Aflad
En aflad betyder i romersk-katolsk teologi, at den tidslige straf (straf her på jorden) for synder, som allerede er blevet tilgivet, tages fra synderen.
Afladet gives af kirken, efter at synderen har tilstået og modtaget syndsforladelse. Aflad erstattede den tidlige kirkes strenge bodsformer.
Grundlaget for aflad blev sagt at være, at kirken har et "skatkammer af fortjeneste". Denne kom fra tidligere kristne, som havde været endnu bedre end det, der var nødvendigt for at opnå frelse. Deres gode gerninger blev opbevaret i en slags bank, som paven kunne trække på. Han kunne give eller sælge fortjenesten til andre, hvis synder forhindrede dem i at blive frelst.
Under korstogene lovede paven "fuld aflad" til dem, der meldte sig frivilligt til at kæmpe mod muslimerne. Det betød, at hvis de blev soldater i pavens hær og døde, ville de komme i himlen, selv om de havde gjort onde ting.
I 1500 var afladsbrevet blevet til et trykt brev, hvori det stod, at en person, der havde betalt penge, havde fået fuld benådning for alle sine synder. Selv mennesker, der var døde og lå i skærsilden, kunne blive befriet med det samme, hvis en levende person betalte for afladet. Pengene blev brugt til at bygge en kirke i Rom, og en del af dem gik til lokale fyrster eller verdslige ledere.
Dette ekstreme misbrug af aflad fik Martin Luther til at protestere mod aflad. Luther sagde, at det er bedre at give penge til de fattige og omvende sig fra sine synder i stedet for at betale penge til kirken. Dette var startskuddet til den protestantiskereformation (1517). Kort efter, på koncilet i Trent, forsøgte den katolske kirke at reagere på de problemer, der førte til reformationen, og salget af afladsbreve blev stoppet.
I moderne tid har den katolske kirke lejlighedsvis brugt begrebet aflad, men kun som en belønning for visse fromme handlinger og ikke som en fuldstændig tilgivelse for synder.
En romersk-katolsk aflad, dateret den 19. december 1521. Trykpressen gjorde det muligt at masseproducere formularer med afladsdokumenter.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en aflad i romersk-katolsk teologi?
A: En aflad i romersk-katolsk teologi er en måde, hvorpå tidsmæssig straf (straf her på jorden) for synder, som allerede er blevet tilgivet, kan tages fra synderen. Den gives af kirken, efter at synderen har tilstået og modtaget syndsforladelse.
Spørgsmål: Hvordan erstattede afladsbreve de strenge bodsformer i den tidlige kirke?
Svar: Aflad erstattede den tidlige kirkes strenge bodsmetoder ved at have et "skatkammer af fortjeneste", som angiveligt kom fra tidligere kristne, der havde gjort endnu mere end det, der var nødvendigt for at opnå frelse. Paven kunne trække på dette skatkammer og give eller sælge denne fortjeneste til andre, hvis synder forhindrede dem i at blive frelst.
Spørgsmål: Hvad betød fuld aflad under korstogene?
A: Under korstogene betød fuld aflad, at hvis nogen meldte sig frivilligt til at kæmpe i pavens hær og døde, ville de komme i himlen, selv om de havde gjort onde ting.
Spørgsmål: Hvordan blev aflad misbrugt frem til 1500?
Svar: I år 1500 var afladsbrevet blevet til et trykt brev, hvori det stod, at en person, der havde betalt penge, havde fået fuld benådning for alle sine synder. Selv mennesker, der var døde og lå i skærsilden, kunne blive befriet øjeblikkeligt, hvis en levende person betalte for afladet. Pengene blev brugt til at bygge en kirke i Rom, og en del af dem gik til lokale fyrster eller verdslige ledere.
Spørgsmål: Hvorfor protesterede Martin Luther mod dem?
Svar: Martin Luther protesterede imod dem, fordi han mente, at det var bedre at give penge til de fattige og angre sine synder i stedet for at betale penge til kirken. Dette udløste den protestantiske reformation (1517).
Spørgsmål: Hvilke foranstaltninger traf den katolske kirke efter reformationen?
Svar: Efter reformationen forsøgte den katolske kirke på koncilet i Trent at løse de problemer, der førte til den, og stoppede salget af afladsbreve.
Spørgsmål: Hvordan er moderne brug af afladstanken anderledes end tidligere?
A: I moderne tid har den katolske kirke lejlighedsvis brugt aflad som belønning for visse fromme handlinger og ikke som fuld tilgivelse for synder som tidligere.
