Tysklands naturområder: Regioner, landskaber og kyster

Opdag Tysklands varierede naturområder: sletter, bjerge, Alpernes forland samt Nordsø- og Østersøkyster — regioner, landskaber og kystlinjer i en komplet guide.

Regioner

Tyskland har stor variation i landskaber: fra flade sletter og kystarealer i nord til kuperede centrale bjergområder og høje alper i syd. Nedenfor beskrives hovedregionerne, deres karakteristika, naturtyper og vigtige økosystemer.

1.1 Den nordøstlige tyske slette

Den nordøstlige slette (Nordostdeutsches Tiefland) er et lavland præget af glaciale formationer fra sidste istid: moræner, søer og store sammenhængende vådområder. Området rummer:

• Mecklenburgische Seenplatte — et af Centraleuropas største søområder med mange klare søer, våde enge og rørskov.
• Kystnære laguner og "Bodden"-områder ved Østersøen, som er vigtige yngle- og rastepladser for vandfugle.
• Jævn klimaovergang fra maritimt ved kysten til mere kontinentalt indadtil, hvilket giver varierende flora og fauna.

Bevarelse: Området har flere nationalparker og naturreservater, eksempelvis Müritz Nationalpark, og er vigtigt for vadefugle, traner og laksefisk under tilbagevandring.

1.2 Den nordvestlige tyske slette

Den nordvestlige del indeholder Nordsøkystens marskområder, flade landbrugsarealer og store floder som Ems, Weser og Elben (nederst). Karakteristika:

• Vadehavet (Wattenmeer) ved Nordsøen med tidevandsflader, øer og Halligen — et UNESCO-beskyttet område af europæisk betydning.
• Anvendelse til landbrug, digebyggeri og i kystzonen vindenergi og havne. Marskområderne fungerer som naturfiltre og stormflodssikring.
• Kulturelle landskaber med diger, enge og traditionel saltning på nogle kyststrækninger.

Vigtige spørgsmål er klimatilpasning (havniveau, stormfloder), renaturering af tidevandsarealer og bevarelse af vandfugles levesteder.

1.3 Det vestlige centrale bjergland

Dette omfatter en række middelhøje bjerge og plateauer i det vestlige Tyskland — kendt som Mittelgebirge. Eksempler og kendetegn:

• Eifel, Hunsrück, Westerwald og Rheinisches Schiefergebirge. Landskabet er kuperet med skove, floddale og vulkansk/karstisk geologi på visse steder.
• Skovbrug, pastorale områder og mindsket befolkning i nogle distrikter skaber værdifulde naturkorridorer.
• Rekreative muligheder: vandreture, cykling og udflugter til naturparker og vulkankratre (fx Vulkanpark Eifel).

1.4 Østlige centrale bjergområder

Den østlige del af de centrale bjergområder omfatter Harz, Erzgebirge (Rudolfskar), Thüringer Wald og Fichtelgebirge. Særlige træk:

• Historisk minedrift i Erzgebirge har formet landskabet og kulturen. Flere områder viser typiske skovøkosystemer og højdeafhængige arter.
• Harz er kendt for skovklædte højderygge, kilder og stenformationer samt nationalparkaktiviteter.
• Økoturisme og bevarelse af gamle skove samt indsats mod tidligere forurening fra minedrift.

1.5 Sydtyskland

Sydtyskland dækker det store område mellem de centrale bjergkæder og alpeforlandet. Vigtige elementer:

• Schwarzwald (Black Forest) — tæt skov, dybe dale, sprængte floder, kendt for traditionelle landsbyer og udbredt turisme.
• Schwäbische Alb og Fränkische Alb — kalkplateauer med grotter, karstområder og tørre enge, rige på kalkkrævende planter og insekter.
• Bodenseeregionen (Lake Constance) har et mildt mikroklima, intens landbrugsudnyttelse og et vigtigt sø-økosystem.

Mange af disse landskaber kombinerer landbrug, skovbrug og turisme og rummer særlige arter og kulturelle landskaber.

1.6 Alpeforland og Alperne

Alpeforlandet (Alpenvorland) fungerer som overgangszonen mellem de lavere sydtyske landskaber og de høje Alper. Selve de tyske Alper i syd (Bayerische Alpen) indeholder:

• Høje bjergområder med alpine enge, morænelandskaber og gletsjerminder. Zugspitze er Tysklands højeste punkt.
• Rige muligheder for vintersport, men også sårbare økosystemer, der påvirkes af klimaændringer (tilbagetrækning af gletsjere, ændringer i plantegrænser).
• Beskyttede områder som Bayerischer Wald Nationalpark og Berchtesgaden, hvor naturnære processer prioriteres.

