Den armenske revolutionære føderation (ARF/Dashnaktsutyun) – historie og rolle

ARF/Dashnaktsutyun: Fra 1890'ernes Tiflis til nutidig politisk indflydelse i Armenien, diasporaen og Nagorno-Karabakh — historie, ideologi og rolle.

Den Armenske Revolutionære Føderation (ARF eller ՀՅԴԴ) (armensk: Հայ Յեղափոխական Դաշնակցութիւն - Hay Heghapokhakan Dashnaktsutiun, Dashnaktsutiun, Դաշнак - Dashnak eller Tashnag) er et armensk politisk parti, der blev grundlagt i Tiflis (Tbilisi i det nuværende Georgien) i 1890 af Christapor Mikaelian, Stepan Zorian og Simon Zavarian. Partiet arbejder i Armenien og i lande, hvor den armenske diaspora er aktiv, navnlig i Libanon og den etnisk armensk dominerede de facto-republik Nagorno-Karabakh.

Historisk baggrund og grundlæggelse

ARF opstod i sidste del af 1800-tallet i et miljø præget af national opvågning, sociale spændinger og krav om rettigheder for armenske befolkninger under det Osmanniske Rige og i det russiske imperium. Grundlæggerne samlede nationalt orienterede intellektuelle, aktivister og lokale ledere med det formål at organisere politisk kamp for armenernes nationale rettigheder, social retfærdighed og kulturel overlevelse.

Ideologi og mål

ARF kombinerer elementer af nationalisme og social reform. Partiets officielle program har traditionelt lagt vægt på ophævelse af undertrykkelse af armenere, kamp for national selvbestemmelse, sociale forbedringer for arbejdere og bønder samt bevarelse af armensk kultur og sprog. Over tid har ARF udviklet sig fra en revolutionær bevægelse med væbnet aktivitet til også at være en parlamentarisk og civilsamfundsorienteret organisation i mange lande.

Aktiviteter før og efter Første Verdenskrig

I begyndelsen af 1900-tallet deltog ARF aktivt i den armenske nationale bevægelse. Organisationen var involveret i både politisk organisering og i perioder i væbnet modstand mod overgreb og forfølgelse. I årene omkring Første Verdenskrig og folkemordet på armenere 1915 spillede ARF en central rolle i at forsøge at organisere bistand, dokumentere begivenhederne og rejse international opmærksomhed om armenernes situation. Efter krigen deltog ARF også i opbygningen af den første armenske republik (1918–1920).

Diasporaens rolle og internationale aktiviteter

Efter den osmanniske undertrykkelse og de politiske omvæltninger i begyndelsen af det 20. århundrede etablerede ARF stærke organisationer i den armenske diaspora i Mellemøsten, Europa, Nord- og Sydamerika. I disse samfund har partiet været aktivt inden for politisk repræsentation, sociale og kulturelle initiativer, skoler, kirkeligt samarbejde og hjælpearbejde. ARF er kendt for at støtte kampagner for international anerkendelse af det armenske folkemord, for mindesmærker og for bevarelse af den armenske identitet blandt efterkommere.

I Armenien og Nagorno-Karabakh (Artsakh)

Under Sovjetperioden var ARF forbudt i Sovjetarmeniens territorium, men organisationen fortsatte at fungere i eksil. Efter Sovjetunionens sammenbrud og Armeniens uafhængighed vendte ARF tilbage som en legalt fungerende politisk kraft. Partiet har siden deltaget i det parlamentariske liv i Armenien og har haft både regerings- og oppositionsperioder. ARF har også haft betydelig indflydelse i Nagorno-Karabakh (Artsakh), hvor armenske politiske aktører fra diasporaen har spillet en rolle i opbygningen af institutioner og i forsvaret af regionens selvstyre. Partiets tilstedeværelse i regionen har ofte gjort det til en vigtig aktør i konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan.

Organisation, struktur og aktiviteter

ARF er organiseret efter klassiske partiorganer med lokale sektioner, regionale udvalg, et centralkomité- eller bureau-system og periodiske kongresser, hvor politik og ledelse fastlægges. Partiet driver også ungdomsorganisationer, kvindegrupper og kulturelle netværk samt udgiver tidsskrifter og aviser for at formidle ideologi, nyheder og historisk erindring. Gennem disse kanaler engagerer ARF sig i uddannelse, velgørenhed, mindearrangementer og lobbyarbejde for armenske anliggender internationalt.

Kontroverser og kritik

ARF har gennem sin historie mødt både anerkendelse og kritik. I de tidlige år var dele af bevægelsen involveret i væbnede handlinger og målrettede aktioner mod personer, som blev anset for ansvarlige for overgreb mod armenere—handlinger der har været genstand for intens debat og kritik. I andre perioder er partiets disciplinære og centraliserede organisering blevet kritiseret af både interne dissidenter og eksterne kritikere. Nogle nationalstater har tidligere forbudt eller begrænset organisationens aktiviteter af politiske årsager.

Nuværende betydning

ARF forbliver en af de mest markante politiske og samfundsorienterede aktører blandt armenere globalt. Partiet fortsætter med at arbejde for anerkendelse af det armenske folkemord, beskyttelse af diasporasamfund, støtte til Armeniens sikkerhed og udvikling samt politisk engagement i forhold til Nagorno-Karabakh. Samtidig søger ARF at balancere sin historiske arv som en revolutionær bevægelse med deltagelse i moderne parlamentarisk politik og civilsamfundsarbejde.

Bemærk: ARF's rolle kan variere betydeligt mellem regionsafdelinger og over tid, afhængigt af lokale politiske forhold, alliancer og intern debat. For mere detaljeret information om partiets aktuelle politik og organisation kan man søge efter nyere kilder og officielle meddelelser fra partiets egne kanaler.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvornår blev det armenske revolutionære forbund (ARF) grundlagt?

Spørgsmål: Hvem grundlagde det armenske revolutionære forbund (ARF)?

Spørgsmål: Hvad er ARF's fulde navn?

Spørgsmål: Hvor arbejder ARF?

Spørgsmål: Hvad er forkortelsen for Armenian Revolutionary Federation?

Spørgsmål: Hvad er Dashnak eller Tashnag?

Spørgsmål: Hvad er ARF's hovedmål?

Søg efter bogstav