Kongeriget Frankrig
Kongeriget Frankrig (royaume de France) er navnet på forskellige politiske enheder i Frankrig i middelalderen og i moderne tid. Ifølge historikerne er datoen for det første "kongerige Frankrig" forbundet med en af disse tre store begivenheder: Klodvigs indtog i 481, Verdun-traktaten og Hugues Capets valg i 987. Kongedømmet varede indtil 1792 og blev kortvarigt genoprettet fra 1814 til 1848.
Frankerkongen Clovis havde ved sin dåb beseglet alliancen mellem de frankiske kongeriger og den katolske kirke. Denne alliance blev foreviget i det franske kongerige ved kongernes helligbrøde i Reims, som gjorde dem til monarker af guddommelig ret. De første capetianere er opsatte på at krone deres ældste søn i deres levetid, fordi deres autoritet i realiteten er begrænset til Ile de France. Det er først med Philippe Auguste, at deres officielle handlinger anvender betegnelsen kongerige Frankrig, og at de er i stand til at foretage en reel myndighedsudøvelse i hele kongeriget. Sidstnævntes territorium består af de feudale len, som kongen af Vestfrankrig er suzerain for siden delingen af det karolingiske rige i 843.
Den gradvise integration af de feudale len i det kongelige domæne kræver, at der oprettes en kongelig administration. Saint Louis lægger stor vægt på sin rolle som justitsmyndighed, og parlamentet, den øverste domstol, oprettes. Den lange hundredeårige krig giver anledning til at oprette en hær og permanente skatter under Karl VII. Richelieu, Louis XIII's minister, og Louis XIV styrker den kongelige autoritet i provinserne ved at lade adelens lokale guvernører være under deres ledelse og ved at uddelegere de af kongen udpegede forvaltere til dem.
Kongehusets tendens til at udøve en mere og mere absolut magt kunne blive udfordret i tider med uro, borgerkrige og mindre kongers regeringstid. Striden får en mere udtalt karakter i forbindelse med udbredelsen af oplysningsfilosofien og de værdier, som den er bærer af: fornuftsregering, magtens adskillelse, individuelle frihedsrettigheder ... Den franske revolution førte til oprettelsen af et fransk konstitutionelt monarki Konstitutionelle]]. De forskellige formler oplevede dog at fejle successivt i 1792, 1830 og 1848, hvilket bragte enden på kongedømmet i Frankrig.
Spørgsmål og svar
Q: Hvilke tre vigtige begivenheder var der i starten af Kongeriget Frankrig?
A: De tre vigtigste begivenheder, der startede kongeriget Frankrig, var Clovis I's ankomst i 481, Verdun-traktaten og valget af Hugues Capet i 987.
Spørgsmål: Hvordan beseglede Clovis I en alliance mellem de frankiske kongeriger og den katolske kirke?
Svar: Klodvig I beseglede en alliance mellem de frankiske kongeriger og den katolske kirke ved at krone kongerne i Reims, hvilket gjorde dem til monarker af guddommelig ret.
Spørgsmål: Hvad var Ludvig IX's vigtigste betydning for hans rolle som justitsminister?
Svar: Ludvig 9. lagde stor vægt på sin rolle som justiciarius, som bestod i at administrere retfærdighed i hele kongeriget.
Spørgsmål: Hvordan styrkede Richelieu og Ludvig XIV den kongelige autoritet i provinserne?
Svar: Richelieu og Ludvig XIV styrkede den kongelige autoritet i provinserne ved at lade de lokale guvernører af adel være under deres ledelse og uddelegere de af kongen udpegede forvaltere til dem.
Spørgsmål: Hvilke værdier blev spredt under oplysningsfilosofien?
Svar: De værdier, der blev udbredt under oplysningsfilosofien, omfattede en regering baseret på fornuft, adskillelse af magten og individuelle frihedsrettigheder.
Spørgsmål: Hvordan førte den franske revolution til oprettelsen af et fransk konstitutionelt monarki?
A: Den franske revolution førte til oprettelsen af et fransk konstitutionelt monarki gennem udbredelse af værdier fra oplysningsfilosofien som f.eks. regering baseret på fornuft, magtadskillelse og individuelle frihedsrettigheder.
Spørgsmål: Hvorfor har forskellige formler fejlet i 1792, 1830 og 1848?
Svar: Forskellige formler mislykkedes i 1792, 1830 og 1848 på grund af stridigheder om kongehusets absolutte magtudøvelse, som endte med det franske monarkis ophør.
