Løvehale-makak (Macaca silenus) — sjælden primat i Indiens vestlige Ghats
Løvehale-makak (Macaca silenus) — sjælden primat fra Indiens vestlige Ghats: trælevende regnskovsart, truet, beskyttet gennem internationale bevarings- og avlsprogrammer.
Den løvehale-makak (Macaca silenus) er en abe fra den gamle verden. Den lever udelukkende i de vestlige Ghats-bjerge i Indien og er et af områdets mest karakteristiske og truede dyr.
Kendetegn
Løvehale-makakens pels er dyb sort eller mørkebrun med en markant sølvgrå manke omkring hovedet, hvilket giver den et løvelignende udseende. Halen er relativt kort og ender i en tydelig sort tue, der ligner en løvehale. Kroppens størrelse gør den til en af de mindre makakarter: typisk med en kropslængde på omkring 45–60 cm og en vægt på 3–10 kg afhængig af køn og alder.
Levested og adfærd
Det er et dagaktivt og overvejende regnskovslevende dyr, der typisk opholder sig i baldakinen og de øverste trælag. Løvehale-makaken er en dygtig klatrer og bruger det meste af tiden i træerne; den bevæger sig sjældent ned på jorden. I modsætning til mange andre makaker undgår den generelt kontakt med mennesker og klarer sig bedst i uforstyrrede, sammenhængende skovområder.
Føde
Arten er overvejende frugtfodret, men dens kost omfatter også blade, blomster, frø, insekter og lejlighedsvis små hvirveldyr. Dens rolle som frøspredende art gør den vigtig for skovøkosystemets funktion og genvækst.
Social struktur og formering
Løvehale-makaker lever i sociale grupper, som typisk tæller fra enkelte individer op til flere titaller (ofte omkring 10–20), med en fast social rangorden. Hunner bliver oftest i deres fødegruppe (philopatri), mens hanner kan vandre mellem grupper. Hunner føder normalt ét ungt ad gangen efter en drægtighedsperiode på cirka seks måneder. Ungerne holdes tæt af hunnen i de første måneder og får langvarig pleje og social indlæring. I naturen kan arten leve op til omkring 20 år; i fangenskab lever den ofte længere.
Trusler og bevarelse
Løvehale-makaken er en af de mest sjældne primater i verden. Den største trussel er tab og fragmentering af det oprindelige regnskovshabitat pga. skovrydning, landbrugsudvidelse og anlæggelse af plantager (fx te og kaffe), samt infrastrukturprojektet, der skærer skovene i mindre enklaver. Fragmentering gør bestande sårbare over for indavl, lokale uddøen og reducerer mulighederne for føde og bevægelse. Menneskelige forstyrrelser, jagt og lejlighedsvis konflikter forværrer situationen.
For at beskytte arten er områder i de vestlige Ghats sat under beskyttelse, og flere indsatser er i gang, herunder restaurering af skovkorridorer, forskning, miljøuddannelse lokalt og internationale avlsprogrammer i zoologiske haver. Avlsprogrammerne hjælper med at opretholde en sikker avlsbestand og kan støtte fremtidige genetiske og genindsættelsesprojekter, men bevarelse af naturlige, sammenhængende levesteder er afgørende for artens overlevelse i naturen.
Hvordan man kan hjælpe
- Støt naturbeskyttende organisationer, der arbejder i de vestlige Ghats.
- Vælg bæredygtige produkter og undgå varer, der bidrager til skovrydning.
- Fremme ansvarlig økoturisme, der beskytter habitater og skaber lokale indtægtsmuligheder uden at forstyrre dyrelivet.
Hvis du vil vide mere om løvehale-makaken eller se den i fangenskab, deltager mange zoologiske haver i avls- og formidlingsprogrammer, der arbejder for at sikre artens fremtid.


Løvehale-makak i Anamalai-bjergene
Søge