1.7 Nordsøen og Østersøen

Kyststrækningerne til Nordsøen og Østersøen er forskellige i karakter:

• Nordsøen: Tidevandszoner, mudderflader og øer—et dynamisk system; Wadden Sea er et beskyttet habitat med stor betydning for trækfugle.
• Østersøen: Mere lavvandet, med kystskove, klinter (fx Jasmunds kridtklipper på Rügen), laguner og stenstrande. Her ses også brackish vand-tilpasning hos planter og dyr.
• Kystbeskyttelse, kystnær planlægning og bevarelse af vådområder er centrale udfordringer.

Bevaring, klima og menneskelig påvirkning

Overordnet er Tysklands naturområder påvirket af intensivt landbrug, urbanisering og infrastrukturopbygning, men landet har også stærke traditioner for naturbeskyttelse og genopretning:

• Nationale parker, biosfære-reservater og Natura 2000-områder beskytter nøglehabitater (fx Wadden Sea, Müritz, Bayerischer Wald, Jasmund).
• Klimaforandringer medfører temperaturniveauændringer, ændret nedbør og tilbagegang af gletsjere; det påvirker skove, vandbalancen og artsfordeling.
• Initiativer som genopretning af vådområder, naturvenlig skovdrift, tiltag for biodiversitet på landbrugsarealer og reetablering af flodenge er i gang i mange regioner.

Rekreation og økonomi

Naturen er central for tyskernes fritid og økonomi: vandreture, cykling, sejlsport, lystfiskeri, skisport i Alperne samt naturformidling i nationalparker og naturcentre. Samtidig er skovbrug, landbrug og kystfiskeri vigtige erhverv, som skal forenes med langsigtet naturforvaltning.

Referencer

• Bundesamt für Naturschutz (BfN) — overblik over naturovervågning og beskyttede områder i Tyskland.
• Nationalpark- og naturparkmateriale fra de enkelte delstater (f.eks. Müritz, Bayerischer Wald, Jasmund, Wattenmeer).
• Faglige vurderinger og klimatilpasningsplaner fra tyske miljømyndigheder og videnskabelige institutioner.

For specifikke fakta og detaljer om enkelte områder anbefales kilder fra de nævnte nationale parker og Bundesamt für Naturschutz.

Regioner

Den nordøstlige tyske slette

• D01 Mecklenburg Coastal Lowland (71)
• D02 Nordøstmecklenburgske lavland (herunder Szczecin-lagunen) (72-73)
• Nordøstlige Mecklenburg Lowland (72, nordvest og centrum)
• Szczecin-lagunen (73 øst)
• D03 Mecklenburg Lake Plateau Hinterland (74)
• D04 Mecklenburg Lake Plateau (75)
• D05 Mecklenburg-Brandenburg højslette og højland (76-78)
• Sydvestlige forland af Mecklenburg Lake Plateau (76, nordvest)
• Nordbrandenburgs højslette og højland (77, midt)
• Luchland (78, sydøst)
• D06 East Brandenburg Plateau (79)
• D07 Oder-dalen (80)
• D08 Lausitzbækkenet og Spreewald (83-84)
• Spreewald (83, nordøst)
• Lausitzbækkenet og den nedre Lausitzer Hede (84, centrum, vest og syd)
• D09 Middle Elbe-sletten (87)
• D10 Elbe-Mulde-sletten (88)
• D11 Fläming Heath (85)
• D12 Brandenburg Heath og Lake District (81-82)
• De centrale Brandenburgske højsletter og lavland (81, vest)
• Østbrandenburgs hede- og søområde (82, øst)
• D13 Øvre Lausitzer Højslette (89)
• Saxon Lowland* (ny overordnet region/afdeling)
• D19 Saxon Upland og Ore Mountain Foreland (45-46)
• Ore Mountain Foreland (45, syd)
• Saxon Upland (herunder Leipziger Land) (46, vest, nord og øst)
• D14 Øvre Lausitz (44) - undtagen Lausitzer højland (441)
• D20 Østlige Harzforland og Börde (50)
• D29 Wendland og Altmark (86)

