Abu Simbel: Klippetempler i Nubien – Ramses II's UNESCO-verdensarv i Egypten

Byggeri

Arbejdet på templerne begyndte omkring 1264 f.Kr. og varede i omkring 20 år. Det blev kaldt "Ramses' tempel, elsket af Amon". Det var et af de seks klippetempler, der blev bygget i Nubien af Ramses II. Templet skulle imponere Egyptens sydlige naboer. Det var også med til at styrke den egyptiske religion i området. Historikere siger, at designet af Abu Simbel viser Ramses II's ego og stolthed.

Genopdagelse

Med tiden holdt folk op med at bruge templerne, som blev dækket af sand. I det 6. århundrede f.Kr. dækkede sandet statuerne i hovedtemplet helt op til knæene. Templet blev glemt indtil 1813, da Jean-Louis Burckhardt så den øverste frise på hovedtemplet. Han fortalte det til den italienske opdagelsesrejsende Giovanni Belzoni, som tog til stedet, men som ikke kunne grave en indgang til templet frem. Belzoni tog tilbage i 1817 og kunne komme ind i templet. Detaljer om templerne, med tegninger, findes i Edward William Lane's Description of Egypt (1825-1828).

Turledere ved templerne fortæller en historie om, at "Abu Simbel" var en ung lokal dreng, der tog Burckhardt og Belzoni med til det begravede tempel. Han havde set templerne fra tid til anden i det skiftende sand. Til sidst blev templerne opkaldt efter ham.

Flytning

I 1959 blev der indledt en international kampagne for at samle penge ind for at redde templerne fra at blive oversvømmet af vand fra den nye Aswan-dæmning.

En af de planer, der blev fremsat, var at bygge en dæmning omkring templerne for at holde vandet på samme niveau som floden. Man mente, at en forhøjelse af templerne ville bringe dem i fare for at blive eroderet af vinden. Denne plan blev forkastet.

Flytningen af templet begyndte i 1964, hvor arkæologer, ingeniører og arbejdere kom fra hele verden som et UNESCO-projekt. Det kostede 40 millioner dollars på det tidspunkt. Mellem 1964 og 1968 blev hele stedet omhyggeligt skåret ud i store blokke. Nogle blokke vejede op til 30 tons, mens de fleste vejede omkring 20 tons. Disse blokke blev løftet op og sat sammen igen på et nyt sted 65 meter højere oppe og 200 meter længere tilbage fra floden.

Dette var en af de største udfordringer inden for arkæologisk ingeniørarbejde i historien. Nogle dele skulle reddes fra Nasser-søens vand. I dag kommer hundredvis af besøgende til templerne hver dag. Busser og biler kører to gange om dagen fra Aswan, den nærmeste by. Mange besøgende kommer også med fly til en flyveplads, der blev bygget specielt i nærheden af templerne.

Der er to templer. Det største blev bygget til guderne Ra-Harakhty, Ptah og Amun. Det har fire store statuer af Ramses II på facaden. Det mindre tempel blev bygget til gudinden Hathor, der er vist som Nefertari, Ramses' yndlingsfrue blandt sine mange hustruer. Templet er åbent for offentligheden.

Det tog omkring 20 år at bygge det store tempel i Abu Simbel. Det stod færdigt i det 24. år af Ramses den Stores regeringstid (ca. 1265 f.Kr.). Det blev bygget til guderne Amun, Ra-Horakhty og Ptah samt til Ramses selv, som blev behandlet som en gud. Det er et af de mest storslåede og smukkeste templer fra Ramses II's tid og et af de smukkeste i Egypten.

Templets facade har fire 20 meter høje statuer af faraoen med den dobbelte Atef-krone fra Øvre og Nedre Egypten. Facaden er 35 meter bred. På tværs af toppen er der en frise med 22 bavianer. Bavianerne har hænderne løftet for at byde den opgående sol velkommen ved daggry. Disse enorme statuer blev hugget ud i massiv sten. Alle statuerne viser Ramses II, siddende på en trone og iført den dobbelte krone for Øvre og Nedre Egypten. Statuen til venstre for indgangen blev beskadiget ved et jordskælv kort efter, at den var blevet bygget. Hovedet og kroppen ligger på jorden ved statuens fødder.

