Kongeriget Armenien (Mets Hayk): Historie og dynastier 321 f.Kr.–428 e.Kr.

Opdag Kongeriget Armenien (Mets Hayk): dyb historisk gennemgang af Orontid-, Artaxiad- og Arsacid-dynastierne fra 321 f.Kr. til 428 e.Kr.

Kongeriget Armenien (armensk: Մեծ Հայք, romaniseret: Mets Hayk; latin: Armenia Maior) var et armensk kongerige, der herskede i det gamle Mellemøsten fra 321 f.Kr. til 428 e.Kr.. Det kaldes undertiden det armenske imperium på grund af perioder med stor politisk og militær magt. Dets historie opdeles traditionelt i tre store dynastiers regeringstid: Orontid (ca. 321 f.Kr. – 200 f.Kr.), Artaxiad (ca. 190 f.Kr. – 12 e.Kr.) og Arsacid (ca. 52 e.Kr. – 428 e.Kr.).

Geografi og befolkning

Kongeriget dækkede i perioder store dele af det armenske højland og omkringliggende områder mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav, samt dele af det, der i dag er Tyrkiet, Armenien, Iran og Georgien. Landskabet var bjergrigt med frugtbare dale i floddalene. Befolkningen bestod primært af armenske stammer, men rummet også indslag af iraniske, græske, kurdiske, syriske og andre folkegrupper som følge af handel, erobringer og migration.

Dynastier

• Orontid-dynastiet (ca. 321–200 f.Kr.): Ofte opfattet som efterkommere af tidligere satraper under Achaemenide-imperiet. De etablerede en tidlig armensk kongemagt i kølvandet på Alexander den Stores sammenbrud.
• Artaxiad-dynastiet (ca. 190 f.Kr. – 12 e.Kr.): Genoplivede og udbyggede armenisk magt i en stærkt helleniseret periode. Artaxiad-konger grundlagde byer, herunder den vigtige residens Artaxata (Artashat).
• Arsacid-dynastiet (ca. 52–428 e.Kr.): Også kaldet Arshakuni, en armensk gren af de partiske Arsakider. Dynastiet styrede i en tid, hvor Armenien befandt sig i krydsfeltet mellem Romerriget/Byzans og den persiske magt (Parther/Sassanider).

Vigtige regenter og begivenheder

• Tigranes II 'den Store' (regerede ca. 95–55 f.Kr.): Under Tigranes nåede Armenien sin største udbredelse og tidvis status som regional stormagt; han grundlagde byer, herunder Tigranocerta, og udfordrede romersk indflydelse i regionen.
• Kong Artaxias I (Artashes I): Grundlæggeren af Artaxiad-dynastiet, associeret med grundlæggelsen af hovedstaden Artaxata i det 2. århundrede f.Kr.
• Tiridates III (regerede begyndelsen af 300-tallet e.Kr.): Under hans regering og med missionen fra Gregorios 'den Oplysende' (Gregory the Illuminator) antog Armenien officielt kristendommen, ofte dateret til 301 e.Kr., hvilket gjorde Armenien til et af verdens første kristne stater.
• Arsaciske konger: Arsacidernes periode var præget af balancepolitik mellem romerske og iranske stormagter og interne magtkampe mellem de armenske aristokratiske familier (nakhararer).

Kultur, sprog og religion

Armenien var et kulturelt smeltedigel med stærke persiske, græske og lokale indflydelser. Det armenske sprog konsolideredes som et vigtigt identitetstegn. Efter kristningen blev kirken (den armensk-apostolske kirke) en central institution i samfundet. I slutningen af Arsacid-perioden blev det armenske alfabet skabt af Mesrop Mashtots omkring 405 e.Kr., hvilket fik stor betydning for litteratur, kirkeliv og national identitet.

Før kristendommens gennemslag var religionen flere steder præget af traditionelle armeniske og iransk-zoroastriske elementer.

