Mesolitisk periode: Hvad er mellemstenalderen? Definition og redskaber
Lær om mesolitisk periode: definition, mellemstenalderens redskaber og overgangen fra jæger-samler til tidligt landbrug.
Den mesolitisk periode, også kaldet mellemstenalderen, var en fase i udviklingen af menneskelig teknologi og samfund mellem stenalderens palæolitiske og neolitiske perioder. Mesolitikum ligger kronologisk efter senistiden (paleolitikum) og før den egentlige neolitiske overgang til landbrug, men tidsrummet varierer fra region til region.
Definition og tidsmæssig placering
Mesolitikum betegner typisk perioden efter den sidste istid, hvor klimaet blev varmere, og landskabet ændrede sig fra åbne stepper til skove og kystnære zoner. I Nordeuropa regner man ofte mesolitikum fra omkring 10.000 f.Kr. til mellem 6.000–4.000 f.Kr., mens perioden begyndte og sluttede tidligere eller senere andre steder (fx epipalæolitiske kulturer i Mellemøsten).
Levevis og økonomi
I stenalderens ældste dele, palæolitikum, var menneskene overvejende jægersamlere—nomadiske grupper, der levede af jagt, fiskeri og indsamling. I neolitiske samfund opstod der derimod faste bosættelser med landmænd, tamme dyr og dyrkning af korn som hvede. Mesolitikum var en overgangsperiode: mange grupper var stadig jagende og indsamlede, men de udviklede nye strategier som fiskeri, sæsonbestemte bopladser, og mere komplekse jagtmetoder, hvilket i nogle regioner gradvist førte til fast bosættelse og tidlige former for landbrug.
Redskaber og teknologi
Mesolitiske redskaber er kendetegnet ved at være mindre og mere specialiserede end de store paleolitiske redskaber. Typiske træk er:
- Små flintflækker og mikrolitter fremstillet ved flisning, ofte monteret i sammensatte redskaber som pilespidser og skafthoveder.
- Bue og pil blev mere udbredt og effektiviserede jagten.
- Bone- og hornredskaber som harpuner, fiskekroge og nåle til net og beklædning.
- I modsætning hertil er neolitiske redskaber ofte polerede og fremstillet til landbrugsarbejde; de er desuden mere varierede og omfatter forarbejdede stensakse, plovredskaber og efterhånden keramik i nogle områder.
Regionale forskelle og overgange
Mesolitikum viser store regionale variationer. I Nordeuropa var perioden præget af jagt på hjorte og småpattedyr, fiskeri i søer og langs kyster samt bopladser ved søbredder og kyster (ofte synlige som skaldynger). I Middelhavsområdet og Mellemøsten findes epipalæolitiske kulturer, hvor overgangen til landbrug skete tidligere eller mere gradvist. I nogle områder—særligt langs kyster—opstod rigt materielt kulturlag og tidlig udnyttelse af marine ressourcer.
Begrebets historie og brug
Betegnelsen "mesolitisk" blev introduceret af Hodder Westropp i 1877, selv om ideen om en mellemfase havde været nævnt tidligere. Udtrykket blev bredere kendt, efter at V. Gordon Childe brugte og populariserede det i sin bog The dawn of Europe (1947). Nogle arkæologer anvender i stedet termen "epipalæolitisk" om visse regioner, hvor den senpaleolitiske teknologi fortsatte parallelt med nye økonomiske tilpasninger.
Arkæologisk evidens og betydning
Arkæologiske fund fra mesolitikum inkluderer bopladser, skaldynger, redskaber i flint, ben og horn, fiskeredskaber, samt spor af jagt- og fiskestrategier. Disse fund viser, hvordan mennesker tilpassede sig hurtige miljøændringer efter istidens slutning og lagde grundlaget for de senere neolitiske samfund. Mesolitikum er derfor centralt for forståelsen af overgangen fra mobile jæger-samlergrupper til mere komplekse og ofte bofaste samfund.
Sammenfattende var den mesolitiske periode en dynamisk overgangsperiode præget af teknologisk tilpasning, regional variation og gradvise sociale og økonomiske ændringer, som banede vejen for bondestenalderens mere permanente samfund.
