En hunds hjerte – Bulgakovs satire om det nye sovjetmenneske

Moskva, 1924. Efter en forfærdelig dag tænker en herreløs hund på sit uheld med at leve i Moskvas gader. Så kommer den succesrige kirurg Filip Filippovich Preobrazhensky til hans overraskelse og tilbyder hunden et stykke pølse. Overlykkelig følger hunden Filip tilbage til sin lejlighed, hvor den får et lagerhundenavn, Sharik.

I huset lærer Sharik Dr. Preobrazhenskys husstand at kende, som omfatter doktor Bormenthal, professorens elev og protegé og to kvindelige tjenere. På trods af professorens højlydte antikommunisme gør hans hyppige medicinske behandling af partilederne ham urørlig. Han nægter at reducere størrelsen af sin syvværelses lejlighed og behandler bolsjevikkerne i boligudvalget med foragt. Sharik er imponeret af sin nye herre og glider let ind i rollen som "en herrehunds hund".

Efter at Shariks helbred er blevet bedre, forbereder professoren sig på at operere ham. Sharik bliver slæbt ind i laboratoriet med nakkeskindet. Der bliver han bedøvet, og operationen begynder. Mens Bormenthal assisterer, giver professoren ham en menneskelig hypofyse og menneskelige testikler.

I ugerne efter operationen bliver husstanden forbløffet, da Sharik begynder at forvandle sig til et utroligt uplejlet menneske. I tiden efter forsøger professoren og Bormenthal tålmodigt at lære Sharikov grundlæggende etikette. I stedet håner Sharikov ideen om manerer som et levn fra zarismen. Han insisterer på, at det er bedre at opføre sig, som han udtrykker det, "naturligt". Som følge heraf bander Sharikov foran kvinder, nægter at barbere sig og klæder sig som en sjuske.

I mellemtiden gør Sharikov professorens liv til et levende helvede. Han bliver taget i et forsøg på at voldtage en af de kvindelige tjenestefolk. Bormenthal slår Sharikov i raseri og tvinger ham til at undskylde. Rasende forlader Sharikov lejligheden og forbliver væk i flere dage.

Senere beder Bormenthal professoren om tilladelse til at give Sharikov en dosis arsenik og kalder ham en mand med "et hundehjerte". Professoren er forfærdet og beordrer Bormenthal til ikke at "bagtale hunden". Han forklarer, at de menneskelige kropsdele, som stammer fra en drukkenbolt, er ansvarlige for alle Sharikovs defekter. Bormenthal foreslår derefter, at de gentager operationen ved hjælp af et geni's krop. Igen nægter professoren og forklarer, at operationen var beregnet til at forbedre den menneskelige race. Professoren bryder med sin tidligere overbevisning og indrømmer, at enhver bondekone kan føde et geni, og at eugenik er spild af tid. Til sidst nægter professoren at tillade mordet på Sharikov eller at fortryde operationen, som let kunne dræbe ham selv.

Snart efter vender Sharikov tilbage og forklarer, at han har fået et job af den sovjetiske stat. Han bruger nu sin arbejdsdag på at kvæle vagabonderende katte, hvis pels bruges til at efterligne egernets pels. Snart efter tager Sharikov en kvindelig kollega med hjem, som han præsenterer professoren for som sin nye hustru.

I stedet for at give dem deres eget værelse, som Sharikov kræver, tager professoren kvinden til side og forklarer, at Sharikov er resultatet af et laboratorieforsøg, der er gået grueligt galt. Kvinden, som havde troet, at Sharikov var en veteran fra den røde hær, der blev såret under den russiske borgerkrig, forlader lejligheden i tårer. Sharikov truer hende med at fyre hende, da han er sydende af had. Igen slår Bormenthal Sharikov og får ham til at love, at han ikke vil gøre noget lignende.

Den følgende dag ankommer en højtstående embedsmand fra partiet og fortæller professoren, at Sharikov har anmeldt ham til det hemmelige politi, Tjeka. Partitjenestemanden forklarer, at der ikke vil ske ham noget på grund af statens mistillid til Sharikov, og han forlader stedet. Da Sharikov vender tilbage, beordrer professoren og Bormenthal ham til at forlade lejligheden for altid. I stedet nægter Sharikov og trækker en revolver. Professor og Bormenthal er rasende og kaster sig over ham.

Den aften hersker der en ildevarslende stilhed i lejligheden, og lyset er tændt i mange timer efter sengetid. I løbet af de følgende dage ser professoren og Bormenthal langt mere afslappede ud end på noget tidspunkt før Sharikovs ankomst. Til sidst ankommer politiet med en ransagningskendelse. De forlanger at se Sharikov. Professoren lader sig ikke skræmme og beordrer Bormenthal til at tilkalde Sharikov, som langsomt bliver forvandlet tilbage til en hund. Professoren forklarer forvandlingen som et naturfænomen, selv om det er tydeligt for læseren, at han og Bormenthal i virkeligheden blot har udført den omvendte operation. Politiet tager af sted.

Efterfølgende genoptager den fuldt ud hundede Sharik lykkeligt sin status som en gentlemanhund. Han bliver dog snart forskrækket over at se professoren bringe en menneskehjerne hjem og fjerne hypofysen...