Mikhail Bulgakov: Sovjetrussisk forfatter og skaber af 'Mesteren og Margarita'
Mikhail Bulgakov - sovjetrussisk forfatter bag magisk realisme og mesterværket "Mesteren og Margarita". Opdag hans liv, forfatterskab og tidens kulturelle dramaer.
Mikhaíl Bulgakov (15. maj [O.S. 3. maj] 1891 - 10. marts 1940) var en sovjetrussisk forfatter og dramatiker, der var aktiv i første halvdel af det 20. århundrede. Han er født i Kiev og uddannede sig som læge ved Kievs universitet, men valgte efter erfaringer som militærlæge og en længerevarende interesse for litteratur at slå igennem som forfatter og dramatiker.
Han er bedst kendt for sin roman "Mesteren og Margarita", som er blevet kaldt et af det 20. århundredes mesterværker. Romanen blander satire over sovjetisk hverdag, religiøse og filosofiske temaer samt overnaturlige elementer — et værk, der først blev offentliggjort i fuld længde efter Bulgakovs død.
En stor del af Bulgakovs værk kan bedst beskrives som magisk realisme, hvor fantasien trænger ind i det, der i første omgang synes at være en almindelig hverdagsscene. Hans sprog er ofte ironisk og skarpt, med stor sans for det teatralske — ikke mindst fordi han også var dramatiker og havde tætte forbindelser til teatermiljøet i Moskva.
Biografi kort
Bulgakov voksede op i det russiske kejserrige og blev uddannet læge, men skrev sideløbende skuespil, noveller og romaner. Hans tidlige succes som dramatiker sikrede ham en vis offentlig opmærksomhed, men hans forhold til de sovjetiske myndigheder var ofte spændt. Flere af hans værker blev censureret eller afvist, og han oplevede gennem karrieren gentagne vanskeligheder med udgivelse og opsætning af teaterstykker.
Værker og temaer
Udover Mesteren og Margarita er Bulgakov kendt for en række andre tekster, blandt dem romanen ofte omtalt som Den hvide gard (på russisk Belye Gvardi), novellen Hundehjertet (Собачье сердце) og skuespil som Days of the Turbins. Hans forfatterskab kredser om temaer som magt og afmagt, kunstnerens rolle i samfundet, tro og tvivl samt selve forholdet mellem fantasi og virkelighed.
Stilen rummer sorte komiske elementer, groteske scener og stærke moralske undtagelser — alt sammen med en evne til at kombinere realistisk kritik af samfundet med metafysiske spørgsmål. Denne blanding er årsagen til, at han ofte nævnes i forbindelse med begrebet magisk realisme, selvom hans landebårne satire også gør ham unik.
Censur, modtagelse og eftermæle
Under sin levetid havde Bulgakov store problemer med censur og offentliggørelse af sine værker; flere af hans vigtigste tekster blev først frigivet i fuld udgave efter hans død. Han søgte efter muligheder for at forlade Sovjetunionen, men fik aldrig varig udrejsetilladelse — en række breve og anekdoter fra perioden viser både hans personlige frustration og hans forsøg på at finde støtte hos magthavere.
Efter døden fik Bulgakovs forfatterskab stigende anerkendelse, og i efterkrigstiden er han blevet genstand for omfattende forskning, teateropsætninger, filmatiseringer, opera- og balletbearbejdelser samt oversættelser til mange sprog. Mesteren og Margarita står i dag som en af hans mest indflydelsesrige tekster og læses bredt verden over for sin originale kombination af humor, alvor og overraskende fantasi.
Hvorfor læse Bulgakov i dag?
- Hans tekster tilbyder en skarp kritik af totalitære systemer uden at miste menneskelig varme og humor.
- Den særlige blanding af realisme og overnaturlighed taler til læsere, der ønsker både idéhistoriske spørgsmål og fortællingens nydelse.
- Som dramatiker og prosaforfatter demonstrerer han både fortælleteknisk håndværk og en stærk sans for scenisk virkemidler, hvilket gør hans værker velegnede både til læsning og iscenesættelse.
Samlet set er M. Bulgakov en forfatter, hvis arbejde fortsat inspirerer og udfordrer læsere og kunstnere — både på grund af de tidløse temaer og det særegne formsprog, han udviklede i skæringsfeltet mellem satire, teater og magisk realisme.
Bulgakov-huset i Moskva. Bulgakovs roman Mester og Margarita blev skrevet her.
foto af Bulgakov, signeret 1937
Woland og Hella foran plakaten "Professor Woland giver en magisk session"
Livet
Mikhail Bulgakov blev født i Kiev den 15. maj 1891. To af hans bedsteforældre var præster, og hans far var en assisterende professor. I skolen udviklede Bulgakov en interesse for russisk litteratur, europæisk litteratur, teater og opera.