Forhold til nabolande

Kongeriget Armenien lå strategisk mellem de store magter i oldtiden. I forskellige perioder var det allieret med eller i konflikt mod:

• Det seleukidiske rige og senere det hellenistiske kulturmiljø
• Romerriget, der konkurrerede med Parthia/Sassaniderne om indflydelse i regionen
• Parther og senere Sassanider, hvis interesser ofte stødte sammen med romerske ambitioner i Kaukasus og Mesopotamien

Afskaffelse af kongedømmet og eftermæle

I 428 e.Kr. blev den armenske kongemagt endeligt afskaffet. Den centrale kongemagt svækkedes gennem interne stridigheder og pres fra Sassanidepersien og det øst-romerske (byzantinske) rige, og resultatet blev, at Armenien mistede sin selvstændige monarkiske struktur. De armenske områder blev herefter i vid udstrækning underlagt indflydelse fra Sassaniderne i øst og Byzantium i vest, og østarmensk administration blev organiseret som en marzpanlig (sasanidisk) provins i perioder. Samtidig forblev den armenske kirke og den aristokratiske klasse (nakhararer) vigtige bærere af armenisk identitet.

Kongeriget Armeniens kulturarv — fra Hellenistisk byplanlægning og monumenter til kristen litteratur og det armenske alfabet — har haft varig betydning for regionens historie og for den armenske nationalidentitet frem til i dag.

Historie

Orontid-dynastiet

Orontid-dynastiet, også kendt under deres oprindelige navn Eruandid eller Yervanduni, var et arveligt armensk dynasti og herskere over efterfølgerstaten til kongeriget Urartu. De fleste historikere siger, at orontiderne er af iransk oprindelse. Dynastiet herskede over Kongeriget Armenien fra 321 f.Kr. til 200 f.Kr., han herskede også over kongerigerne Sophene og Commagene.

Artaxiad-dynastiet

Omkring 200 f.Kr. blev Orontid-dynastiet (Yervanduni) væltet ved et kup af den armenske adelsfamilie Artaxias. Den armenske stat blev genetableret i 190 f.Kr. af Artaxias I sammen med det armenske kongedømme Sophene under ledelse af Zariadres. Artaxias erobrede Yervandashat, forenede det armenske højland på bekostning af nabostammerne og grundlagde den nye kongelige hovedstad Artaxata nær Araxes-floden. Dynastiet var sandsynligvis en gren af Orontid-dynastiet (Yervanduni) af iransk oprindelse. Regerede Kongeriget Armenien fra 190 f.Kr. til deres omstyrtelse af romerne i 12 e.Kr. Det mest berømte medlem af dynastiet, Tigranes den Store, udvidede i sin regeringstid Kongeriget Armeniens grænser fra Det Kaspiske Hav til Middelhavet. Under Tigranes den Stores regeringstid blev Kongeriget Armenien kaldt "Det Armenske Rige".

Ligesom størstedelen af Armeniens indbyggere var Tigranes tilhænger af zoroastrismen. Han havde græske retorikere og filosoffer ved sit hof, muligvis som følge af indflydelsen fra hans dronning Kleopatra. Efter parthiernes eksempel brugte Tigranes titlen Philhellene ("grækernes ven").

Arsacid-dynastiet

Arsakidisk dynasti eller Arshakuni, regerede Kongeriget Armenien fra 12 til 428. Dynastiet var en gren af det parthiske arsakidiske dynasti. Arsakidiske konger regerede med mellemrum i de kaotiske år efter Artaxiadynastiets fald indtil 62, hvor Tiridates I sikrede det arsakidiske styre i Armenien. Det lykkedes ham dog ikke at etablere sin linje på tronen, og forskellige arsakidiske medlemmer af forskellige slægter regerede indtil Vologases II's tiltrædelse, som det lykkedes ham at etablere sin egen linje på den armenske trone. I 301 proklamerede den arsakidiske arsakidiske konge Tiridates III kristendommen som Armeniens statsreligion, hvilket gjorde det armenske kongerige til den første stat, der officielt tog kristendommen til sig. Det arsakidiske dynasti blev styrtet af det sasanidiske rige i 428, og det var enden på Kongeriget Armenien.

 
Kongeriget Armenien, under Orontid-dynastiet, 250 f.Kr.  


Kongeriget Armenien i sin største udstrækning under Tigranes den Store.  


Kongeriget Armenien under det arsakidiske dynasti, 150 e.Kr.  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad var navnet på det armenske kongerige?

Q: Hvordan omtales det nogle gange?

Spørgsmål: Hvornår herskede det i det gamle Mellemøsten?

Spørgsmål: Hvor mange kongedynastier herskede i dets historie?

Sp: Hvem var det første dynasti, der regerede i Armenien?

Spørgsmål: Hvem var det sidste dynasti, der regerede i Armenien?

Spørgsmål: Hvilket sprog talte man i det gamle Armenien?

Søg efter bogstav