Trombone: Opbygning, lyd, spilleteknik og varianter

Lær trombonens opbygning, lyd, spilleteknik og varianter — fra basunens historie til ventiler, slædebrug og tips til både klassisk og moderne spil.

Forfatter: Leandro Alegsa

Trombone er et messingblæseinstrument og et musikinstrument. Den ligner en stor trompet, men i stedet for ventiler ændres tonehøjden ved, at musikeren skubber og trækker i slæden (slide) for at forlænge eller forkorte luftens vej gennem røret. Sammen med vibrationer fra spillerens læber (embouchure) kan trombonen frembringe en lang række toner og udtryk.

Opbygning

En typisk trombone består af følgende hoveddele:

  • Mundstykke: den del hvor spilleren blæser ind — størrelse og form påvirker klang og respons.
  • Slæde (slide): to rør, der glider ind i hinanden og ændrer instrumentets indvendige længde. Der findes 7 standard slide-positioner, som sammen med naturlige overtoner danner tonerne.
  • Klokke (bell): den brede ende, der projicerer lyden.
  • Stemmeskydning (tuning slide): et mindre flytbart rør til lille finjustering af stemningen.
  • Ventiler (valve): nogle tromboner, især bas- og valvtromboner, har en eller to ventiler for at udvide toneområdet eller gøre hurtige intervaller lettere.

Tromboner er næsten altid lavet af messing, men kan også fremstilles i plastik – kendt som "P-bone" – eller i andre legeringer for forskellig klang og vægt.

Lyd og klang

Trombonens tone skabes ved, at læberne vibrerer og sætter luften i røret i bevægelse. Instrumentet kan lyde meget blødt og varmt i de lave registre, men også lysere og skarpere i de høje overtoner. På grund af slæden kan trombonen udføre glissando (glidende toneovergange) særligt effektivt, hvilket er karakteristisk i bl.a. jazz.

Spilleteknik

  • Slidepositioner: De 7 standardpositioner ændrer rørets længde i hele toneafstande og halve toner (sammen med overtoner). Nøjagtig intonation kræver både korrekt slide-position og justering af embouchure.
  • Embouchure og luft: God støtte fra åndedrættet og en stabil læbefunktion er afgørende for tonekvalitet og fleksibilitet.
  • Mutes og effektstik: Ved brug af dæmpe (mute) ændres klangen dramatisk — almindeligt i orkestrale og jazz-sammenhænge.
  • Ventilteknik: På valvtromboner bruger man ventiler ligesom på en trompet. På bas- og dobbelventil-tromboner kombineres slide og ventiler for at nå lave toner og gøre skift lettere.

Notation og stemning

Trombonepartier er oftest skrevet i basnøgle. Højere passager kan stå i tenornøgle, og i visse orkester- og bandsammenhænge (især i britiske brass bands) bruges også diskantnøgle (treble clef) med transponering. Tenortrombonen stemmes ofte i B♭ (ikke transponerende ved basnøgle), mens spillerne i nogle ensembler læser transponerede dele i diskantnøgle.

Varianter

  • Tenortrombone: Den mest almindelige type, ofte i B♭.
  • Bastrombone: Med større klokke og ofte ekstra ventiler for dybere register.
  • Altotrombone: Mindre og højere i klang, bruges nogle gange i barok- og kammermusik.
  • Sopran-/sopranintrombone: Sjældnere; højere stemt.
  • Valvtrombone: Har ventiler i stedet for (eller i tillæg til) slide og opfører sig som en stor trompet i teknikken.
  • P-bone: Plastikversion, let og ofte brugt i undervisning eller udendørs sammenhænge.

Brug i musik

Trombonen anvendes bredt: i symfoniorkestre, brass bands, blæserensembler, bigbands og i mange populære genrer som jazz, funk og pop. Dens evne til både at bære kraftige fanfarer og lave bløde, næsten vokale linjer gør den meget alsidig.

Vedligeholdelse

  • Hold slæden ren og smurt med slideolie eller slidecream for jævn bevægelse og god tætning.
  • Rens instrumentet indvendigt med en pull-through eller kobberbørste og vask det lejlighedsvis i lunkent vand (følg producentens anvisninger).
  • Smør og vedligehold ventiler og sæt dem ikke i vand.
  • Tjek mundstykket for skader og rengør det regelmæssigt.

