Kapo
En kapo eller fangefunktionær var en særlig type fanger i de nazistiske koncentrationslejre under Holocaust. Kapo'er blev udvalgt af Schutzstaffel (SS) lejrvagterne til at hjælpe med at lede lejrene. Nogle kapos havde ansvaret for andre fanger, som skulle udføre tvangsarbejde. Andre kapos lavede papirarbejde og førte regnskaber i lejrene.
Nazisterne brugte kapos af mange grunde. Da kapos hjalp med at lede lejrene, havde lejrene ikke brug for så mange SS-vagter. Kapoerne hjalp SS'erne med at kontrollere de andre fanger. Det gjorde det muligt for et lille antal SS'ere at lede store koncentrationslejre. Fordi kapos var fanger, blev de heller ikke betalt for deres arbejde, så dette system sparede også mange penge.
Selv om de ikke blev betalt, fik kapoerne en særbehandling. De behøvede ikke at udføre hårdt arbejde, og de blev ikke mishandlet fysisk som de andre fanger. De fik nogle gange ekstra mad, cigaretter, alkohol, almindeligt tøj og private værelser. Men for at bevare denne særbehandling skulle kapoerne holde SS-vagterne tilfredse. Hvis de ikke kontrollerede de andre fanger godt nok, ville kapoerne miste deres job. De ville blive almindelige fanger igen.
SS valgte ofte kapos, som var medlemmer af voldelige kriminelle bander. Disse kapoer mishandlede ofte andre fanger groft. SS tillod, at disse overgreb fandt sted.
En kapoleder i koncentrationslejren Salaspils, Letland, med et lagerpolitiarmbånd (lejrpoliti).
Hvad kapoerne gjorde
SS kontrollerede koncentrationslejrene. Men fra dag til dag hjalp kapoerne med at holde lejrene i gang. De gjorde det muligt for lejrene at fungere med færre SS-vagter. Nogle gange var op til 10 % af fangerne i lejrene kapos. Uden kapoerne ville SS'erne, der styrede lejrene, ikke have været i stand til at holde lejrene i gang uden problemer.
Kapos var ofte hadet af de andre fanger og blev betragtet som nazistiske håndlangere. Nogle gange spyttede andre fanger på kapos. Nogle kaserneledere (blockälteste) hjalp i hemmelighed fangerne i deres kaserne med at få ekstra mad eller lettere arbejde. Andre kapos gjorde dog mere for at hjælpe SS, bl.a. fordi de troede, at det ville hjælpe dem med at overleve lejrene.
Kriminelle kapos blev kaldt "professionelle kriminelle" af andre fanger. Disse kapos var kendt for at være grusomme og brutale over for andre fanger. Det var faktisk derfor, at SS havde valgt dem som kapos. Ifølge tidligere fanger var kapos, der var kriminelle, mere tilbøjelige til at være hjælpsomme over for SS. Kapoer, der blev sendt i koncentrationslejre, fordi de var uenige med nazisternes politik, var mere tilbøjelige til at være hjælpsomme over for andre fanger.
Oliver Lustig skrev i sin "Dictionary of the Camp":
Vicenzo og Luigi Pappalettera skrev i deres bog The Brutes Have the Floor, at hver gang en ny transport af [fanger] ankom til Mauthausen [koncentrationslejr], udvalgte kapo August Adam professorer, advokater, præster og dommere og spurgte dem kynisk: "Er du advokat? Er du professor? Godt! ... Jeg er en morder. Jeg har fem domme på min straffeattest: en for manddrab og fire for røveri. Nå, men her er jeg i kommando. Verden er vendt på hovedet, fik du det med? Har du brug for en dolmetscher, en tolk? Her er den!" Og han pegede på sit bat, hvorefter han slog til. Da han var tilfreds, dannede han en [arbejdsgruppe] med de udvalgte og sendte dem ud for at rense latrinerne.
