Mikhaíl Bulgakov (15. maj [O.S. 3. maj] 1891 - 10. marts 1940) var en sovjetrussisk forfatter og dramatiker, der var aktiv i første halvdel af det 20. århundrede. Han er født i Kiev og uddannede sig som læge ved Kievs universitet, men valgte efter erfaringer som militærlæge og en længerevarende interesse for litteratur at slå igennem som forfatter og dramatiker.

Han er bedst kendt for sin roman "Mesteren og Margarita", som er blevet kaldt et af det 20. århundredes mesterværker. Romanen blander satire over sovjetisk hverdag, religiøse og filosofiske temaer samt overnaturlige elementer — et værk, der først blev offentliggjort i fuld længde efter Bulgakovs død.

En stor del af Bulgakovs værk kan bedst beskrives som magisk realisme, hvor fantasien trænger ind i det, der i første omgang synes at være en almindelig hverdagsscene. Hans sprog er ofte ironisk og skarpt, med stor sans for det teatralske — ikke mindst fordi han også var dramatiker og havde tætte forbindelser til teatermiljøet i Moskva.

Biografi kort

Bulgakov voksede op i det russiske kejserrige og blev uddannet læge, men skrev sideløbende skuespil, noveller og romaner. Hans tidlige succes som dramatiker sikrede ham en vis offentlig opmærksomhed, men hans forhold til de sovjetiske myndigheder var ofte spændt. Flere af hans værker blev censureret eller afvist, og han oplevede gennem karrieren gentagne vanskeligheder med udgivelse og opsætning af teaterstykker.

Værker og temaer

Udover Mesteren og Margarita er Bulgakov kendt for en række andre tekster, blandt dem romanen ofte omtalt som Den hvide gard (på russisk Belye Gvardi), novellen Hundehjertet (Собачье сердце) og skuespil som Days of the Turbins. Hans forfatterskab kredser om temaer som magt og afmagt, kunstnerens rolle i samfundet, tro og tvivl samt selve forholdet mellem fantasi og virkelighed.

Stilen rummer sorte komiske elementer, groteske scener og stærke moralske undtagelser — alt sammen med en evne til at kombinere realistisk kritik af samfundet med metafysiske spørgsmål. Denne blanding er årsagen til, at han ofte nævnes i forbindelse med begrebet magisk realisme, selvom hans landebårne satire også gør ham unik.

Censur, modtagelse og eftermæle

Under sin levetid havde Bulgakov store problemer med censur og offentliggørelse af sine værker; flere af hans vigtigste tekster blev først frigivet i fuld udgave efter hans død. Han søgte efter muligheder for at forlade Sovjetunionen, men fik aldrig varig udrejsetilladelse — en række breve og anekdoter fra perioden viser både hans personlige frustration og hans forsøg på at finde støtte hos magthavere.

Efter døden fik Bulgakovs forfatterskab stigende anerkendelse, og i efterkrigstiden er han blevet genstand for omfattende forskning, teateropsætninger, filmatiseringer, opera- og balletbearbejdelser samt oversættelser til mange sprog. Mesteren og Margarita står i dag som en af hans mest indflydelsesrige tekster og læses bredt verden over for sin originale kombination af humor, alvor og overraskende fantasi.

Hvorfor læse Bulgakov i dag?

  • Hans tekster tilbyder en skarp kritik af totalitære systemer uden at miste menneskelig varme og humor.
  • Den særlige blanding af realisme og overnaturlighed taler til læsere, der ønsker både idéhistoriske spørgsmål og fortællingens nydelse.
  • Som dramatiker og prosaforfatter demonstrerer han både fortælleteknisk håndværk og en stærk sans for scenisk virkemidler, hvilket gør hans værker velegnede både til læsning og iscenesættelse.

Samlet set er M. Bulgakov en forfatter, hvis arbejde fortsat inspirerer og udfordrer læsere og kunstnere — både på grund af de tidløse temaer og det særegne formsprog, han udviklede i skæringsfeltet mellem satire, teater og magisk realisme.