Ved siden af benene på den store statue er der andre, der ikke er højere end faraoens knæ. Disse viser Nefertari, Ramses' hovedhustru og dronningemoder Mut-Tuy, hans to første sønner Amun-her-khepeshef, Ramses og hans seks første døtre Bintanath, Baketmut, Nefertari, Meritamen, Nebettawy og Isetnofret.

Over indgangen er der et basrelief med to billeder af kongen, der lovpriser den falkehovedede Ra Harakhti. Denne gud holder hieroglyffen, der betyder bruger, og en fjer i sin højre hånd med Ma'at, sandhedens og retfærdighedens gudinde, i sin venstre hånd. Dette er egentlig bare en stor gåde, hvor svaret er Ramses II's tronenavn, User-Maat-Re. En stele på facaden fortæller om Ramses' ægteskab med en datter af kong Hattusili III, hvilket beseglede freden mellem Egypten og hittitterne.

Som de fleste egyptiske templer har det en trekantet indvendig indretning. Rummene bliver mindre i størrelse fra indgangen til helligdommen. Templet har en kompliceret og usædvanlig struktur med mange sidekamre. Hypostylsalen (undertiden også kaldet en pronaos) er 18 meter lang og 16,7 meter bred. Den understøttes af otte enorme osiridiske søjler. Disse viser Ramses som en gud sammen med Osiris (Orion), gud for frugtbarhed, landbrug, livet efter døden, de døde, genopstandelse, liv og vegetation, for at indikere faraoens evige natur. De store statuer langs den venstre væg har den hvide krone fra Øvre Egypten, mens de store statuer på den modsatte side bærer den dobbelte krone fra Øvre og Nedre Egypten (pschent). Basreliefferne på væggene i pronaos viser kampscener fra Ramesses' mange krige. De viser slaget ved Kadesh ved Orontes-floden i det nuværende Syrien, hvor Ramesses kæmpede mod hittitterne. Det mest berømte billede viser kongen på sin stridsvogn, der skyder pile mod sine fjender, som bliver taget til fange. Andre scener viser egyptiske sejre i Libyen og Nubien.

Fra hypostylsalen går man ind i den anden søjlehal. Denne har fire søjler dækket med smukke scener med offergaver til guderne. Ramses og Nefertari ses sammen med Amons og Ra-Harakhtis hellige både. Denne sal fører til et andet rum, som er vejen ind til helligdommen. På en bagvæg er der klippeudskårne skulpturer af fire siddende figurer: Ra-Horakhty, Ramses (som gud), og guderne Amun Ra og Ptah. Ra-Horakhty, Amun Ra og Ptah var de vigtigste guder i denne periode, og deres kultcentre lå i henholdsvis Heliopolis, Theben og Memphis.

Solens rolle

Det menes, at templet blev placeret således, at solens lys den 22. oktober og 22. februar nåede ind i helligdommen. Dette ville oplyse skulpturerne på bagvæggen, bortset fra statuen af Ptah, guden, der er forbundet med underverdenen, som altid forblev i mørke.

Disse datoer kunne være kongens fødselsdag og kroningsdag. Der er dog ingen beviser for dette. Det giver mening, at disse datoer havde en vis sammenhæng med en stor begivenhed, f.eks. 30-årsdagen for faraoens regeringstid. Den 22. oktober er 60 dage før solhverv og den 20. februar er 60 dage efter solhverv.

Kongens billede ville få energi fra solen, og Ramses den Store kunne indtage sin plads ved siden af Amun Ra og Ra-Horakhty. Folk samles i Abu Simbel for at se dette bemærkelsesværdige syn den 21. oktober og den 21. februar. Datoerne er ændret med en dag på grund af krebskredsløbets bevægelse i de sidste 3280 år.

Det lille tempel blev bygget omkring 100 meter nordøst for det store tempel. Det blev bygget til gudinden Hathor og Ramses II's yndlingskone, Nefertari. Facaden er hugget ud i massiv sten med to grupper af meget store statuer på hver side af den store port. Statuerne, der er lidt mere end ti meter høje, forestiller kongen og hans dronning. På siderne af indgangen er der to statuer af kongen, den ene bærer den hvide krone fra Øvre Egypten og den anden med dobbeltkrone. På siderne af disse er der statuer af dronningen og kongen.