Domination og terror
SS brugte dominans og terror til at kontrollere de mange fanger i lejrene med kun få SS-vagter. Kapos var en meget vigtig del af dette system, hvor fangerne var fuldstændig kontrollerede og altid skulle være bange for at blive såret eller myrdet.
Nazisterne brugte mange forskellige strategier til at torturere fanger mentalt og fysisk og til at holde dem under kontrol. Disse strategier omfattede:
- Sult: Selv om fangerne udførte hårdt arbejde, fik de ikke nok mad til at overleve.
- Udmattelse: Fangerne var altid svage og udmattede (meget trætte) efter at have udført meget hårdt arbejde uden tilstrækkelig mad.
- Fysisk mishandling: SS eller kapoerne kunne slå eller skade fanger når som helst, når de ville. Fangerne vidste aldrig, hvornår de kunne blive slået, pisket eller tortureret.
- Ydmygelse: Nazisterne styrede koncentrationslejrene på en måde, der var ydmygende, med vilje. De behandlede fangerne, som om de ikke engang var mennesker.
- Strenge regler for lejren
- Hvis en enkelt fange gjorde noget, som SS ikke brød sig om, blev hele grupper af fanger straffet
Kapos hjalp med alle disse ting. Deres opgave bestod også i at presse fangerne til at arbejde hårdere. Mange kapos, især de kriminelle, kunne være meget grusomme over for fangerne, især når SS-vagter var i nærheden, for at vise, at de gjorde deres arbejde og fortjente deres særbehandling. De slog ofte fanger, og nogle dræbte endda fanger. Nogle kapos misbrugte unge drenge og mænd seksuelt.
En af de ikke-kriminelle kapo'er var Josef Heiden. Han var en østrigsk politisk fange (en person, der blev sat i fængsel, fordi han var uenig med nazisternes politiske overbevisning). Fangerne frygtede og hadede ham. Han var kendt som en sadist - en person, der kunne lide at gøre folk ondt og torturere dem. Han dræbte flere mennesker, mens han var kapo. Han blev løsladt fra Dachau-koncentrationslejren i 1942 og blev medlem af Waffen SS. Nogle kapoer hjalp personligt SS'erne med at massemordet på andre fanger. Fra oktober 1944 begyndte nazisterne at overføre kriminelle kapos til Dirlewanger-brigaden i Waffen SS.
Kapoer havde et dårligt ry for at hjælpe nazisterne og ofte at være grusomme. I en bog om jødiske kapoer står der imidlertid, at mange kapoer følte sig fanget i midten. De følte sig som ofre for nazisterne, men samtidig hjalp de nazisterne og gjorde ondt på medfanger. Mange af dem følte sig skyldige over det, de gjorde, både på det tidspunkt og efter Anden Verdenskrigs afslutning.
Kapo rangerer
I kapo-systemet var der forskellige typer kapoer, som havde forskellige rangstillinger og forskellige opgaver.
Det højeste og mest magtfulde job, som en fange kunne få, blev kaldt Lagerältester ("lejrleder" eller "lejrchef"). Han (eller hun) svarede direkte til lejrens kommandant (kommandant). Lagerältesteren skulle sørge for, at alting gik glat i lejrene hver dag.
De næstmest magtfulde kapoer var Blockältester (blok- eller kaserneleder) og Stubenältester (værelsesleder). Blockältester havde ansvaret for fangerne i barakkerne og sørgede for, at de fulgte reglerne. Stubenältesten havde ansvaret for et bestemt rum i en kaserne. Han skulle tvinge fangerne til at gøre barakken pæn og ren. Han havde også ansvaret for rummets hygiejne, f.eks. ved at dræbe lus (som spredte sygdomme som tyfus).
Blockschreiberne (registratorer eller kaserneskrivere) førte regnskaber. Han holdt f.eks. styr på fangerne under navneopråb (hvor fangerne blev tvunget til at stå og blive talt igen og igen).
