Kongeriget Armenien (armensk: Մեծ Հայք, romaniseret: Mets Hayk; latin: Armenia Maior) var et armensk kongerige, der herskede i det gamle Mellemøsten fra 321 f.Kr. til 428 e.Kr.. Det kaldes undertiden det armenske imperium på grund af perioder med stor politisk og militær magt. Dets historie opdeles traditionelt i tre store dynastiers regeringstid: Orontid (ca. 321 f.Kr. – 200 f.Kr.), Artaxiad (ca. 190 f.Kr. – 12 e.Kr.) og Arsacid (ca. 52 e.Kr. – 428 e.Kr.).

Geografi og befolkning

Kongeriget dækkede i perioder store dele af det armenske højland og omkringliggende områder mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav, samt dele af det, der i dag er Tyrkiet, Armenien, Iran og Georgien. Landskabet var bjergrigt med frugtbare dale i floddalene. Befolkningen bestod primært af armenske stammer, men rummet også indslag af iraniske, græske, kurdiske, syriske og andre folkegrupper som følge af handel, erobringer og migration.

Dynastier

  • Orontid-dynastiet (ca. 321–200 f.Kr.): Ofte opfattet som efterkommere af tidligere satraper under Achaemenide-imperiet. De etablerede en tidlig armensk kongemagt i kølvandet på Alexander den Stores sammenbrud.
  • Artaxiad-dynastiet (ca. 190 f.Kr. – 12 e.Kr.): Genoplivede og udbyggede armenisk magt i en stærkt helleniseret periode. Artaxiad-konger grundlagde byer, herunder den vigtige residens Artaxata (Artashat).
  • Arsacid-dynastiet (ca. 52–428 e.Kr.): Også kaldet Arshakuni, en armensk gren af de partiske Arsakider. Dynastiet styrede i en tid, hvor Armenien befandt sig i krydsfeltet mellem Romerriget/Byzans og den persiske magt (Parther/Sassanider).

Vigtige regenter og begivenheder

  • Tigranes II 'den Store' (regerede ca. 95–55 f.Kr.): Under Tigranes nåede Armenien sin største udbredelse og tidvis status som regional stormagt; han grundlagde byer, herunder Tigranocerta, og udfordrede romersk indflydelse i regionen.
  • Kong Artaxias I (Artashes I): Grundlæggeren af Artaxiad-dynastiet, associeret med grundlæggelsen af hovedstaden Artaxata i det 2. århundrede f.Kr.
  • Tiridates III (regerede begyndelsen af 300-tallet e.Kr.): Under hans regering og med missionen fra Gregorios 'den Oplysende' (Gregory the Illuminator) antog Armenien officielt kristendommen, ofte dateret til 301 e.Kr., hvilket gjorde Armenien til et af verdens første kristne stater.
  • Arsaciske konger: Arsacidernes periode var præget af balancepolitik mellem romerske og iranske stormagter og interne magtkampe mellem de armenske aristokratiske familier (nakhararer).

Kultur, sprog og religion

Armenien var et kulturelt smeltedigel med stærke persiske, græske og lokale indflydelser. Det armenske sprog konsolideredes som et vigtigt identitetstegn. Efter kristningen blev kirken (den armensk-apostolske kirke) en central institution i samfundet. I slutningen af Arsacid-perioden blev det armenske alfabet skabt af Mesrop Mashtots omkring 405 e.Kr., hvilket fik stor betydning for litteratur, kirkeliv og national identitet.

Før kristendommens gennemslag var religionen flere steder præget af traditionelle armeniske og iransk-zoroastriske elementer.

Forhold til nabolande

Kongeriget Armenien lå strategisk mellem de store magter i oldtiden. I forskellige perioder var det allieret med eller i konflikt mod:

  • Det seleukidiske rige og senere det hellenistiske kulturmiljø
  • Romerriget, der konkurrerede med Parthia/Sassaniderne om indflydelse i regionen
  • Parther og senere Sassanider, hvis interesser ofte stødte sammen med romerske ambitioner i Kaukasus og Mesopotamien

Afskaffelse af kongedømmet og eftermæle

I 428 e.Kr. blev den armenske kongemagt endeligt afskaffet. Den centrale kongemagt svækkedes gennem interne stridigheder og pres fra Sassanidepersien og det øst-romerske (byzantinske) rige, og resultatet blev, at Armenien mistede sin selvstændige monarkiske struktur. De armenske områder blev herefter i vid udstrækning underlagt indflydelse fra Sassaniderne i øst og Byzantium i vest, og østarmensk administration blev organiseret som en marzpanlig (sasanidisk) provins i perioder. Samtidig forblev den armenske kirke og den aristokratiske klasse (nakhararer) vigtige bærere af armenisk identitet.

Kongeriget Armeniens kulturarv — fra Hellenistisk byplanlægning og monumenter til kristen litteratur og det armenske alfabet — har haft varig betydning for regionens historie og for den armenske nationalidentitet frem til i dag.