Aflad: Katolsk lære, salg af afladsbreve og Luthers protest
Aflad: Historien om katolsk afladspraksis, misbrug med afladsbreve, Luthers protest og reformationens opgør med salg af syndsforladelse.
En aflad betyder i romersk-katolsk teologi, at den tidslige straf (den straf, der hører til syndens følger her på jorden) for synder, som allerede er blevet tilgivet i sjæleskiftet, delvis eller helt ophæves for synderen. Afladet fjerner altså ikke syndens skyld — det sker ved bod og skriftemål — men lindrer den tidslige straf, som ifølge kirkens lære kan blive udstået i dette liv eller i skærsilden.
Teologisk grundlag
Afladet gives af kirken efter, at synderen har tilstået og modtaget syndsforladelse. Ifølge kirkelig teologi bygger ordningen på forestillingen om et "skatkammer af fortjeneste": de gode gerningers overflod fra Kristus og de helliges fortjenester, som kirken forvalter og kan anvende til at mildne andres tidslige straf. Dette "skatkammer" forstås i dag ofte som en metafor for Kristi og de helliges fællesskab af nåde og fortjeneste, ikke som et bogstaveligt pengetræ.
Historisk udvikling
I de første århundreder af kirken var bodsordningerne strenge og ofte langvarige. Aflad voksede ud af ønsket om at hjælpe syndere til hurtigere genoprettelse i kirkens fællesskab. Under korstogene frikendte paven frivillige krigere ved at love fuld aflad — en garanti for, at deres tidslige straf blev ophævet, hvis de døde i kamp. Det blev fremført, at en sådan aflad kunne føre til, at man efter døden kom i himlen uden mellemliggende straf.
I løbet af middelalderen udviklede afladssystemet sig videre, og i begyndelsen af 1500-tallet var afladsbrevet ofte en trykt erklæring om, at en person, der havde betalt penge, havde modtaget fuld benådning for bestemte tidslige straffe. Selv afdøde sjæle i skærsilden kunne ifølge samtidens praksis blive antaget at blive befriet øjeblikkeligt, hvis en levende person betalte for afladet. Mange af disse indtægter blev brugt til store byggeprojekter i Rom — blandt andet til opførelse og udsmykning af kirker — og en del af pengene blev også kanaliseret til lokale fyrster eller verdslige ledere.
Misbrug og Luthers protest
Det omfattende misbrug ved salg af afladsbreve, hvor betaling og handel kom til at stå i centrum frem for bod, omvendelse og fromme gerninger, vakte stærk kritik. Dette ekstreme misbrug af aflad fik Martin Luther til at protestere mod aflad; han argumenterede for, at sand bod og tro samt hjælp til de fattige var langt vigtigere end at betale penge til kirken for at opnå frigørelse fra straf. Luthers kritik kulminerede i hans bekendtgørelse af de 95 teser i 1517, hvilket blev startskuddet til den protestantiske reformation.
Som reaktion på reformationen fastholdt den katolske kirke doktrinen om afladslæren på koncilet i Trent, men koncilet fordømte de økonomiske misbrug og reformerede mange af de praksisser, der havde givet anledning til kritikken. Salget af afladsbreve som handelsvare blev officielt afvist og stoppet.
Moderne praksis
I moderne tid har den katolske kirke lejlighedsvis brugt begrebet aflad, men i en klart reformeret og kontrolleret form. Aflad udstedes nu kun som en åndelig hjælp og belønning for bestemte fromme handlinger — f.eks. pilgrimsvandringer, bøn, deltagelse i sakramenterne, velgørende gerninger eller bestemte bønner — og aldrig som noget, der kan købes. Kirken understreger, at afladsordningen ikke erstatter behovet for oprigtig omvendelse, skriftemål og et nyt liv i tro.
Efter Anden Vatikankoncil og særligt i dokumenter som pavens apostoliske breve og Indulgentiarum Doctrina (1967) blev praksis nærmere fastlagt og moderniseret. Den katolske kirke opfordrer til, at en fuld (plenary) aflad kræver:
- en gyldig skriftemåde og syndsforladelse,
- kommunion,
- en bøn for pavens intentioner,
- og en indstilling af frihed fra alle former for synd (indre løsrivelse fra selv venligst synd).
Der findes også delvise aflader, som forkorter den tidslige straf i mindre grad, og specifikke bestemmelser om, hvilke handlinger der kvalificerer til afladsfortjeneste. Praktiske krav som rekvisitterne til skriftemål og kommunion må normalt være opfyldt inden for et rimeligt tidsrum omkring handlingen, men kirken udøver pastoral skøn i konkrete tilfælde.
Afsluttende bemærkning
Kort sagt er aflad i katolsk teologi en ordning, der søger at give sjæle hjælp til at afbøde den tidslige straf for synd, i fællesskabets og kirkens ånd. Historisk førte misbrug af afladspraksis til alvorlige konflikter og til reformationen, og siden er praksis blevet ændret og strammet ind. I dag er salg af afladsbreve forbudt, og aflad anvendes kun som en åndelig støtte i forbindelse med bodshandlinger, sakramenterne og fromme gerninger.
En romersk-katolsk aflad, dateret den 19. december 1521. Trykpressen gjorde det muligt at masseproducere formularer med afladsdokumenter.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en aflad i romersk-katolsk teologi?
A: En aflad i romersk-katolsk teologi er en måde, hvorpå tidsmæssig straf (straf her på jorden) for synder, som allerede er blevet tilgivet, kan tages fra synderen. Den gives af kirken, efter at synderen har tilstået og modtaget syndsforladelse.
Spørgsmål: Hvordan erstattede afladsbreve de strenge bodsformer i den tidlige kirke?
Svar: Aflad erstattede den tidlige kirkes strenge bodsmetoder ved at have et "skatkammer af fortjeneste", som angiveligt kom fra tidligere kristne, der havde gjort endnu mere end det, der var nødvendigt for at opnå frelse. Paven kunne trække på dette skatkammer og give eller sælge denne fortjeneste til andre, hvis synder forhindrede dem i at blive frelst.
Spørgsmål: Hvad betød fuld aflad under korstogene?
A: Under korstogene betød fuld aflad, at hvis nogen meldte sig frivilligt til at kæmpe i pavens hær og døde, ville de komme i himlen, selv om de havde gjort onde ting.
Spørgsmål: Hvordan blev aflad misbrugt frem til 1500?
Svar: I år 1500 var afladsbrevet blevet til et trykt brev, hvori det stod, at en person, der havde betalt penge, havde fået fuld benådning for alle sine synder. Selv mennesker, der var døde og lå i skærsilden, kunne blive befriet øjeblikkeligt, hvis en levende person betalte for afladet. Pengene blev brugt til at bygge en kirke i Rom, og en del af dem gik til lokale fyrster eller verdslige ledere.
Spørgsmål: Hvorfor protesterede Martin Luther mod dem?
Svar: Martin Luther protesterede imod dem, fordi han mente, at det var bedre at give penge til de fattige og angre sine synder i stedet for at betale penge til kirken. Dette udløste den protestantiske reformation (1517).
Spørgsmål: Hvilke foranstaltninger traf den katolske kirke efter reformationen?
Svar: Efter reformationen forsøgte den katolske kirke på koncilet i Trent at løse de problemer, der førte til den, og stoppede salget af afladsbreve.
Spørgsmål: Hvordan er moderne brug af afladstanken anderledes end tidligere?
A: I moderne tid har den katolske kirke lejlighedsvis brugt aflad som belønning for visse fromme handlinger og ikke som fuld tilgivelse for synder som tidligere.
Søge