Miranda v. Arizona
Miranda v. Arizona, 384 U.S. 436 (1966), var en skelsættende afgørelse fra USA's Højesteret. Domstolen fastslog, at en mistænkt, der er i politiets varetægt, skal informeres om retten til at rådføre sig med en advokat før og under afhøringen. De skal informeres om retten til ikke at inkriminere sig selv. De skal også sikre sig, at den mistænkte forstår disse rettigheder.
Miranda-advarslen (ofte forkortet til "Miranda" eller "Mirandizing" af en mistænkt) er navnet på den formelle advarsel, som politiet i USA skal give til mistænkte i straffesager. Den skal gives, inden de afhøres, i overensstemmelse med Miranda-dommen. Formålet er at sikre, at den anklagede er klar over sine rettigheder i henhold til den amerikanske forfatning. Også så de ved, at de ved, at de kan påberåbe sig dem til enhver tid under afhøringen.
Grænsepatruljeagent læser Miranda-rettighederne for en mistænkt
Navnebror
Den 13. marts 1963 blev Ernesto Miranda arresteret af politiet i Phoenix, Arizona. Miranda spurgte, hvorfor han blev arresteret, men fik intet svar. På tidspunktet for hans anholdelse var han ikke anklaget for nogen forbrydelse. Ti dage tidligere havde en 18-årig pige hævdet, at hun var blevet seksuelt misbrugt. Da hun talte med politiet, ændrede hun sin historie flere gange. Et par dage senere var hun på vej fra arbejde og så en mistænkelig bil, som hun troede kunne være den samme som den, der blev brugt i forbindelse med hendes overgreb. En delvis nummerplade fik politiet til at anholde og afhøre Miranda. Ved en konfrontation kunne pigen ikke identificere sin overfaldsmand, men mente, at han lignede Miranda. Under afhøringen af Miranda fortalte politiet den mistænkte, at han ikke bestod optagelsesprøven. Efter flere timers forhør underskrev Miranda til sidst en tilståelse. Politiet fik også Miranda til at tilstå to andre tilfælde af bortførelse og røveri, hvilket "ryddede" yderligere to sager op.
Miranda mod Arizona
Sagen om Ernesto Miranda og tre andre lignende sager blev behandlet ved Højesteret. Alle fire anklagede havde ikke advokater til stede, da de blev afhørt. Afgørelsen blev bekendtgjort den 13. juni 1966 af overdommer Earl Warren. På grund af de vigtige ændringer, den indebar, læste han hele de 60 sider. Fire dommere var uenige i dommen. Deres argument var, at alle de anklagede havde tilstået. Deres opfattelse var, at hvis man tillod advokater at deltage i afhøringer, ville det forhindre de fleste mistænkte i at tilstå.
Som følge heraf blev Ernesto Mirandas første dom ophævet, men han blev stillet over for en ny retssag om seksuelle overgreb og kidnapning i 1967. Hans tilståelse kunne ikke bruges imod ham, men anklageren fik Mirandas kæreste til at vidne, at han havde fortalt hende, at han havde gjort det. Hun sagde, at det skete tre dage efter hans polititilståelse. Han blev fundet skyldig og fik den samme straf igen.
Typisk Miranda-advarsel
| " | Indsæt citatets tekst her, uden anførselstegn. | " |
Der er omkring 17.000 politiafdelinger i USA. De bruger en af hundredvis af forskellige versioner af Miranda-advarslen. Disse varierer fra få ord til over 400. En af grundene er, at mange hører til sårbare grupper, som ikke altid forstår skriftlige eller mundtlige Miranda-advarsler. Det drejer sig bl.a. om døve, personer, der ikke taler eller læser godt engelsk, unge, psykisk syge og/eller mentalt udfordrede. Domstolene har været mindre end beskyttende over for rettighederne for disse grupper, som måske ikke har forstået deres Miranda-rettigheder.
Andre lande
Ligesom Miranda-advarslerne har andre lande skriftlige rettigheder, som de giver mistænkte, før politiet begynder at afhøre dem. De har procedurer for at sikre, at en tilståelse er gyldig i deres retssystemer. I det canadiske charter om rettigheder og frihedsrettigheder er det f.eks. fastsat, at hvis en person anholdes, har vedkommende visse rettigheder. De skal straks få at vide, hvorfor de er blevet anholdt, at de har ret til at få juridisk bistand og ret til at få beviser i habeas corpus (eller blive løsladt fra varetægtsfængsling).
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Miranda v. Arizona?
A: Miranda v. Arizona var en skelsættende afgørelse fra USA's højesteret, der fastslog, at en mistænkt i politiets varetægt skal informeres om retten til at rådføre sig med en advokat før og under afhøringen.
Q: Hvad skal en mistænkt i politiets varetægt informeres om?
A: En mistænkt i politiets varetægt skal informeres om retten til at rådføre sig med en advokat før og under afhøringen, retten til ikke at inkriminere sig selv, og de skal også sikre sig, at den mistænkte forstår disse rettigheder.
Q: Hvad er Miranda-advarslen?
A: Miranda-advarslen er navnet på den formelle advarsel, som politiet i USA skal give til mistænkte i straffesager.
Q: Hvad er formålet med Miranda-advarslen?
A: Formålet med Miranda-advarslen er at sikre, at den anklagede er klar over sine rettigheder i henhold til den amerikanske forfatning, og at han ved, at han kan påberåbe sig dem på et hvilket som helst tidspunkt under afhøringen.
Q: Hvornår skal Miranda-advarslen gives?
A: Miranda-advarslen skal gives, før en mistænkt afhøres i overensstemmelse med Miranda-dommen.
Q: Hvad er betydningen af Miranda-dommen?
A: Miranda-dommen er vigtig, fordi den beskytter individets ret til ikke at inkriminere sig selv i henhold til femte forfatningstillæg og retten til advokatbistand i henhold til sjette forfatningstillæg.
Q: Hvad er betydningen af udtrykket "Mirandizing" af en mistænkt?
A: Udtrykket "Mirandizing" af en mistænkt henviser til den proces, hvor Miranda-advarslen læses op for en mistænkt.