Særlige kendetegn
Det er værktøjstypen, der er den diagnostiske faktor. I den mesolitiske stenalder fandtes redskaber fremstillet med små, spånede stenredskaber. I bondestenalderen blev denne form for redskaber hovedsageligt opgivet til fordel for polerede, ikke spånede stenredskaber.
Den mesolitiske kultur kan adskilles fra den palæolitiske kultur på disse måder:
- værktøjssættet er mere varieret end palæolitiske redskaber.
- der lægges vægt på små, ja, helt små værktøjer i stedet for de større værktøjer, som tidligere blev brugt. Disse små redskaber kaldes mikrolitter. I den mesolitiske stenalder blev der også i højere grad anvendt træskafter til redskaber.
- brugte de en adze, et tømrerværktøj med et træskaft i en ret vinkel på bladet.
- domesticeringen af dyr er begyndt. Det måske tidligste klare kulturelle bevis for denne domesticering er den første hund, der blev fundet begravet sammen med et menneske for 12.000 år siden i Palæstina.
Den frugtbare halvmåne
Den frugtbare halvmåne var den første del af verden, der kom ud af den palæolitiske periode.
I nogle områder, som f.eks. i Mellemøsten, var landbruget allerede i gang ved slutningen af Pleistocæn, og her er mesolitisk tid kort. I områder med begrænset indflydelse fra istiden foretrækkes undertiden udtrykket "Epipalæolitisk".
Regioner, der oplevede større miljøpåvirkninger, da den sidste istid sluttede, har en meget mere tydelig mesolitisk æra. Denne varede i årtusinder. I Nordeuropa kunne samfundene leve godt af de rige fødevareleverancer fra sumpområderne. Sådanne forhold gav anledning til en særlig menneskelig adfærd, som er bevaret i karakteristiske fund. Disse forhold forsinkede også indførelsen af bondestenalderen til så sent som 4000 f.Kr. (6.000 før nutid) i Nordeuropa.
Mesolitiske mænd i Europa
Der er blevet foretaget genetisk forskning på skelettet af en 7.000 år gammel mand fra det nordvestlige Spanien. Den viser, at han havde blå øjne og mørk hud. Analysen viste, at han havde forfædres alleler i flere gener for hudpigmentering. Det betyder, at han havde mørkt hår og brun hud.
Forskerne var overraskede, fordi de troede, at de europæiske befolkninger udviklede lys hud ret hurtigt. På lavere breddegrader beskytter mørk hud mod UV-stråler i sollyset. På de nordlige breddegrader er dette ikke så stort et problem, men tilførslen af D-vitamin er et problem. D-vitamin dannes ved sollysets påvirkning af huden. Derfor er det i store dele af Europa en fordel at have en lys hud.
Tidligere undersøgelser blev foretaget på data fra 2.196 prøver fra 185 forskellige befolkningsgrupper. Den viste, at mindst tre forfædregrupper bidrog til nutidens europæere.
Begravelse af Thèviec - Museet i Toulouse
· 
· .jpg)
· .jpg)
· 
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er den mesolitiske periode?
A: Den mesolitiske periode er en periode i udviklingen af menneskelig teknologi mellem de palæolitiske og neolitiske perioder i stenalderen.
Q: Hvordan levede folk i den palæolitiske periode?
A: I den palæolitiske periode var folk rene jægere og samlere.
Q: Hvordan levede folk i den neolitiske periode?
A: I den neolitiske periode var de bønder i bosættelser med tamme dyr og hvede, med over 100 slags redskaber og med keramik.
Q: Hvad er mesolitiske redskaber?
A: Mesolitiske redskaber er små redskaber, der er fremstillet ved tilhugning, og det er jæger-samler-redskaber, ofte pilespidser og spidser.
Q: Hvad er neolitiske redskaber?
A: Neolitiske redskaber er ofte polerede og langt mere varierede. Det er redskaber fra mere bofaste samfund med noget landbrug.
Q: Hvem introducerede begrebet "mesolitikum" og hvornår?
A: Udtrykket "mesolitisk" blev introduceret af Hodder Westrop i 1877, selvom ideen var blevet brugt tidligere.
Q: Hvilket andet udtryk bruges nogle gange i stedet for "mesolitisk"?
A: Et andet udtryk, 'Epipalaeolithic', bruges nogle gange i stedet.
Søge