Apoptose | den kontrollerede død af en celle

Opdagelse

Fænomenet programmeret celledød blev første gang beskrevet af Carl Vogt i 1842. I 1885 gav anatomikeren Walther Flemming en mere præcis beskrivelse af processen.

Et gennemsnitligt voksent menneske mister mellem 50 og 70 milliarder celler hver dag på grund af apoptose. Et gennemsnitligt voksent menneske har mere end 13 billioner celler, hvoraf højst 70 milliarder dør hver dag. Det vil sige, at ca. 5 ud af hver 1 000 celler (0,5 %) dør hver dag på grund af apoptose. For et gennemsnitligt menneskebarn mellem 8 og 14 år dør der ca. 20-30 milliarder celler om dagen.

Sekvens af begivenheder i apoptose

Når en celle dør ved apoptose, tager det omkringliggende væv ikke skade.
 1. Enzymer nedbryder cellens cytoskelet
. 2. Cytoplasmaet bliver tæt, med organeller tæt pakket tæt sammen.
 3. Celleoverflademembranen danner "blebs".
 4. Kromatin kondenseres, og kernehyllen brydes. 5. DNA brydes i fragmenter.
 5. Cellen nedbrydes i vesikler, der optages af fagocytose.

Styring af cellecyklus

Apoptose er den normale afslutning på en celles liv. På et hvilket som helst tidspunkt kan der være for mange celler i et område, og det DNA, der koder for apoptose, vil blive aktiveret i nogle af disse celler, og de vil dø på en sikker måde. Dette er vigtigt for organismens overordnede funktion. Hvis fremstillingen af leverceller f.eks. blev fremskyndet, og de aldrig døde, ville leveren ikke længere fungere korrekt. Levercellerne ville i sidste ende overtage organismens krop. Apoptose finder sted ved hjælp af lysosomer. Lysosomerne brister, når cellen er gammel eller beskadiget, dette slipper fordøjelsesenzymer ud over hele cellen og fordøjer den, hvilket dræber cellen.

Kræft

Kræftceller gennemgår ikke apoptose, og det er derfor, at de er så problematiske. De formerer sig konstant, indtil værtsorganet eller organismens krop ikke længere kan fungere. Dette sker, fordi apoptosekodningen er muteret, og det samme gælder andre kodninger. Dette medfører en hurtig mitotisk deling af de uønskede celler. Dette er en kræftvækst.

Nobelprisen

Nobelprisen i fysiologi eller medicin 2002 blev tildelt Sydney Brenner, H. Robert Horvitz og John E. Sulston i fællesskab "for deres opdagelser vedrørende genetisk regulering af organudvikling og programmeret celledød"." Sydney Brenner, Sir John Sulston og Robert Horvitz modtog Nobelprisen for deres arbejde med genomet og cellerne i rundormen Caenorhabditis elegans. C. elegans var det første dyr, der fik sit komplette genom sekventeret.

Relaterede sider

• Hayflick-grænse