Dette er det eneste eksempel i egyptisk kunst, hvor statuerne af kongen og dronningen er lige store. Normalt står statuerne af dronningerne ved siden af faraoens statuer, men de var aldrig højere end hans knæ. Ramses tog til Abu Simbel med sin kone i det 24. år af sin regeringstid. Der er små statuer af prinser og prinsesser ved siden af deres forældre. På sydsiden er de (med front mod dem fra venstre mod højre), prinserne Meryatum og Meryre, prinsesserne Meritamen og Henuttawy og prinserne Rahirwenemef og Amun-her-khepeshef. På den nordlige side er de samme figurer i omvendt rækkefølge.

Planen af det lille tempel er en simpel kopi af det store tempel. Hypostylsalen eller pronaos er støttet af seks søjler. De viser scener med dronningen, der spiller på sinistrum (et instrument, der er helligt for gudinden Hathor), sammen med guderne Horus, Khnum, Khonsu og Thoth og gudinderne Hathor, Isis, Maat, Mut af Asher, Satis og Taweret. I en scene præsenterer Ramses blomster eller brænder røgelse. Søjlernes kapitæler har gudinden Hathors ansigt; de er kendt som en Hathor-søjle. Basreliefferne i hallen viser, hvordan Ramses bliver en gud. Der er scener af kongen (med sin kone), der besejrer sine fjender. En anden scene viser dronningen, der giver ofre til gudinden Hathor og Mut. Tre store døre åbner ind til et andet rum. På den sydlige og nordlige væg i dette rum er der scener, hvor kongen og hans hustru giver papyrusplanter til Hathor. Hathor er vist som en ko på en båd, der sejler gennem papyrusplanter. På den vestlige væg ses Ramses II og Nefertari, der ofrer til guden Horus og katarakterernes guder - Satis, Anubis og Khnum. Dette rum fører til helligdommen og to siderum.

Helligdommen har basrelieffer på sidevæggene med scener med offergaver til forskellige guder, som enten faraoen eller dronningen har foretaget. På bagvæggen er der en niche, hvor Hathor, som en guddommelig ko, ser ud til at komme ud af bjerget. Dronning Nefertari er tæt forbundet med denne gudinde.

Hvert tempel har sin egen præst, som repræsenterer kongen i de daglige religiøse ceremonier. Faraoen skal være den eneste, der deltager i de daglige religiøse ceremonier, der udføres i forskellige templer i hele Egypten. I virkeligheden spillede ypperstepræsten også denne rolle. En præst havde ligesom kongen brug for uddannelse i kunst og videnskab. Læsning, skrivning, teknik, aritmetik, geometri, astronomi, rumopmåling, tidsberegning var alle en del af denne læring. Præsterne i Heliopolis blev f.eks. vogtere af den hellige viden og blev betragtet som vise mænd.

• Templet er MI6's hovedkvarter i James Bond-filmen "Spionen der elskede mig" fra 1977. Det har M's kontor, et mødelokale og Q's laboratorium.
• Hovedtemplet blev brugt i Shusei Nagaokas illustration af coveret til Earth, Wind & Fire's album All 'N All fra 1977.
• Templet er vist i 2001's Mumien vender tilbage som en vej til Ahm-Shere-oasen.
• Team America sprænger fejlagtigt templet i luften, da de misser de flygtende terrorister i Team America: World Police (2004).
• Templet kan ses i baggrunden af byplaneten Coruscant, da dronning Amidalas skib ankommer første gang i Star Wars Episode One: The Phantom Menace.
• I Anne Michaels' anden roman Vinterhvælvingen er flytningen af Abu Simbel et af hovedtemaerne i romanen.
• Templet er en grav, der kan spilles i The Sims 3: World Adventures.
• I videospillet TimeSplitters ligner indgangen til graven i den første bane - "1935 Tomb" - Abu Simbel.
• Computerspillet Abu Simbel Profanation fra 1985, der er skrevet af Dinamic Software og udgivet af Gremlin Graphics i Storbritannien, har et gameplay baseret på templerne og de egyptiske omgivelser.
• I bogen af Matthew Reilly - The Six Sacred Stones - leder hovedpersonen, kaptajn Jack West Jr. en ekspedition til templet for at finde den første Vertex og placere en "Piller" i denne Vertex.
• Abu Simbel er et af vidundere i udvidelsen Wonder Pack til brætspillet 7 Wonders.
• Det er et af stederne i filmen Kongernes dal fra 1954.
• Abu Simbel er stedet for en af gåderne i Carolyn Parkhursts roman Lost and Found fra 2006.

·         Ramses II's tempel

·         Nefertaris tempel

·         Abu Simbel

• Luxor-templet