I botanikken bruges flora (flertal: floras eller florae) i to nært beslægtede betydninger.
Definition og de to hovedbetydninger
Den første betydning henviser til plantelivet i et bestemt område eller i en given tidsperiode — altså de arter af planter, der forekommer naturligt eller som indførte arter. Denne brug omfatter ofte blomster og andre karplanter, men kan også omfatte alger og lav, afhængigt af konteksten. Udtrykket relaterer sig desuden historisk til blomstergudinden og er sidestillet med betegnelsen for dyreriget, fauna.
Den anden betydning er en bog eller et andet værk, der beskriver og hjælper med at identificere plantearter i et område eller fra en periode. Sådanne værker kaldes ofte floraer (f.eks. en national flora eller en flora for en bestemt region) og kan indeholde nøgler, artsbeskrivelser, udbredelseskort og illustrationer.
Typer af flora
Planter kan grupperes i floraer efter forskellige kriterier:
- Geografisk: floraregioner eller lande (fx floraen i Skandinavien eller floraen i Middelhavsområdet).
- Habitat- eller miljøbaseret: skovflora, alpine flora, kystflora, vådområdeflora — se også forskellige habitater.
- Klimatisk: floraer knyttet til klimazoner som tempereret eller tropisk flora.
- Tidsmæssig: historiske eller fossile floraer, der dokumenterer plantelivet i fortiden (fx fossil flora).
- Kultur- eller brugsbaseret: kulturflora (dyrkede planter i landbrug og haver), byflora (urbane grønne områder) og invasive arter vs. oprindelige arter (oprindelige arter).
- Specialiserede grupper: makroalger og søgræsser kaldes undertiden marine eller akvatiske floraer i bred botanisk forstand.
Flora som publikation
En flora som publikation kan være alt fra en kort feltguide til en omfattende monografi. Typiske elementer i en flora omfatter:
- Artsskemaer og beskrivelser, ofte med diagnosticerende karaktertræk.
- Nøgler (dichotomous eller interaktive) til bestemmelse.
- Udbredelseskort, habitatanmærkninger og noter om forekomst og status (endemisk, sjælden, invasiv).
- Referencer til herbariumsprøver og litteratur.
Hvordan floraer studeres
Metoder der anvendes ved udarbejdelse og studier af floraer omfatter feltundersøgelser, indsamling af herbariumsprøver, fotografering, vegetationsanalyser, samt moderne molekylære teknikker som DNA-barcoding. Fjernmåling og GIS bruges i stigende grad til at kortlægge udbredelser og ændringer over tid. For at kvalitetssikre floraoptegnelser henvises ofte til herbariumsprøver og peer-reviewede databaser.
Økologi, anvendelse og bevarelse
Floraen i et område er central for økosystemers funktion: planter producerer primærproduktion, danner habitat for dyreliv og påvirker jord og vand. Kendskab til en regions flora er afgørende for naturforvaltning, bevarelse af biodiversitet, overvågning af invasive arter og vurdering af klimaforandringers effekter på vegetation. Mange planter har også direkte menneskelige anvendelser — medicin, fødevarer, byggematerialer og landskabspleje.
Særlige bemærkninger om mikroorganismer og terminologi
I nogle sammenhænge inddrages også mikroorganismer, fx når man taler om bakterieflora eller mikroflora. Brug af disse termer varierer, og i moderne mikrobiologi foretrækkes ofte betegnelser som "mikrobiota" eller "mikrobielle samfund" for at undgå forveksling med planteflora. Bakterieorganismer indgår undertiden i en flora [1] Archived 2006-04-30 at the Wayback Machine [2] Archived 2007-07-15 at the Wayback Machine. Andre gange anvendes betegnelserne bakterieflora og planteflora separat for at præcisere, hvilke organismer der omtales.
Etymologi
Udtrykket flora stammer fra det latinske sprog. Flora var blomsternes gudinde i den romerske mytologi, og navnet er overtaget i botanisk terminologi for at betegne planteliv.