En mistænkt er en person, der menes at have gjort noget forkert, begået en forbrydelse eller forårsaget, at noget dårligt er sket. Inden for strafferetten forstås en person, der er under mistanke eller efterforskes af de retshåndhævende myndigheder, som mistænkt. En hovedmistænkt er efter politiets opfattelse den mistænkte, som de anser for mest sandsynlig til at have begået forbrydelsen. En formelt mistænkt kan anholdes, når de kendsgerninger og omstændigheder, der foreligger, vil få en rimelig person til at tro, at den pågældende kan have begået en forbrydelse eller er ved at begå den. I common law-lande kan en mistænkt have en forsvarsadvokat til stede under afhøringer; advokaten kan rådgive sin klient (den mistænkte) om, hvordan han eller hun skal svare på spørgsmål. Når en mistænkt senere bliver anklaget for en forbrydelse, bliver han eller hun som regel betegnet som tiltalte.

Juridisk status og begreber

Der er flere betegnelser, som beskriver forskellige trin i en straffesag:

  • Mistænkt: en person som politiet eller andre myndigheder har grund til at mistænke for at have begået en lovovertrædelse.
  • Sigtet: ofte brugt om en person, der formelt er under efterforskning eller er blevet sigtet af politiet/prokuraturen. (Begreberne mistænkt og sigtet bruges undertiden forskelligt i praksis afhængigt af retssystemet.)
  • Til talt: når anklagemyndigheden rejser tiltale og sagen indbringes for domstolene, omtales den person, der er anklaget, som tiltalte.

Rettigheder for den mistænkte

Enhver mistænkt har en række grundlæggende rettigheder, der skal sikre en retfærdig behandling:

  • Ret til at blive informeret om årsagen til mistanken og hvilke forhold, der ligger til grund for anholdelsen eller efterforskningen.
  • Ret til forsvarer: mulighed for at få juridisk bistand. Som nævnt kan en forsvarsadvokat rådgive under afhøringer og repræsentere ved efterforskning og i retten.
  • Ret til ikke at udtale sig (retsprincippet om tavshed): en mistænkt kan som udgangspunkt vælge ikke at svare på spørgsmål. Det kan dog få praktiske konsekvenser i efterforskningen eller retsforløbet, hvorfor rådgivning fra advokat ofte er vigtig.
  • Ret til tolk, hvis mistænkte ikke forstår sproget, og ret til nødvendig lægehjælp og humane forhold under frihedsberøvelse.
  • Ret til at kontakte pårørende eller få underretning til pårørende i visse situationer, afhængigt af lokale regler.
  • Retsstatens beskyttelse: mistænkte har krav på at blive behandlet efter loven, herunder mulighed for at klage over politiets eller andre myndigheders handlinger og søge erstatning ved uberettiget eller ulovlig frihedsberøvelse.
  • Formodning om uskyld: indtil en dom er afsagt, gælder princippet om, at den mistænkte er uskyldig, og det er anklagemyndigheden, der bærer bevisbyrden.

Anholdelse, frihedsberøvelse og efterforskning

Politiet kan foretage anholdelse og tilbageholdelse, når der foreligger en konkret begrundelse for mistanken. Der gælder procedurer, som skal overholdes:

  • Den mistænkte skal så vidt muligt informeres om årsagen til anholdelsen og sine rettigheder.
  • Visse frihedsberøvelser kræver hurtig prøvelse ved domstolene (fx beslutning om varetægtsfængsling). Midlertidig tilbageholdelse skal altid ske under overholdelse af gældende retssikkerhedsgarantier.
  • Under afhøringer kan oplysninger optages skriftligt eller elektronisk; sådanne optagelser kan senere indgå i sagen mod den mistænkte.

Fra mistænkt til tiltalte

Efterforskningen afgør, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale. Typisk forløb:

  • Politiet efterforsker hændelsen, indsamler beviser og afhører vidner og den mistænkte.
  • Hvis anklagemyndigheden skønner, at beviserne rækker, vil der blive taget stilling til, om der skal rejses anklage og føre sagen ved domstolene. På dette tidspunkt overgår personen typisk fra at være mistænkt til at være tiltalt.
  • Under retssagen er det anklagemyndigheden, der har bevisbyrden for at bevise de påståede strafbare forhold.

Praktiske råd for personer under mistanke

  • Bed om at få oplyst, hvorfor du er mistænkt, og hvilke rettigheder du har.
  • Kontakt eller bed om en forsvarer med det samme — undlad at give forklaringer uden advokat, hvis du er usikker på konsekvenserne.
  • Notér navne på politifolk, tidspunkt og andre relevante oplysninger. Hvis muligt, få kopi af anholdelsesdokumenter og andre officielle papirer.
  • Søg lægehjælp ved skader og få dokumentation herfor, hvis det er relevant for sagen.
  • Brug klagemuligheder, hvis du mener, at dine rettigheder er blevet tilsidesat.

Hvor kan man få hjælp?

Hvis du er mistænkt eller pårørende, kan du kontakte en advokat med speciale i strafferet for juridisk rådgivning. Du kan også henvende dig til anklagemyndigheden eller relevante klageinstanser, hvis du vil klage over politiets adfærd eller behandling under efterforskningen.