Indra (Devanagari: इन्द्र) eller Śakra er den vigtigste af de indo-ariske guder i den vediske periode. Han er først og fremmest krigsgud og gud for tordenvejr, og i Vedaerne findes mange vers (hymner) til hans ros. I Rigveda fremhæves han som en meget stærk gud, især kendt for at besejre dæmoner og for at frigøre de samlede vandressourcer ved at dræbe slangen Vritra. Mange hinduistiske skrifter fortæller om Indra, hans karakter og hans gerninger.

Myter og rolle i Vedaerne

I de vediske hymner er Indra hyldet som Devas' leder og som en heltisk krigsherre, der med sit våben bringer regn og dermed frugtbarhed til jorden. Et af de mest berømte motiver er hans kamp mod Vritra, en slange- eller drage-lignende dæmon, som havde fanget vandet; ved at dræbe Vritra frigør Indra vandet og sikrer livgivende regn. Han forbindes også ofte med drikken soma, som han indtager for at få styrke.

Beskrivelse, bolig og følgeskab

Indra bor i en mytisk by, der ligger oppe i himlen. Byens navn er Amravati, og der bor han sammen med sin kone Indrani og mange andre guder og væsener. Der er mange apsaras (himmelske nymfer) i Amravati, som optræder i forbindelse med gudernes fester og nydelser. Som rytter har Indra ofte den hvide elefant Airavata, som i myterne fremstår som et stort og magtfuldt dyr.

Ikonografi og våben

Indras vigtigste våben er Vajra — tordenkvikken eller lynkilen — ofte oversat som thunderbolt. Han fremstilles traditionelt med dette våben i hånden eller i selskab med lyn og torden. Andre almindelige træk i afbildninger af Indra er hans tronstol i himlen, en storslået vogn eller elefant som ridedyr og omgivelser af himmelske musikere og apsaras.

Karaktertræk og moralske temaer

Selvom Indra i mange vediske hymner optræder som mægtig og heroisk, indeholder senere teksttraditioner også fortællinger, der gør hans karakter mere kompleks. Han kan være modig og beskyttende, men også jaloux, hensynsløs eller kortsigtet. Mange historier i Puranerne og andre senere skrifter viser, at han undertiden handler uetisk — fx bedrageri, utroskab eller misbrug af magt — og som følge heraf må lide under konsekvenserne i form af forbandelser eller ydmygelser. Disse fortællinger bruges ofte som moralske eksempler.

Udvikling i senere hinduistisk tradition

Indra var central i den vediske religion, men i den senere hinduistiske udvikling — især i Puranerne og middelalderlig bhakti-litteratur — blev hans betydning relativt mindre. Større kultiske og teologiske roller blev overladt til guder som Brahma, Vishnu og Shiva. Alligevel betragtes Indra fortsat ofte som en slags konge over de mindre guder (Devas) og som vogter af Svarga (himmelen), skønt hans status er underordnet de tre store i den klassiske pantheon.

Indra i andre traditioner og kulturpåvirkning

Figuren Indra/Śakra optræder også uden for hinduismen. I buddhistiske tekster findes Śakra (Pāli: Sakka) som en beskytter af Buddha og som leder af de himmelske væsener i Tavatimsa-himlen. I genrelle linjer har Indra-paralleller i andre traditioner: i græsk mytologi sammenlignes han ofte med Zeus, og i germansk tradition har han visse ligheder med tordenguden Thor.

Worship og nutidig betydning

I moderne hinduisme er der få større, pan-indiske kulter centreret om Indra, men han optræder stadig i rituelle tekster, Veda-recitationer og lokale folketro. I nogle områder bevares også særlige festivaler og rituelle mindesmærker, hvor man nævner eller ærer Indra som regnens og krigens gud. Hans myter fungerer fortsat som litterære og didaktiske kilder i religiøse og kulturelle sammenhænge.

Samlet set er Indra en kompleks skikkelse: i Vedaerne en mægtig og priset kriger-gud, senere en mere menneskelig og fejlbarlig hersker over himlens rige, men stadig et vigtigt led i forståelsen af de tidlige indo-ariske gudeforestillinger og senere religiøse udviklinger.