Orange-Nassau i 1500‑tallet. Efter en lang periode med europæiske magtkampe blev fyrstendømmet i praksis indlemmet i Frankrig i begyndelsen af 1700‑tallet (formelt afviklet i forbindelse med fredsafgørelser i begyndelsen af det 18. århundrede), men titlen levede videre som en dynastisk og hæderstitel hos de familier, der nedstammede fra eller arvede krav til Orange.

Andre krav og brugere

Udover Orange-Nassau har også andre adelsfamilier historisk gjort krav på eller brugt varianter af titlen. Eksempelvis har medlemmer af Hohenzollern-huset på forskellige tidspunkter indarbejdet navne og titler fra ægteskaber og arvekrav i deres stil, og i Frankrig findes der historiske franske varianter af titlen (Prince d'Orange) knyttet til visse adelsfamilier som Mailly‑Neslé. Disse brug af titlen er ofte af ceremoniel eller historisk karakter og anerkendes ikke nødvendigvis som suveræne besiddelser af en uafhængig territorialstat.

Titelens betydning i dag

Prins af Orange er i samtiden først og fremmest et dynastisk og symbolsk navn, tæt forbundet med den nederlandske krones succesionsorden og med de nationale symboler (herunder farven orange). I Holland betegner titlen normalt tronfølgeren, mens ældre eller parallelt forekommende krav uden for Nederlandene typisk er historiske eller ceremonielle.

Betegnelserne findes på flere sprog: på nederlandsk som Prins (Prinses) van Oranje, på fransk som Prince d'Orange og på engelsk som Prince of Orange. Stil, arveordninger og praktisk brug varierer efter land og familie, men titlens historiske baggrund som navn på et lille provencalsk fyrstendømme er centrum for dens oprindelse og betydning.