Nusa Tenggara: Mindre Sundaøerne – geografi og vulkansk oprindelse

Nusa Tenggara (Mindre Sundaøerne): Indonesiske og østtimoresiske øer formet af vulkansk subduktion — geografi, geologi, natur og kultur i Sundabuen.

Forfatter: Leandro Alegsa

Lesser Sunda Islands (på indonesisk kendt som Nusa Tenggara) er en langstrakt kæde af øer i det sydlige Sydøstasien, nord for Australien. Sammen med de store Sundaøer mod vest udgør de Sundaøerne. Kæden strækker sig fra Bali mod vest og videre østpå gennem Lombok, Sumbawa, Flores, Sumba og Timor samt en række mindre øer som Alor, Pantar, Komodo, Rinca, Wetar og Rote. Øerne hører politisk til Indonesien og til Østtimor (Timor-Leste).

Geografi og klima

De mindre Sundaøer danner en overgangszone mellem Asiens store ø-systemer og Australien. Landskabet er varieret med bjerge og aktive vulkaner, lavlandsområder, tør savanne og tropisk skov i mere fugtige områder. Klimaet er overvejende tropisk, men mange øer har en udpræget tør sæson, hvilket giver et mere åbent, savannelignende præg visse steder. Havområderne mellem øerne er vigtige for fiskeri og skibsfart, og øerne ligger strategisk langs maritime ruter i den indonesiske øhavsregion.

Vulkanisme og geologisk oprindelse

Sundaøerne er en del af en aktiv vulkansk bue, kaldet Sundabuen. Denne bue er dannet ved subduktion – hvor den indoaustralske lithosfæreplade presses ned under den eurasiske/sundaiske plade – og afspejler den kraftige tektoniske aktivitet i regionen. Processerne foregår langs Java-graven og i tilknytning til havbassinerne omkring Javahavet, hvilket har skabt mange vulkaner og hyppige jordskælv.

  • Vigtige vulkaner: Mount Rinjani (Lombok), Mount Tambora (Sumbawa) – kendt for det enorme udbrud i 1815, der påvirkede klimaet globalt – og en række aktive og hvilende vulkanske toppe på Flores og andre øer.
  • Geologiske effekter: Vulkanudbrud har formet landskabet, givet frugtbar jord i mange områder og skabt karakteristiske kratersøer som fx de farverige søer ved Kelimutu på Flores.

Biodiversitet og naturværdier

Øerne rummer en særlig flora og fauna, hvor asiatiske og australske arter mødes. Nogle af de mest kendte naturværdier er:

  • Komodo-varianten Varanus komodoensis, bedre kendt som komodovaranen, som lever vildt på øer som Komodo, Rinca og dele af Flores (beskyttet i Komodo National Park).
  • Unikke plantelandskaber på grund af varierende nedbør og vulkansk jordbund, samt endemiske arter på enkelte øer.
  • Marint liv omkring koralrev og i dybe farvande, som er vigtige både økologisk og for turisme.

Befolkning, sprog og økonomi

Befolkningen på de mindre Sundaøer er kulturelt og sprogligt mangfoldig. De taler hovedsageligt austronesiske sprog, men østlige øer rummer også papuanske sprog. Lokale skikke, traditionelle landbrugssystemer og religiøse praksisser varierer fra ø til ø.

Økonomien er primært baseret på:

  • Landbrug (ris, majs, kassava, krydderier og lokale afgrøder),
  • Fiskeri,
  • Turisme – især natur- og økoturisme (dykkerturisme og besøg i nationalparker),
  • småskala-håndværk og eksport af særlige produkter (fx sandalwood historisk set på visse øer).

Bevaring og udfordringer

Regionen står over for udfordringer som klimaændringer, tab af levesteder gennem afskovning og intensivt landbrug, samt pres fra turisme i sårbare naturområder. Der er både nationale og internationale bevarelsesinitiativer — for eksempel beskyttelsen af Komodo National Park — men indsatsen kræver fortsat samarbejde mellem lokalsamfund, nationale myndigheder og internationale organisationer.

Sammenfattende er Nusa Tenggara (de mindre Sundaøer) en geologisk ung og dynamisk økæde med rig natur, aktive vulkaner og en mangfoldig kulturarv, formet af de tektoniske kræfter langs Sundabuen og det tropiske klima i området.

Administration

De Små Sundasøer består af mange øer. De fleste af disse øer er en del af Indonesien. De øer, der er en del af Indonesien, styres som provinserne Bali, West Nusa Tenggara, East Nusa Tenggara og den sydlige del af Maluku.

Den østlige halvdel af Timor er en del af Østtimor.


 

Geologi

På Lesser Sunda Islands findes der to geologisk forskellige øgrupper. Den nordlige gruppe er af vulkansk oprindelse. Den består af Bali, Lombok, Sumbawa, Flores og Wetar. Nogle af vulkanerne, som f.eks. Rinjani-bjerget på Lombok, er stadig aktive. Der er dog andre vulkaner, som f.eks. Kelimutu på Flores, der er udslukkede. Den nordlige øgruppe begyndte at blive dannet i løbet af Pliocæn, for ca. 15 millioner år siden. De blev dannet på grund af kollisionen mellem den australske og den asiatiske tektoniske plade.

Den sydlige gruppe af øer omfatter Sumba, Timor og Babar. De er ikke vulkanske og er sandsynligvis en del af den australske plade.

