Aspergillus flavus – beskrivelse, aflatoxin, risici og forebyggelse
Lær om Aspergillus flavus: beskrivelse, aflatoxinrisici, sundhedsfarer og effektive forebyggelsesmetoder til at beskytte fødevarer og sundhed.
Aspergillus flavus er et potentielt farligt patogen. Det er en svamp med en meget udbredt udbredelse i naturen. Den vokser i jord som saprophyte, hvor den nedbryder organisk materiale, og den kan også kolonisere mange landbrugsprodukter — især kornsorter, bælgfrugter og nødder — hvor den kan overleve og formere sig under gunstige forhold.
Udseende og vækstbetingelser
Aspergillus flavus danner hurtigt voksende kolonier, ofte gulgrønne til olivengrønne på overfladen. Den producerer sporer (konidier), som let spredes gennem luften. Vækst fremmes ved varme og høj relativ luftfugtighed; artens optimale temperatur ligger typisk mellem 25–40 °C, og høj vandaktivitet (aw) i fødevarer øger risikoen for sporeudvikling og mykotoksinproduktion.
Aflatoxiner — hvad er det, og hvorfor er det farligt?
Ud over at forårsage infektioner før og efter høst producerer mange stammer giftige forbindelser, der er kendt som mykotoksiner. Den vigtigste gruppe, som A. flavus kan producere, kaldes aflatoxiner. Aflatoxiner er stabile kemiske forbindelser, der kan overleve almindelig fødevarebehandling og er giftige for pattedyr ved indtagelse.
Der findes flere typer af aflatoxiner (f.eks. AFB1, AFB2, AFG1, AFG2). AFB1 er den mest toksiske og er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker (IARC). Langvarig lavdosis-eksponering øger risikoen for leverkræft (hepatocellulært karcinom) og kan desuden påvirke vækst og immunsystemet, især hos børn. Højdose-eksponering kan give akut aflatoksinforgiftning (aflatoxikose) med leverpåvirkning og i svære tilfælde dødelig leversvigt.
Sygdomme og risici for mennesker og dyr
A. flavus er en patogen for både mennesker og dyr. Risiciene omfatter:
- Mykotoksineffekter fra fødevarer: Indtagelse af aflatoxin-forurenet mad kan føre til kronisk forgiftning, øget kræftrisiko og påvirket leverfunktion.
- Aspergillose (infektion): Hos mennesker kan A. flavus forårsage aspergillose, især hos personer med svækket immunsystem (f.eks. kemoterapi, organtransplantation, svær neutropeni). Infektioner kan være invasive (lever, lunger, sinuser), superficielle eller allergiske (f.eks. allergic bronchopulmonary aspergillosis).
- Akut forgiftning hos dyr: Husdyr, især kvæg, får og fjerkræ, kan blive syge af aflatoxin i foder — det kan føre til fald i produktion, leverskader og i alvorlige tilfælde død.
Symptomer og diagnostik
- Akut aflatoksinforgiftning: Symptomer omfatter kvalme, opkast, mavesmerter, gulsot, blødningstendens og leverpåvirkning. Akut leversvigt kan forekomme ved store doser.
- Kronisk eksponering: Ikke-specifikke symptomer som træthed, vægttab, nedsat appetit og langsigtet øget risiko for leverkræft.
- Aspergillose: Symptomer afhænger af formen — lungebetændelse-lignende symptomer ved invasiv pulmonal aspergillose, kronisk hoste, feber, brystsmerter og i alvorlige tilfælde hemoptyse. Allergiske former giver astmasymptomer eller gentagne lungesymptomer.
Diagnose stilles ved kombination af klinik, billeddiagnostik (fx CT for lungeinvolvering), direkte mikroskopi og dyrkning, antigentest (fx galactomannan), molekylære metoder (PCR) og måling af mykotoksiner i fødevarer eller serum. For fødevarer anvendes laboratoriemetoder som HPLC, LC-MS/MS, ELISA og hurtigtests (lateral flow).
Behandling
- Aspergillose: Antifungal behandling er nødvendig ved invasiv infektion — typisk med azoler (voriconazol), amphotericin B og/eller echinocandiner afhængigt af klinisk situation og resistensmønster. Kirurgisk fjernelse kan være nødvendig ved lokale læsioner. Behandling af underliggende immundefekt er vigtig.
- Aflatoksinforgiftning: Der findes ingen enkel antidot; understøttende behandling på hospital (væskebehandling, leverstøtte) er nødvendig ved akut forgiftning. Forebyggelse af eksponering er afgørende.
- Dyr: Ved foderforurening kan udskiftning af foder og brug af bindemidler i fodret (fx visse lerstoffer) reducere optagelsen af aflatoksin hos husdyr. Veterinær rådgivning er nødvendig.
Forebyggelse og kontrol
Forebyggelse af både infektioner og mykotoksinforurening handler om at begrænse vækst af A. flavus og afskære mulighederne for toxinproduktion. Vigtige tiltag omfatter:
- I marken: God landbrugspraksis (GAP): korrekt såtid og høsttid, sortering af beskadigede planter, rettidig høst og afgrøderotation. Nogle steder anvendes biokontrol med ikke-toxigene A. flavus-stammer (konkurrerende stammer) til at reducere aflatoxinproduktion.
- Efter høst og under opbevaring: Hurtig tørring af korn og nødder til lave fugtighedsniveauer, kontrol af temperatur og luftfugtighed, god hygiejne i lagerfaciliteter, brug af tætte siloer, ventilation og skadedyrskontrol. Fjern altid mugne eller beskadigede partier før opbevaring.