I 1913 blev Bulgakov gift med Tatiana Lappa. Da Første Verdenskrig begyndte, meldte han sig frivilligt som læge i Røde Kors. Bulgakov blev sendt til et område, hvor kampene var hårde, og han blev alvorligt såret mindst to gange. I 1916 dimitterede han fra medicinske fakultet på universitetet i Kiev. Bulgakov gik derefter ind i den hvide hær sammen med sine brødre. De kæmpede mod kommunisterne, som var ved at tage kontrollen over Rusland. Bulgakov kæmpede også i den ukrainske folkehær.
Efter den russiske borgerkrig rejste Mikhail og hans brødre til Kaukasus i det vestlige Rusland. Mikhail arbejdede som journalist. Mange medlemmer af Bulgakovs familie forlod Rusland for at tage til Vesteuropa. Bulgakov fik dog ikke lov til at rejse ind i andre lande, da han havde en sygdom: tyfus.
De skader, som Bulgakov fik under Første Verdenskrig, fortsatte med at volde ham store smerter. For at lindre smerterne begyndte han at injicere sig selv med morfin. Han blev til sidst afhængig. Han skrev en bog om denne periode med titlen Morfin, som endelig blev udgivet i 1926.
Bulgakov forlod medicinen, da han nu var sikker på, at han ville være forfatter. Han flyttede til Moskva med sin kone Tatiana i 1921. Bulgakov blev til sidst skilt fra Tatiana og giftede sig med Lyubov' Belozerskaya i 1924. Han udgav en række værker i begyndelsen af 1920'erne. I 1927 blev han imidlertid kritiseret af folk, der mente, at han skrev imod den sovjetiske regering. I 1929 var Bulgakovs forfatterkarriere i ruiner. Regeringens censur forhindrede, at hans værker og skuespil blev udgivet i Sovjetunionen.
I 1931 blev Bulgakov gift igen, med Jelena Shilovskaya. Jelena inspirerede en af hovedpersonerne i Bulgakovs mest berømte roman, Mesteren og Margarita. I de sidste ti år af sit liv fortsatte Bulgakov med at skrive romaner, skuespil og oversætte værker til andre sprog. Mange af dem kunne dog stadig ikke udgives i 1930'ernes Sovjetunionen. De, der blev udgivet, blev ofte stærkt kritiseret.
Bulgakov brød sig ikke om den måde, hvorpå det sovjetiske system forhindrede udgivelsen af hans værker. Han skrev et brev til den sovjetiske regering og bad om lov til at forlade landet. Han talte endda direkte til Stalin i telefonen og bad om at få lov til at forlade Sovjetunionen. Stalins svar indebar, at hvis Bulgakov forsøgte at forlade landet, ville han blive dræbt. Stalin gav dog Bulgakov lov til at arbejde på et lille teater i Moskva. Bulgakov arbejdede til sidst på Moskvas kunstteater, men det sovjetiske system tillod ham stadig ikke at skrive, som han egentlig ønskede. Dette og det faktum, at han ikke fik lov til at rejse til udlandet for at besøge sin familie, gjorde Bulgakov meget ulykkelig.
Bulgakov døde af problemer med sine nyrer den 10. marts 1940. Han blev begravet på Novodevichy-kirkegården i Moskva.
Mesteren og Margarita
Romanen er en satire over det sovjetiske samfund. Den er dækket af et plot, hvor to tilsyneladende usammenhængende historier veksler kapitel for kapitel. Det første plot-tema er Djævelen i det moderne Moskva; det andet er historien om Pontius Pilatus. Forbindelsen mellem disse to temaer er Satan selv og mesteren med sin hengivne elskerinde Margarita. Mesteren er en forbitret forfatter, hvis historiske roman om Pontius Pilatus var blevet afvist af den sovjetiske litterære komité MASSOLIT.
"Ved første læsning af romanen blev læserne forbløffet over dens dristige satire og morsomme komedie".
Gennem handlingen behandler Bulgakov nogle af livets dybeste spørgsmål: samspillet mellem godt og ondt, uskyld og skyld, mod og fejhed.
Bulgakov begyndte at skrive romanen i 1928. Han brændte det første manuskript af romanen i 1930, da han ikke så nogen fremtid som forfatter i Sovjetunionen. Arbejdet blev genoptaget i 1931. Det andet udkast blev afsluttet i 1936, hvor alle de vigtigste handlingslinjer i den endelige version var på plads. Det tredje udkast blev afsluttet i 1937. Bulgakov fortsatte med at revidere værket, hjulpet af sin kone, men blev tvunget til at stoppe arbejdet på den fjerde version fire uger før sin død i 1940.