Arbejdsgrupper uden for lejren blev kontrolleret af en Vorarbeiter (forarbejder), en Kapo eller Oberkapo (chefkapo). Disse funktionærer pressede deres medfanger til at arbejde hårdere og hårdere, slog og tævede dem og dræbte dem endda.
Kapoer kunne ofte hjælpe andre fanger ved at få dem ind i bedre barakker eller få dem tildelt lettere arbejde. Nogle gange var kapos endda i stand til at få andre fanger fjernet fra transportlisterne, når de skulle sendes til dødslejre. Nogle kapoer kunne også skaffe fanger nye identiteter for at beskytte dem mod forfølgelse Når kapoer gjorde disse ting, gjorde de det som regel kun for folk i deres egen gruppe (f.eks. folk fra samme land eller politiske parti). Det var ikke alle kapoer, der gjorde det, og de, der gjorde det, måtte være meget forsigtige. Hvis kapoerne gjorde SS vred ved at hjælpe andre fanger, ville de miste deres job og kunne endda blive sendt til gaskamrene for at blive myrdet. Heinrich Himmler beskrev dette i en tale:
I det øjeblik han bliver kapo, sover han ikke længere med [de andre fanger]. Han bliver holdt ansvarlig for, at arbejdet udføres, at de er rene, at sengene er velbyggede. [...] Så han skal køre sine mænd. I det øjeblik vi bliver utilfredse med ham, er han ikke længere Kapo, han er tilbage til at sove med sine mænd. Og han ved, at han vil blive slået ihjel af dem den første nat.
-Heinrich Himmler, 21. juni 1944
En kapo, som SS kunne lide, kunne gøre "karriere" i lejren og blive forfremmet fra kapo til oberkapo og til sidst til lagerältester. Men han kunne lige så let blive sendt til gaskamrene, hvis han gjorde noget, som SS ikke brød sig om.
En oberkapos armbind
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en kapo?
A: En kapo er en særlig type fange i de nazistiske koncentrationslejre under Holocaust, som blev udvalgt af SS-lejrvagterne til at hjælpe med at drive lejrene.
Q: Hvad var nogle af de opgaver, kapoerne udførte?
A: Nogle kapoer var ansvarlige for andre fanger, som skulle udføre tvangsarbejde, mens andre kapoer lavede papirarbejde og førte optegnelser i lejrene.
Q: Hvorfor brugte nazisterne kapoer?
A: Nazisterne brugte kapoer af mange grunde. Kapoerne hjalp med at drive lejrene, hvilket betød, at lejrene ikke behøvede så mange SS-vagter. Kapoerne hjalp SS'erne med at kontrollere de andre fanger, hvilket gjorde det muligt for et lille antal SS'ere at drive store koncentrationslejre. Kapoerne blev heller ikke betalt for deres arbejde, så det sparede nazisterne for en masse penge.
Q: Hvilken særbehandling fik kapoerne?
A: Selvom de ikke blev betalt, fik kapoerne særbehandling. De behøvede ikke at udføre hårdt arbejde, og de blev ikke fysisk mishandlet som de andre fanger. De fik nogle gange ekstra mad, cigaretter, alkohol, almindeligt tøj og private værelser.
Q: Hvordan beholdt kapoerne deres særbehandling?
A: For at beholde deres særbehandling var kapoerne nødt til at holde SS-vagterne glade. Hvis de ikke kontrollerede de andre fanger godt nok, ville kapoerne miste deres job og blive almindelige fanger igen.
Q: Hvem var de kapoer, som SS ofte valgte?
A: SS valgte ofte kapoer, som var medlemmer af voldelige kriminelle bander.
Q: Mishandlede kapoerne nogensinde andre fanger?
A: Ja, nogle kapoer, især dem, der var medlemmer af voldelige kriminelle bander, misbrugte ofte andre fanger groft, og SS tillod, at dette misbrug fandt sted.
