Linsangs er fire feliforme arter, to i Asien og to i Afrika. Hele gruppen blev tidligere placeret i Viverridae i en underfamilie, men nyere undersøgelser har ændret synet på deres systematik. De to par er:
De afrikanske linsangs er følgende arter:
- Poiana leightoni - Leighton's linsang
- Poiana richardsonii - Afrikansk linsang
De asiatiske linsangs er følgende arter:
- Prionodon linsang - båndede linsang
- Prionodon pardicolor - Plettet linsang
Taxonomi og slægtskab
DNA-analyse viser:
- de afrikanske linsangs (Poiana) er ægte viverrider, der er nært beslægtet med genet.
- de asiatiske linsangs (Prionodon) er det ikke, og de er måske de nærmeste levende slægtninge til Felidae-familien. Da man har opdaget dette, er de asiatiske linsangs nu blevet placeret i deres egen familie. De er ikke viverrider.
Denne opdeling betyder, at lighederne mellem de to slægter af linsangs må være et resultat af konvergerende evolution: de har udviklet lignende kropsform og adfærd uafhængigt af hinanden, sandsynligvis som tilpasning til et trælevende, kødædende levevis. De asiatiske linsangs er ofte placeret i familien Prionodontidae eller behandlet som en særskilt linje tæt på Felidae (kattefamilien), mens de afrikanske hører til Viverridae.
Morfologi og kendetegn
Linsangs har en slank, langstrakt krop med relativt korte ben og en usædvanligt lang hale — ofte mere end dobbelt så lang som kroppen — hvilket hjælper ved balance i træerne. De er typisk omkring lidt over 30 cm i kropslængde (ca. 1 fod) uden halen. Pelsen er gullig til rødbrun med sorte markeringer (striber eller pletter); mønsteret varierer mellem arter og individer. Kløerne er delvist indtrækkelige eller delvist tilbagetrukne, hvilket minder om katte og hjælper ved klatring.
Udbredelse og levesteder
De afrikanske arter (Poiana) findes i skovklædte områder i Vest- og Centralafrika, ofte i tætte regnskove og galleriskove. De asiatiske arter (Prionodon) lever i Syd- og Sydøstasien, fra Indokina til Malaysiske øer, i primære og sekundære skove samt i bambusbevoksninger. Alle arter er primært træboende (arboreale) og foretrækker områder med tæt vegetationsdække, hvor de kan jage og søge skjul.
Adfærd og føde
Alle linsangs er nataktive og generelt ensomme dyr. De er effektive klatrere og bruger natten på at jage i trækronerne og på jorden. Fødevalget er kødbaseret: de tager egern og andre gnavere, små fugle, øgler og insekter, men kan også fange æg og små padder. Jagtteknikken indebærer ofte snigende bevægelse og hurtige spring — adfærdsformer, der ligner katte.
Reproduktion og livscyklus
Linsangs er polygame eller solitære med ekstremsæsonbestemt parring afhængig af art og geografisk område. Hunner føder typisk en lille kuld på 1–3 unger om året; ungerne bliver hos hunnen i flere uger til måneder, mens de lærer at klatre og jage. Ungerne er født med øjne lukkede og er helt afhængige af moderen i den første tid.
Bevarelse og trusler
Status varierer mellem arter og lokaliteter. Hovedtruslerne mod linsangs er tab af habitat gennem afskovning og skovfragmentering, jagt og i nogle områder fældefangst til pels eller lokal handel. Fordi de lever skjult i tætte skove og er nataktive, er mange populationer dårligt kendte, hvilket gør vurdering af deres status vanskelig. Bevarelse kræver beskyttelse af skovhabitater og bedre viden om udbredelse og økologi for hver enkelt art.
Afsluttende bemærkninger
Linsangs er et godt eksempel på hvordan form og adfærd kan være ensartet hos dyr, der lever under lignende miljøbetingelser, selvom de ikke er nære slægtninge. De asiatiske og afrikanske grupper illustrerer både taksonomisk kompleksitet og konvergent evolution mellem mindre carnivore i skovøkosystemer.