Den nordvestlige tyske slette

• D21 Schleswig-Holstein Marsch (68)
• D22 Schleswig-Holstein Geest (69)
• D23 Slesvig-Holstenske højland (70)
• D24 Lower Elbe Marsch (67)
• D25 Ems og Weser Marsch (61)
• D26 Østfrisisk Geest (60)
• D27 Stade Geest (63)
• D28 Lüneburg Heath (64)
• D30 Dümmer og Ems-Hunte Geest (58-59)
• Dümmer Geest Lowland (58, syd)
• Ems-Hunte Geest (59, nord)
• D31 Weser-Aller-sletten (62)
• D32 Niedersachsen Börde (52)
• D33 Nordharz-forland (51)
• D34 Westfalisk lavland eller bækken (Münster-lavland) (54)
• D35 Nederrhein-sletten og Køln-lavlandet (55, 57)
• Köln Lowland (55, syd)
• Niederrhein-sletten (57, nord)

Det vestlige centrale bjergland

• D36 Lower Saxon Hills (herunder Weser- og Leine-bjerglandet) (36-37, 53)
• Lower Weser Uplands (53, nordvest)
• Upper Weser Uplands (36, midt)
• Leine Uplands (37, øst)
• D37 Harz (38)
• D38 Sauerland (Süderbergland) (33)
• D39 Westerwald (32)
• D40 Gießen-Koblenz Lahn-dalen (31)
• D41 Taunus (30)
• D42 Hunsrück (24)
• D43 Moseldalen (25)
• D44 Mellemste Rhin (herunder Siebengebirge) (29)
• D45 Eifel (herunder Venn Foreland) (27-28, 56)
• East Eifel (27, øst og midt)
• West Eifel (28, vest)
• Venn Foreland (56, yderst mod nordvest)
• D46 West Hesse Highlands (34)
• D47 East Hesse Highlands (35)
• D49 Bitburg Land (Gutland) (26)
• D50 Palatine-Saar Muschelkalk-regionen (18)
• D51 Pfalzskov (Haardt) (17)
• D52 Saar-Nahe bakker eller bjergområder (19)

Østlige centrale bjergområder

• Saxon Highlands and Uplands* (ny overregion)
• D14 Øvre Lausitz (44) -
• kun 441 Øvre Lausitzer Plateau
• D15 Saksisk-bohemetisk kridtstensregion (43)
• D16 Ertsbjergene (Erzgebirge) (42)
• D17 Vogtland (41)
• D18 Thüringerbækkenet, herunder de ydre plateauer (47-48)
• Det sydlige plateau i det thüringiske bassin (47, syd)
• Thüringisk bækken (48; nord, vest og centrum)
• D48 Thüringisk-frankisk højland (39)
• D63 Øvre Pfalz-Bayernskov (40)

Sydtyske skarpområder

• D53 Øvre Rhin-sletten (20-23)
• Den sydlige øvre Rhin-slette (20, yderst mod syd)
• Mellemste Øvre Rhin-slette (21, syd for centrum)
• Den nordlige øvre Rhin-slette (22, centrum og nord)
• Rhine-Main Lowland (23, nordøst)
• D54 Black Forest (15)
• D55 Odenwald, Spessart og South Rhön (14)
• D56 Mainfranken Plateau (13)
• D57 Gäu Plateauer (12)
• D58 Swabian Keuper-Lias sletter (10)
• D59 Franken Keuper-Lias sletter (11)
• D60 Schwabiske Jura (09)
• D61 Franken-Jura (08)
• D62 Upper Palatinate-Upper Main Hills (07)
• D69 Dinkelberg og den øvre Rhindal (16)

Alpeforland og Alperne

• D64 Iller-LechPlateau (04)
• D65 Nedre bayerske højslette og Isar-Inn-grusplateau (05-06)
• Isar-Inn Grusplateau (05, Süden)
• Nedre bayerske højland (06, Mitte und Norden)
• D66 Southern Alpine Foreland (03)
• D67 Schwäbisk-Bayerns forland (02)
• D68 De nordlige kalkstensalper (01)

Nordsøen og Østersøen

• D70 Den tyske bugt (undtagen Helgoland-klint) (900 - til 90)
• D71 Dogger Bank og tilstødende centrale del af Nordsøen (901 - til 90)
• D72 Vestlige Østersø (902 - til 90)
• D73 Østlige Østersø (903 - til 90)

Søg efter bogstav