Navn og betegnelser

Navnet trombone kommer fra det italienske sprog og betyder stor trompet. En person, der spiller på trombone, kaldes typisk en trombonist (eller i ældre/dialektal brug basunist).

Trombonen er både teknisk krævende og musikalsk udtryksfuld. Den kan være et godt valg for dem, der ønsker at arbejde med både melodisk linieføring og kraftfulde akkordiske klange i forskellige musikalske sammenhænge.

En tromboneZoom
En trombone

En basunens rækkeviddeZoom
En basunens rækkevidde

Historie

Forløberen for den nuværende basun blev kaldt sækkepiben. Den blev første gang brugt i det 16. århundrede under renæssancens musikalske æra. I de efterfølgende århundreder blev sækkestolen gradvist forbedret til den nuværende basun. Beethoven var den første komponist, der tilføjede basuner til det almindelige symfoniorkester. Mange forskellige typer musik bruger basunens unikke lyd til at tilføre farve og dybde. Basuner bruges i orkestre, koncertorkestre, marchorkestre, brassbands, big bands, swingbands, skabands og jazzensembler.

I hænderne på en dygtig basunist er basunen et meget alsidigt instrument og kan spille mange stilarter. Basunen kan gå fra bløde, søde jazzballader og fredelige langsomme melodier som Duke Ellingtons "Pyramid" til hurtige og tekniske passager fra stykker som "Blue Bells of Scotland" og "Carnival of Venice".

Typer

Der findes mange forskellige typer basuner. Hver type er beregnet til forskellige spilleområder (hvor højt eller lavt du spiller). Der findes kontrabasbasuner, basbasuner, tenorbasbasuner, tenorbasuner, tenorbasuner, altbasuner, sopranbasuner og piccolobasuner. Dette er de forskellige typer basuner, ordnet efter almindelig anvendelse.

  • Tenorbasunen er den mest populære basuntype i dag, og det er normalt den, folk mener, når de siger "basun". Det er normalt det første instrument, som en ny basunist spiller på. Den har en slæde, der bruges til at skifte toner og lave musik. Folk, der spiller tenorbasun, spiller normalt fra basnøglen, men nogle meget gode spillere kan spille fra diskantnøglen. Bedre og dyrere tenorbasuner har et F-beslag.
  • Basbasunen adskiller sig fra tenorbasunen, fordi den har en eller to aftrækkere og har en større bælg, hvilket gør den bedre i de lavere oktaver. De fleste bands har kun én basbasunist. Hvis et nummer ikke har en basbasunstemme, læser basbasunisten normalt 3. eller 4. basbasunstemmen op.
  • Altbasunen er en type basun, der lyder noget højere end en almindelig basun. Den bruges mest i orkestre, hvor den højeste del af stemmen nogle gange er lettere at spille på en altbasun. Den er dog ikke særlig almindelig, og for det meste spiller en tenorbasun den del af altbasunen, hvis der findes en sådan.
  • Kontrabasbasunen er den lavest klingende basun, der bruges i musikken i dag. Den har undertiden et dobbelt slæde, hvilket betyder, at slæderøret er dobbelt omviklet i stedet for én gang som på tenorbasunen.
  • Sopranbasunen er en type basun, der spiller i samme område som en Bb-trompet.
  • Ventilbasunen er blot en tenorbasun med en ventilsektion. Disse ventiler fungerer på samme måde som på en trompet, euphonium osv.
En tenortromboneZoom
En tenortrombone

En basbasun med F TriggerZoom
En basbasun med F Trigger

En kontrabasbasbasun med ventilerZoom
En kontrabasbasbasun med ventiler

Marching band med basunerZoom
Marching band med basuner

Berømte basunister

Nogle berømte basunister er bl.a.:

  • Edward "Kid" Ory
  • Bill Watrous
  • Carl Fontana
  • Jim Robinson
  • Jack Teagarden
  • Al Grey
  • Glenn Miller
  • Tommy Dorsey
  • Pete Ramberg
  • Lawrence Brown
  • Curtis Fuller
  • Slide Hampton
  • Fred Wesley
  • Trombone Shorty
  • Martin Schippers
  • Joseph Alessi
  • Christopher Bill


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3