- Handel og forarbejdning: Sortering, rensning og/eller fysisk fjernelse af inficerede partier, og i visse tilfælde forarbejdning som stegning kan reducere, men ikke nødvendigvis eliminere, aflatoxinniveauer. Både HACCP-tilgange og regelmæssig prøvetagning og testning anbefales.
- Regulering og overvågning: Myndigheder har fastsat grænseværdier for aflatoxiner i fødevarer og foder; producenter bør følge disse krav og konsultere lokale regler for konkrete grænser.
- Personlig beskyttelse: For arbejdere i landbrug, silo- og fødevareindustrien: brug af åndedrætsværn eller masker ved høstrykning eller rengøring af stalde/siloer for at undgå indånding af sporer. Særlige forholdsregler i hospitalsmiljøer for immunsupprimerede patienter (HEPA-filtre, begrænsning af byggearbejde-eksponering).
Testning og overvågning
Fødevare- og foderproducenter bør etablere overvågningsprogrammer med regelmæssig prøvetagning og laboratorietest for aflatoxiner. Hurtigtests (ELISA, lateral flow) kan bruges til screening, mens HPLC eller LC-MS/MS anvendes til kvantitativ bekræftelse. Overvågning af lagerforhold (temperatur, fugt) er også afgørende for tidlig indsats.
Vigtige bemærkninger
- Ikke alle A. flavus-stammer producerer aflatoxiner; evnen varierer mellem stammer.
- Aflatoxiner er relativt resistente over for varme — almindelig madlavning fjerner dem typisk ikke fuldstændigt.
- Ved mistanke om alvorlig forgiftning eller invasiv aspergillose skal man søge lægehjælp straks. For dyrebeskyttelse kontakt dyrlæge.
- Konsulter lokale myndigheders vejledninger for gældende grænseværdier, prøvetagningsprotokoller og kontrolprogrammer.
Samlet set er Aspergillus flavus både en plantepatogen og en menneske-/dyrsundhedstrussel gennem direkte infektion og ved produktion af aflatoxiner. Forebyggelse gennem god landbrugs- og opbevaringspraksis, løbende overvågning og korrekt håndtering af fødevarer og foder er de mest effektive redskaber til at reducere risikoen.
Hvor dødelig er den?
I 1960 døde omkring 100.000 kalkuner på en engelsk gård. Dødsårsagen var den primære fødekilde, jordnøddemel. Den var inficeret med A. flavus. Kulturen blev isoleret, dyrket i renkultur, og en delmængde af raske kalkuner blev inficeret. Isolatet fra renkultur forårsager døden hos de raske kalkuner. Der var fire giftige kemikalier (aflatoksiner).
Obduktioner af kalkuner viste, at aflatoksinerne var målrettet mod leveren og enten dræbte vævscellerne fuldstændigt eller fremkaldte tumordannelse. Der blev udviklet nye standarder for produktion af fødevarer til konsum, hvilket medførte øgede omkostninger.
Forvaltning af afgrøder
For at holde korn og bælgfrugter fri for A. flavus-infektion skal der gøres en række ting før, under og efter høst. Fugtighedsniveauet bør holdes under 11,5 %. Temperaturen i lagerenhederne bør holdes så lav som muligt: patogenet kan ikke vokse under 5 °C. Den lave temperatur bremser respirationen og reducerer fugtigheden.
Ved røgning reduceres insekter og mider, da de ellers bidrager til spredningen af patogenet. Fjernelse af gamle, umodne, beskadigede og ødelagte frø og renlighed holder også spredningen af patogenet nede.
Biologisk bekæmpelse
Gær
For at beskytte trænødder og majsplanter, der er angrebet af A. flavus, reduceres væksten af A. flavus ved at behandle planterne med gæren Pichia anomala. Behandling af pistagetræer med P. anomala hæmmer væksten af A. flavus med op til 97 % i forhold til ubehandlede træer. [1] Gæren konkurrerer med succes med A. flavus om plads og næringsstoffer, hvilket i sidste ende begrænser væksten af A. flavus.
A.flavus AF36
Den gode nyhed er, at der findes en uskadelig stamme, som udkonkurrerer de patogene stammer.
Aspergillus flavus stamme AF36 er ikke kræftfremkaldende og er giftfri. Den anvendes som aktiv ingrediens i pesticider. AF36 er en svampeantagonist og anvendes som kommerciel biokontrol på bomuld og majs for at reducere eksponeringen for aflatoksin. AF36 dyrkes på sterile frø, der tjener som bærer og næringskilde. Efter påføring og kolonisering vil AF36-groede frø udkonkurrere de aflatoksinproducerende stammer af A. flavus. Sporer, der ikke indeholder aflatoksin, spredes med hjælp fra vind og insekter.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Aspergillus flavus?
A: Aspergillus flavus er en svamp, som er meget udbredt og potentielt farlig.
Q: Hvor vokser Aspergillus flavus?
A: Aspergillus flavus vokser i jorden som en saprofyt og vokser også på korn, bælgfrugter og nødder.
Q: Hvad er mykotoksiner?
A: Mykotoksiner er giftige forbindelser, der produceres af visse stammer af Aspergillus flavus.
Q: Hvad hedder det toksin, der produceres af Aspergillus flavus?
A: Det toksin, der produceres af Aspergillus flavus, kaldes "aflotoxin".
Q: Er Aspergillus flavus skadelig for pattedyr?
A: Ja, Aspergillus flavus er skadelig for pattedyr, fordi dens toksiner er giftige for dem.
Q: Kan Aspergillus flavus forårsage leverkræft?
A: Ja, Aspergillus flavus kan forårsage leverkræft, hvis forurenet mad spises af pattedyr.
Q: Hvem er i fare for at få aspergillose fra Aspergillus flavus?
A: Mennesker, hvis immunsystem er beskadiget, risikerer at få aspergillose fra Aspergillus flavus.
Søge