Walther Flemming — grundlægger af cytogenetik, opdagede kromatin og mitose
Walther Flemming: pioner i cytogenetik — opdagede kromatin, kromosomer og mitose og lagde fundamentet for moderne cellebiologi og arvelighedsforståelse.
Walther Flemming (21. april 1843 - 4. august 1905) var en tysk biolog og grundlægger af cytogenetikken. Han er især kendt for sine præcise mikroskopiske beskrivelser af cellens arvemateriale og for at have kortlagt den proces, vi i dag kalder celledeling.
Liv, uddannelse og arbejde
Flemming arbejdede som histolog og anatom, og hans forskning var centreret om cellens indre struktur. Han udviklede og anvendte farvemetoder, der gjorde det muligt at visualisere detaljer i cellekernen med hidtil uset klarhed. Hans vigtigste biologiske materiale kom ofte fra udviklende væv, blandt andet finner og gæller fra salamandre, som gav gode forudsætninger for at følge celledelingsforløb under mikroskopet.
Metoder og centrale observationer
Ved hjælp af forskellige farvestoffer observerede Flemming en karakteristisk, ofte trådformet struktur i cellekernen, som han kaldte kromatin. Han konstaterede, at dette kromatin var organiseret i trådlignende elementer i cellekernen - kromosomerne (som betyder farvet legeme), en observation der også var gjort uafhængigt af Edouard Van Beneden (1846–1910).
Flemming undersøgte detaljeret den proces, hvor en celle deler sig, og hvor kromatin fordeles mellem de nye kerner. Denne proces benævnte han mitose, fra det græske ord for tråd. Han studerede mitose både i levende celler og i farvede præparater og beskrev de stadier, hvor kromatinet kondenserer til tydelige tråde og efterfølgende fordeles i kernerne hos datterceller. Selv om han ikke nåede at beskrive opdelingen af hvert kromosom i to identiske søsterkromatider i samme grad som senere forskere, lagde hans arbejdsmåde og beskrivelser fundamentet for forståelsen af kromosomernes dynamik under celledeling.
Publiceringer og formulering af principper
Flemmings resultater blev offentliggjort i artikler fra 1878 og samlet i den banebrydende bog Zellsubstanz, Kern und Zelltheilung (1882). På baggrund af sine studier fremsatte han også idéen om, at nye cellekerner stammer fra forudgående kerner — en tanke han formulerede med udtrykket omnis nucleus e nucleo, inspireret af Virchows berømte omnis cellula e cellula.
Betydning og eftermæle
Flemming kendte ikke til Gregor Mendels arbejde om arvelighed, så han knyttede ikke selv sine mikroskopiske observationer til arvemekanismer. Først efter genopdagelsen af Mendels resultater tidligt i 1900-tallet blev forbindelsen mellem kromosomer og arveegenskaber klarlagt. Senere forskere, blandt andre Theodor Boveri og Walter Sutton, byggede videre på Flemmings beskrivelser og medvirkede til formuleringen af kromosomteorien for arv.
Flemmings opdagelse af kromatin og beskrivelsen af mitose, regnes i dag som en grundpille i moderne cellebiologi og cytogenetik. Arbejdet anses for at være blandt de væsentligste videnskabelige opdagelser i biologien og har haft stor betydning for forståelsen af udvikling, vækst, kræftbiologi og arvelighed.
Væsentlige facts og publikationer
- Født: 21. april 1843. Død: 4. august 1905.
- Hovedværk: Zellsubstanz, Kern und Zelltheilung (1882).
- Vigtige observationer: identifikation af kromatin, detaljeret beskrivelse af mitose, og formulering af princippet om at nye kerner stammer fra eksisterende kerner.
- Materialer: især embryonale og regenererende væv som finner og gæller fra salamandre.
Walther Flemmings arbejde banede vejen for den moderne cytogenetik og dannede et vigtigt grundlag for den efterfølgende kobling mellem kromosomer og arv, som kom til fuld tydelighed i årtierne efter hans publikationer.
Walther Flemming
Tegning af en Chironomus (myg) spytkirtelcelle offentliggjort af Walther Flemming i 1882. Kernen indeholder polytene kromosomer som hos Drosophila.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Walther Flemming?
A: Walther Flemming var en tysk biolog og en af grundlæggerne af cytogenetik.
Q: Hvad opdagede han?
A: Han opdagede kromatin, som er korreleret med trådlignende strukturer i cellekernen - kromosomerne (hvilket betyder farvet legeme). Han studerede også celledelingsprocessen og fordelingen af kromosomer på datterkerner, som han kaldte mitose fra det græske ord for tråd.
Spørgsmål: Hvad observerede Edouard Van Beneden?
Svar: Edouard Van Beneden observerede de samme trådlignende strukturer i cellekernen, som Walther Flemming identificerede som kromatin.
Spørgsmål: Hvilken kilde til biologisk materiale brugte Flemming til sine undersøgelser?
A: Flemming brugte finner og gæller fra salamandre som kilde til biologisk materiale til sine undersøgelser.
Spørgsmål: Hvilken sætning opfandt Flemming på baggrund af Virchows udtalelse?
A: Med udgangspunkt i Virchows udsagn "omnis cellula e cellula" opfandt Flemming udtrykket "omnis nucleus e nucleo".
Spørgsmål: Hvem genopdagede Mendels regler to årtier efter Flemming's arbejde?
Svar: To årtier efter Flemings opdagelser blev Gregor Mendels (1822-1884) arbejde om arvelighed genopdaget.
Spørgsmål: Hvordan betragtes Flemings opdagelse i dag?
A: I dag betragtes Flemings opdagelse af mitose og kromosomer som en af de 100 vigtigste videnskabelige opdagelser nogensinde og som en af de 10 vigtigste opdagelser inden for cellebiologi.
Søge