Mordet på Linda Andersen (2003): Teenagedøtrene, retssag og medier
Chokerende genopfriskning af mordet på Linda Andersen (2003): teenagedøtrenes motiv, retssag, mediedækning og efterspil — fakta, domme og dokumentariske skildringer.
Linda Andersen blev myrdet af sine to teenagedøtre, Sandra og Elizabeth Andersen, den 18. januar 2003 i Mississauga, Ontario, Canada. Navnene i denne artikel er af juridiske årsager aliasser.
Hændelsesforløb
Ifølge politirapporten var Sandra og Elizabeth Andersen på henholdsvis 16 og 15 år på gerningstidspunktet. De havde i perioden forud for drabet udviklet et stærkt nag mod deres mor, bl.a. fordi de mente, at hun "spildte penge på alkohol" og var involveret i forhold, der skabte utryghed i hjemmet. Pigerne følte også et socialt pres, idet deres venner tilsyneladende havde "bedre ting som svømmehaller og tøj".
Sandra og Elizabeth begyndte derfor at søge på internettet efter metoder til at slå deres mor ihjel. Ifølge anklagen forestillede de sig, at et dødsfald kunne udløse forsikringspenge, som de ville bruge til bl.a. en rejse til Europa og et stort hus med en baghave fyldt med marihuana. Søstrene besluttede at drukne Linda Andersen, fordi de mente, at det ville være "hurtigt og spektakulært". Efter at have udarbejdet en plan fortalte de nogle venner om tanken; ifølge efterforskningen reagerede nogle af vennerne ved at opmuntre eller grine af idéen.
Efterforskning og retssag
Politiets efterforskning førte frem til anholdelse af de to teenagedøtre, og sagen blev senere ført for retten. I 2005 blev Sandra og Elizabeth Andersen dømt i forbindelse med deres mors død og idømt hver 10 års fængsel. Da de var mindreårige på tidspunktet for handlingen, omfattede sagen særlige regler omkring anonymitet og behandling af unge lovovertrædere.
Afsoning og løsladelse
Ingen af søstrene afsonede deres dom i fuld fængselsudstrækning i traditionelle voksenfængsler: Sandra Andersen blev løsladt til et halvvejs hus i 2009, mens Elizabeth Andersen blev løsladt i 2010. At de blev løsladt tidligere afspejler, at lovgivningen og praksis vedrørende unge lovovertrædere ofte lægger vægt på rehabilitering og gradvis reintegration i samfundet.
Motiv og sociale forhold
Sagen blev analyseret ikke blot som et enkeltstående drab, men også som et resultat af sammensatte sociale faktorer: familieproblemer, misbrug, ungdomskultur og gruppepres. Efterforskere og kommentatorer pegede på, at pigerne følte sig tilsidesat og søgte hurtige løsninger på økonomiske og sociale frustrationer. At de talte med venner om planerne og søgte information online understregede også, hvordan sociale netværk og digitale kilder kan spille en rolle i radikalisering af unge med alvorlige tilbøjeligheder.
Mediedækning og populærkultur
Sagen vakte stor medieopmærksomhed i både Canada og internationalt og blev omtalt i efterfølgende dokumentarer og skønlitterære fremstillinger. Linda Andersens mordsag blev bl.a. behandlet i tv-serien Deadly Women i 2010 og var emne for Bob Mitchells bog "The Class Project: How to Kill a Mother", der gennemgår sagens forløb og baggrund. I 2014 udkom krimidramaet Perfect Sisters, der var baseret på mordet og den omgivende historie; filmen dramatiserede begivenhederne og vækkede debat om, hvordan virkelige sager fremstilles i fiktion.
Eftervirkninger og offentlig debat
Sagen affødte diskussioner om flere centrale spørgsmål:
- Hvordan systemet håndterer unge gerningsmænd og -kvinder, herunder balance mellem straf og rehabilitering.
- Familiedynamikker og rolle af misbrug, fattigdom og social marginalisering som baggrundsfaktorer for alvorlig kriminalitet.
- Mediernes rolle i behandling og gengivelse af sager med unge implicerede, samt konsekvenserne af film og bøger, der genskaber virkelige tragedier.
Siden løsladelsen har identitetsbeskyttelsen for de tidligere mindreårige gerningsmænd fortsat betydning i Canada. Sagen forbliver et eksempel på, hvor komplekst forholdet mellem sociale forhold, ungdomskriminalitet og retssystem kan være.