En censureret udgave (12% af teksten blev fjernet og endnu mere ændret) af bogen blev først offentliggjort i Moskva Magazine (nr. 11, 1966 og nr. 1, 1967). Teksten med alle de udeladte og ændrede dele, med angivelse af de steder, hvor ændringerne var foretaget, blev offentliggjort på samizdat-basis. I 1967 trykte forlaget Posev (Frankfurt) en version, der var udarbejdet ved hjælp af disse indstik.
I Sovjetunionen blev den første komplette version, udarbejdet af Anna Saakyants, udgivet i 1973, baseret på den version fra begyndelsen af 1940, som blev korrekturlæst af forlaget. I 1989 blev den sidste version udarbejdet af litteraturekspert Lidiya Yanovskaya på baggrund af alle tilgængelige manuskripter.
Romanen er selvbiografisk. Bulgakov er mesteren, og hans prøvelser og vanskeligheder minder meget om dem, som mesteren står over for. Margarita er Jelena Sjilovskaja, hans langvarige kæreste, som blev hans tredje kone. Afbrændingen af mesterens manuskript er præcis det, som Bulgakov gjorde, og af de samme årsager som fortvivlelse og frustration. Selvfølgelig forhindrede en statslig litteraturkomité udgivelsen, ligesom MASSOLIT gjorde det i romanen. Og Bulgakov var fascineret af konfrontationen mellem Kristus og Pontius Pilatus.
Bulgakov nåede aldrig at se manuskriptet blive udgivet og heller ikke at nyde sin berømmelse efter krigen. Han døde af nefrosklerose (en arvelig nyresygdom) den 10. marts 1940. Hans far døde af den samme sygdom, og Bulgakov havde længe ventet sin skæbne.
I andre medier
Romanen har dannet grundlag for film, teaterforestillinger, opera, ballet og tv-versioner.
Virker
Romaner og noveller
- Den hvide garde (1926, oversættelse 1971; 2008) En roman om livet i en familie af officerer fra den hvide hær i borgerkrigens Kiev. Romanen foregår i Ukraine fra slutningen af 1918 og omhandler familien Turbin-familiens skæbne, mens de forskellige hære under den russiske borgerkrig - de hvide, de røde, den kejserlige tyske hær og ukrainske nationalister - kæmper om byen Kiev.
- Store sovjetiske noveller (1962)
- Mesteren og Margarita (1967)
- Sort sne: en teaterroman (1967)
- En hunds hjerte (1968) En bidende satire om det nye sovjetmenneske skrevet i 1925 på højdepunktet af NEP-perioden, da kommunismen syntes at være ved at blive svækket i Sovjetunionen.
- En landlæges notesbog (1975)
- Diaboliaden og andre fortællinger (1990)
- Den forfærdelige nyhed: Russiske historier fra årene efter revolutionen (1990)
- Noter på manchetten & andre historier (1991)
- The Fatal Eggs and other Soviet satire, 1918-1963 (1993). Hovedtitlen var en science fiction-novelle, skrevet i 1924 og udgivet første gang i 1925. Bogen blev populær. Den blev angrebet af nogle sovjetiske kritikere, der så den som en satire over den russiske revolution i 1917 og ledelsen af Sovjetrusland.
- En død mands erindringer (en teaterroman) (2007)
Teater
- Mikhail Bulgakovs tidlige skuespil, 1990
- Fredsspil: to, 1990
- Zoyas lejlighed: en tragisk farce i tre akter, 1991
- Seks skuespil, 1991
Biografi
- Livet af hr. de Molière, 1962
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Mikhaيl Bulgakov?
Svar: Mikhaيl Bulgakov var en sovjetrussisk forfatter og dramatiker, der var aktiv i første halvdel af det 20. århundrede.
Q: Hvornår levede han?
Svar: Han levede fra den 15. maj 1891 til den 10. marts 1940.
Spørgsmål: Hvad er hans mest berømte værk?
Svar: Hans mest berømte værk er "Mesteren og Margarita", som er blevet kaldt et af det 20. århundredes mesterværker.
Spørgsmål: Hvilken type forfatterskab har han specialiseret sig i?
A: En stor del af Bulgakovs værker kan bedst beskrives som magisk realisme, hvor fantasien trænger ind i det, der i første omgang ser ud til at være en almindelig hverdagsscene.
Q: Hvor boede han i sin levetid?
A: Han boede i Sovjetrusland i sin levetid.
Spørgsmål: Hvornår blev Mesteren og Margarita udgivet?
A: Mesteren og Margarita blev udgivet i 1966-1967, efter Bulgakovs død.
Søge