Nakhchivan (Nakhitjevan): Aserbajdsjans autonome eksklave

Opdag Nakhchivan: Aserbajdsjans autonome eksklave mellem Iran, Armenien og Tyrkiet — historie, kultur, geografi og praktiske rejsetips.

Den Autonome Republik Nakhchivan (aserbajdsjansk: Naxçıvan Muxtar Respublikası, az) er en indlands-eksklave i Republikken Aserbajdsjan. Regionen dækker 5 502,75 km² (2 124,62 km2) med en befolkning på 459 600 indbyggere og grænser op til Armenien (grænse 221 km [137 mi]) mod øst og nord, Iran (grænse 179 km [111 mi]) mod syd og vest og Tyrkiet (grænse 8 km [5,0 mi]) mod nordvest.

Geografi og klima

Nakhchivan ligger i et bjergrigt område i det sydlige Kaukasus med varieret landskab: høje bjerge, floddale og ørkenagtige sletter. Den samlede arealenhed er ca. 5 500 km². Klimaet er overvejende kontinentalt og semiaridt med varme, tørre somre og kolde vintre. Højdeforskelle betyder, at lokale klima- og vegetationszoner kan variere betydeligt fra dalene til bjergene.

Historie

Området har en lang historie og har været beboet siden oldtiden. Det har været under indflydelse fra persiske, armeniske, bagdadiske, seldsjukkiske og russiske magter gennem århundreder. I det 20. århundrede blev Nakhchivan oprettet som en autonom republik inden for Sovjetunionens Aserbajdsjan i 1924. Efter første Verdenskrig og den sovjetiske konsolidering blev regionens status blandt andet reguleret gennem traktaten i Kars (1921), hvor Tyrkiet anerkendte Nakhchivan som en eksklave under Aserbajdsjan.

Politisk status og administration

Nakhchivan er en autonom republik i Republikken Aserbajdsjan og har sin egen forfatning, et lokalt parlament (Ali Majlis) og en lokal regering (kabinet). Autonomien giver regionen en vis grad af selvstyre, men udenrigspolitik, forsvar og store økonomiske beslutninger høres fortsat fra Baku. Hovedstaden er Nakhchivan by (ofte skrevet Naxçıvan).

Befolkning og sprog

Befolkningen består overvejende af etniske aserbajdsjanere. De officielle og mest udbredte sprog er aserbajdsjansk (azerbaijansk). Der findes også mindretal og historiske minoritetssamfund, men i dag er regionens befolkningssammensætning relativt homogen.

Økonomi

Økonomien i Nakhchivan bygger primært på landbrug (især bomuld, frugt og grøntsager), husdyrbrug, minedrift og lettere industriproduktion. Regionens isolation fra det øvrige Aserbajdsjan gør transport- og handelsforbindelserne vanskelige, hvorfor Iran i mange år har været en vigtig partner for vare- og passagetransport.

Kultur og seværdigheder

Nakhchivan har et rigt kulturelt og historisk arv med gamle fæstninger, mausoleer og religiøse steder. Vigtige seværdigheder omfatter blandt andre:

• Momine Khatun-mausoleet (et kendt middelaldermonument)
• Alinja-fæstningen, et historisk bjergfort
• Ashabi-Kahf (en religiøs og pilgrimsdestination med tilknyttede legender)

Regionen har lokale traditioner inden for håndværk, musik og madkultur, der afspejler både kaukasiske og mellemøstlige påvirkninger.

Transport og infrastruktur

Som eksklave er Nakhchivan afskåret fra direkte landforbindelse til resten af Aserbajdsjan, hvilket har betydet stor afhængighed af luft- og vejforbindelser via nabolande — især Iran og tidligere Tyrkiet. Jernbaneforbindelser har historisk eksisteret, men politiske forhold og konflikter i området har påvirket den frie færdsel over grænserne.

Sikkerhed og geostrategisk betydning

Nakhchivans position mellem Armenien, Iran og Tyrkiet gør regionen strategisk vigtig. Området har ofte været berørt af regionale spændinger og konflikter mellem Aserbajdsjan og Armenien. Samtidig har traktater og internationale aftaler historisk sikret nogle garantier for Nakhchivans status.

Nutidig situation

Efter de seneste års ændringer i den regionale sikkerhedssituation har spørgsmål om genåbning af transitkorridorer, investeringer i infrastruktur og lokale udviklingsprojekter fået øget opmærksomhed. Myndighederne i Nakhchivan arbejder løbende på at styrke den lokale økonomi og forbedre levevilkårene, samtidig med at regionens autonome status fastholdes inden for Republikken Aserbajdsjan.

Distrikter

Nakhchivan har otte administrative divisioner. Syv af disse er distrikter, mens hovedstaden er en separat bydel.

Kort ref.	Administrativ afdeling	Kapital	Type	Område (km²)	Befolkning (1. august 2011 skøn)	Noter
1	Babek (Babək)	Babek	Rayon	749,81	66,2	Tidligere kendt som Nakhchivan; omdøbt efter Babak Khorramdin i 1991
2	Julfa (Culfa)	Julfa	Rayon	1012,75	43,000	Også stavet Jugha eller Dzhulfa.
3	Kangarli (Kəngərli)	Givraq	Rayon	711,86	28,900	Skilte sig fra Babek i marts 2004
4	Nakhchivan City (Naxçıvan Şəhər)		Kommune	191,82	85,700	Splittet fra Nakhchivan (Babek) i 1991
5	Ordubad	Ordubad	Rayon	994,88	46,500	Splittet fra Julfa under sovjetiseringen
6	Sadarak (Sədərək)	Heydarabad	Rayon	153,49	14,500	Afspaltet fra Sharur i 1990; omfatter de jure Karki-eksklaven i Armenien, som de facto er under armensk kontrol
7	Shakhbuz (Şahbuz)	Shahbuz	Rayon	838,04	23,400	Splittet fra Nakhchivan (Babek) under sovjetiseringen Territoriet svarer nogenlunde til Čahuk (Չահւք) distriktet i den historiske Syunik-region i Kongeriget Armenien
8	Sharur (Şərur)	Sharur	Rayon	847,35	106,600	Tidligere kendt som Bash-Norashen under indlemmelsen i Sovjetunionen og Ilyich (efter Vladimir Ilyich Lenin) fra perioden efter sovjetiseringen til 1990
	I alt			5,500	414,900

 
Underafdelinger i Nakhchivan.  


 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er den autonome republik Nakhchivan?

Sp: Hvor stor er regionen?

Spørgsmål: Hvor mange mennesker bor der i regionen?

Spørgsmål: Hvilke lande grænser regionen op til?

Spørgsmål: Hvor lang er grænsen til Armenien?

Spørgsmål: Hvor lang er landets grænse til Iran?

Spørgsmål: Hvor lang er landets grænse til Tyrkiet?

Søg efter bogstav