Mord
Ved frokosttid den 18. januar 2003 begyndte Sandra og Elizabeth at give deres mor spiritus for at gøre hende beruset. Deres plan var at gøre Linda helt beruset, så hun ikke kunne modstå deres angreb. Linda fik også smertestillende midler af sine døtre for at sænke hendes hjerterytme. Sandra og Elizabeth ventede derefter på, at stofferne skulle virke. Mens de ventede, kommunikerede søstrene med deres venner på nettet, hvoraf en af dem afsluttede deres samtale med sætningen "held og lykke - tag handsker på".
Sandra og Elizabeth Andersen fyldte familiens badekar med vand og tog Linda Andersen med ud på badeværelset. Linda havde svært ved at komme ned i badekarret på grund af den blanding af vodka og piller, hun havde fået. Efter at have taget handsker på gav Sandra og Elizabeth deres mor en massage. I løbet af få minutter instruerede Sandra Andersen ifølge politirapporten sin mor om at lægge sig på maven, så hun kunne skrubbe hendes ryg. Sandra Andersen trak straks sin mors hoved nedad og gav ikke slip. Efter fire minutter slap Sandra Andersen sin mors hoved og konstaterede, at Linda Andersen var død. Efter at have dræbt deres mor gik Sandra og Elizabeth Andersen sammen med deres venner til en nærliggende restaurant, hvor de fejrede deres sejr. Senere samme aften ringede Sandra og Elizabeth Andersen til 112 og meddelte, at de havde fundet deres mor liggende i badekarret.
Alarmcentralen bad Sandra og Elizabeth Andersen om at tage deres mor op af badekarret og give hende hjertemassage. Andersen-søstrene græd over telefonen og fortalte operatøren, at Linda Andersen ikke kunne genoplives. Da politiet ankom, troede de på Sandra og Elizabeth Andersens historie.
Arrest
Et år efter mordet holdt Sandra og Elizabeth Andersen en fest. Sandra, der var beruset, fortalte en mand til festen om mordet på Linda Andersen, som både hun og Elizabeth havde begået. Derefter fortalte hun en fyr, der kunne lide hende, at hendes mors død måske ikke var en ulykke. Han følte sig mistænksom, hvilket senere førte ham til politiet for at anmelde det, han havde fået fortalt. Sandra og Elizabeth Andersen blev efterfølgende anholdt, retsforfulgt og idømt 10 års fængsel. De blev løsladt i henholdsvis 2009 og 2010.
Livet efter
Storesøsteren, Sandra Andersen, blev løsladt til et halvvejs hus i 2009, mens lillesøsteren, Elizabeth Andersen, blev løsladt et år senere. Pigernes far forsøgte forgæves at få Elizabeth Andersen løsladt tidligere, så hun kunne fuldføre sin straf i husarrest i deres hjemby. Da både Sandra og Elizabeth Andersen var under 18 år på mordtidspunktet, er deres identiteter beskyttet i henhold til canadisk lov. Efter løsladelsen blev Sandra Andersen optaget på University of Waterloo med et stipendium på 2 000 dollars; Elizabeth Andersen rejste til Ottawa med henblik på at søge ind på universitetet.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilken forbrydelse begik Sandra og Elizabeth Andersen?
Svar: Sandra og Elizabeth Andersen begik mordet på deres mor, Linda Andersen, den 18. januar 2003 i Mississauga, Ontario, Canada.
Spørgsmål: Hvor gamle var søstrene, da de begik forbrydelsen?
A: På tidspunktet for mordet var Sandra 16 år gammel og Elizabeth 15 år gammel.
Spørgsmål: Hvad motiverede dem til at begå denne forbrydelse?
A: Søstrene blev irriterede på deres mor, fordi hun "spildte penge på alkohol" og havde misbrugte forhold til mænd. De var også jaloux på, at deres veninder havde "bedre ting som svømmehaller og tøj". Denne utilfredshed fik dem til at søge på nettet efter måder at dræbe deres mor på for at få forsikringspenge, som de planlagde at bruge til en rejse til Europa med deres veninder samt et stort hus fyldt med marihuana.
Spørgsmål: Hvor lang tid blev hver søster dømt til?
A: Begge søstre blev idømt 10 års fængsel i 2005.
Spørgsmål: Hvornår blev søstrene løsladt fra fængslet?
A: Sandra Andersen blev løsladt til et halvvejs hus i 2009, og Elizabeth Andersen blev løsladt i 2010.
Spørgsmål: Hvilken mediedækning har der været af Linda Andersons mordsag? A: Linda Andersons mordsag har været omtalt i tv-serien Deadly Women (2010) samt i Bob Mitchells bog "The Class Project : How To Kill A Mother" (2011). Derudover er en kriminaldramafilm med titlen Perfect Sisters (2014) baseret på hendes historie.
Søge