Siden kolonitiden i Indonesien har man studeret øernes geografiske historie. Vi forstår dog stadig ikke helt, hvordan øerne er blevet dannet. Forestillingerne om, hvordan øerne blev dannet, ændrede sig på mange måder i løbet af de sidste årtier af det 20. århundrede.

På det sted, hvor to tektoniske plader støder sammen, er Lesser Sunda Islands nogle af de mest geologisk komplekse og aktive områder i verden. Der findes flere vulkaner på Lesser Sunda Islands.



 Kort over Lesser Sunda Islands  Zoom
Kort over Lesser Sunda Islands  

Økologi

De små Sundaøer adskiller sig fra de store øer på Java og Sumatra, fordi de består af mange små øer. Disse små øer er undertiden delt af dybe havgrave. Fordi flora og fauna ikke kan bevæge sig let mellem øerne, er der mange lokale arter som Komodovaranen på grund af evolutionen. I The Malay Archipelago skriver Alfred Wallace om "Wallace-linjen", der går mellem Bali og Lombok langs Lombokstrædet, hvor der er dybt vand. På denne imaginære linje mellem Bali og Lombok forhindrede havet flora og fauna i at bevæge sig mellem øerne, selv da vandstanden var lavere. Øerne øst for Lombokstrædet er en del af Wallacea og har dyreliv af asiatisk og australasisk oprindelse i denne region. I Lesser Sundas er der mange planter og dyr, der kommer fra Asien, fordi Webers linje, som adskiller de dele af Wallacea, der har både asiatiske og australske arter, ligger øst for Lesser Sundas. Disse øer har det tørreste klima i Indonesien.

Løvskove

Nogle af øerne øst for Wallace-linjen, fra Lombok og Sumbawa østpå til Flores og Alor, har en oprindelig vegetation af tørskov og ikke regnskov, som dækker det meste af Indonesien. Disse øer er af Verdensnaturfonden blevet udpeget som økoregion for Lesser Sundas løvskove. På øernes højere skråninger findes skove af høje Podocarpus-nåletræer og Engelhardias med en undervegetation af lianer, epifytter og orkidéer som Corybas, Corymborkis og Malaxis (edderkoppemund). Øernes kystsletter var tidligere savannegræs som savannen med Borassus flabellifer-palmer på Komodo, Rincah og Flores' kyster. Mens det meste af vegetationen på disse øer er tørskov, findes der også små områder med regnskov på disse øer, især i lavlandsområder og ved flodbredder på Komodo. Der findes også et særligt område med tør tornskov på Lomboks sydøstlige kyst. Tornetræer var tidligere mere almindelige i kystområderne på øerne, men er for det meste blevet ryddet.

Der lever mange unikke arter på de små sundasøer. De omfatter 17 endemiske fugle (ud af de 273 fugle, der findes på øerne). De endemiske pattedyr er den truede Flores-spidsmus (Suncus mertensi), den sårbare Komodorotte (Komodomys rintjanus) og Lombok Flying Fox (Pteropus lombocensis), Sunda Long-eared Bat (Nyctophilus heran), mens den kødædende Komodovaran, som er verdens største øgle, findes på Komodo, Rincah, Gili Motang og kysten i det nordvestlige Flores.

Trusler og bevarelse

Mere end halvdelen af øernes oprindelige vegetation er ryddet. Det skyldes, at folk har ryddet skoven for at dyrke mad, f.eks. ris, til bosættelser, eller fordi der har været skovbrande. Kun Sumbawa indeholder nu et stort område med intakt naturskov, mens Komodo, Rincah og Padar nu er beskyttet som Komodo Nationalpark.

Generelle bemærkninger om små øer, som kan anvendes på Nusa Tenggara, omfatter:

  • En større del af landmassen vil blive ramt af vulkansk aktivitet, jordskælv, jordskred og cyklonskader;
  • Klimaet er mere tilbøjeligt til at være påvirket af havet;
  • Afvandingsområderne er mindre, og erosionen er større;
  • En større del af landmassen udgøres af kystområder;
  • En højere grad af miljøspecialisering, herunder en højere andel af endemiske arter i et generelt depauperat samfund;
  • Samfund kan bevare en stærk følelse af kultur, fordi de ikke er blevet kontaktet af andre mennesker;
  • Befolkninger på små øer er mere tilbøjelige til at blive påvirket af økonomisk migration.


 Satellitbillede af Lesser Sunda Islands  Zoom
Satellitbillede af Lesser Sunda Islands  

Pulau Banta på Lesser Sunda Islands  Zoom
Pulau Banta på Lesser Sunda Islands  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvor ligger Lesser Sunda Islands?


A: Lesser Sunda Islands (eller Nusa Tenggara) er en gruppe øer i det sydlige Sydøstasien nord for Australien.

Sp: Hvilke lande hører Sundaøerne til?


A: Øerne hører til Indonesien og Østtimor.

Sp: Hvad er Sundabuen?


A: Sundabuen er dannet ved subduktion langs Java-graven i Javahavet.

Spørgsmål: Hvordan blev Sundaøerne dannet?


A: Sundaøerne er en del af en vulkansk bue, som blev dannet ved subduktion langs Java-graven i Javahavet.

Spørgsmål: Er der andre øer, der udgør Sundaøerne?


A: Ja, sammen med Lesser Sunda Islands er der også Greater Sunda Islands mod vest, som udgør en del af dette øhav.

Spørgsmål: Hvor langt væk fra Australien ligger disse øer?


A: Lesser Sunda Islands ligger nord for Australien.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3